Af Maiken P. S. Thomsen
Jeg synes, at den kolde, upersonlige og sterile tilgang til psykisk skrøbelighed, der generelt hersker i psykiatrien på nuværende tidspunkt, er under al kritik. Det er, ligesom om vi psykisk skrøbelige mest af alt bare skal repareres med en pille, som tit pacificerer os, hvorefter det er lettere at proppe os ned i en box, så samfundet kan have os der. Her lever flere af os et liv, hvor vi går rundt som skygger af os selv, sommetider i op til årtier, eller i værste fald hele livet. Jeg siger ikke, at medicin ikke er godt. Jeg mener bare ikke, at det kurerer.
Jeg er af den overbevisning, at vi, psykisk skrøbelige, er kreative individer med høj empati, som er i stand til at fornemme og omsætte vibrationer, følelser og sprog, vi kommer ud for, til noget andet – om det andet enten bliver smukt, abstrakt eller dystert afhænger af oplevelser i vores liv.
For at få en bedre psykiatri burde man efter min mening se hele mennesket. Og ved hjælp af meget mere psykoterapi og øvrige positive foranstaltninger få de bedste sider frem i hele personen og derved give den smukke livsbekræftende kreativitet rum til at blomstre. Så ville der helt sikkert være færre indlæggelser og flere glade og “raske” psykisk skrøbelige, lige såvel som pårørende…
Kom lad os sammen være stolte over vores helt specielle begavelse af en kreativ syvende sans. Lad os værne om den og sige fra, når nogen prøver at begrænse eller klassificere os ved hjælp af diagnoser.
Ingen er som mig, og ingen er som dig.
Vogterne
De sidder i deres glasbur
Betragtende
Cirkulerer sommetider
I rummet
overhører
De diskuterer os
De fleste af os lider af angst
Tanker om kameraovervågning
Angst for mikrofoner
Plantet i væggene
Angst for bagtalelse
Det er præcis hvad der sker
Vores værste mareridt
udlevet det sted
Der ellers skulle hjælpe os
Og give os fred og ro
Hvem vogter vogterne?
Psykiatriens luder
Med lovning
Om et gavekort
På 500 kr
Penetrerer og gennemborer
Psykiateren
Som var hun et sylespidst
savtakket spyd
de mest mørke hemmelige følsomme steder
af mit sind…
Jeg vil bare have det overstået
Det ser hun ikke
Så hun gør det igen
Igen
Igen
Igen
En gang til
Og en gang til…
I 3 stive timer…
Og jeg ved hele tiden
At hun tænker jeg er syg
Til salg
Sjæleligt forkvaklet
Hjemme
ligger min krop og sjæl gennemvædet
af gennemsigtigt salt
på det bare
kolde
ubarmhjertige
gulv
Her føles dog trygt
For samfundets skrald
Som mig
Ubøjelig
Jeg diskuterer
Tit med mig selv
Tænker for og imod
Sådan siges det
Iblandt normale
Men på psyk
hører jeg stemmer
Det har Psykiateren
Egenhændigt bestemt
Hvordan
Definerer man en stemme
Der egentlig bare
Er en tanke?
Er det ikke bare
Et spørgsmål om flexibilitet?
Spillet
Føler du sådan?
Tænker du sådan?
Mærker du sådan?
Så upersonligt
Så koldt
Så kynisk
For fucks sake
Det er jo ligegyldigt
Jeg er jo uanset
Hvordan vi end vender
Og drejer det
En fucking
Medicinsk prøveklud
Stik mig dog bare
et ansøgningsskema
giv mig nogle piller
Og lad mig spille
Russisk roulette
Med min egen sjæl
I fred.