Af Sanne Corlin.
Jeg finder mig selv
imellem linjerne
i et digt
der ikke vil formes
men vokser ud af mine fingre
Linjerne vikler sig ind i hinanden
og kryber over papiret
beskriver angst
håbløshedens tyngde
Gennemsyret af ensomhed
Digtet klistrer til mig
som følelserne
har tynget mig
i et helt liv
selv om jeg prøver
at rive mig løs
at finde andre veje
at give slip
på sygdommen
at tage mig sammen
Det går bare ikke
Jeg falder til stadighed tilbage
til starten
og må begynde
forfra
på et nyt digt
om mørket
om kampen
om befrielsen
Hvor der mellem linjerne
findes en sandhed
der ikke
lader sig fange i ord