Jeg er blank, fuldstændig blank.
Lægen ser på mig med medfølende øjne. Han kan se, at jeg er blank. Han har spurgt om flere forskellige ting. Alt omhandler mig og min sindstilstand. For min sindstilstand er ikke intakt, selv det ved jeg. Det er to dage siden, at jeg kom hertil, og nu sidder vi her med alle de spørgsmål over os. Jeg har prøvet at svare så godt jeg kunne, men ved, at svarene ingen mening giver. Hverken i mit hoved eller når de kommer ud af min mund. Jeg er blank, fuldstændig blank. Efter kort tid, som føles som en evighed, opgiver han sine spørgsmål, da det ikke rigtig giver mening noget af det, som jeg svarer på dem. Måske er det netop det, som giver mening for ham. Han fastslår i hvert fald, at jeg er psykotisk. Et ord jeg ikke ved hvad betyder, men det finder jeg senere ud af. Lige nu er jeg blank, fuldstændig blank.