Af Foreningen Outsideren
Festivalen blev skudt i gang med stil, da den selvlærte jazzmusiker Carsten Dahl begav sig ud i at improvisere over sine spontane stemninger og tog os med på en rejse fra mørket til lyset, mens vi kunne nyde et glas champagne.
For Carsten Dahl smelter angst, depression og inspiration sammen, og musikken har siden barnsben været et terapeutisk rum for pianisten. Allerede som treårig sad Carsten Dahl ved forældrenes chatol og lod, som om det var ham, der skabte musikken fra pladeafspilleren, mens han søgte tilflugtssted fra omsorgssvigt i hjemmet. Carsten Dahls stærke fortælling om et barndomshjem med massivt svigt og medfølgende angst blev også gengivet poetisk, da han læste et par udvalgte digte op fra sin nyeste digtsamling ’I Mangel Af Alting’.
Hyldest til modet
Åbningsceremonien blev afsluttet med uddeling af DFTW-prisen 2020, der gik til journalisten Marie Hougaard for hendes mod til at bryde tabuet om psykisk sygdom i kronikken bragt i Politiken den 18/9-2020. Følgende citat blev fremhævet inden overrækkelsen af prisen:
– Du må kalde det at have rotter på loftet, en skrue løs, kuk i kasketten, vanvid, sindssyge, skør, tosset, bims, depressiv, psykotisk. Du må kalde det, hvad du vil, bare du kalder det noget. Ved at give det navn accepterer vi nemlig også, at mennesker er forskellige, og at nogle er heldigere end andre, hvad angår mentalt overskud. Den fleksibilitet er der brug for, når vi møder hinanden, så vi husker at interessere os åbent og fordomsfrit for andre menneskers ve og vel.
DFTW-prisen er et nyt initiativ fra festivalarrangørerne. Den bliver til næste år givet videre til en anden og bliver på den måde til en omvandrende hyldest til de ildsjæle, der går forrest og taler åbent om psykisk sygdom og tør ødelægge den gode stemning ved middagsselskabet, firmajulefrokosten eller barnedåben.
Mere end en filmfestival
– Don’t Fear the Weird er mere end en filmfestival, hvor man kan sidde skulder om skulder og se en god film. Festivalen skaber også et fællesskab, hvor man på en afslappet måde kan tage snakke om de mange nuancer, der hører livet til, når man har en psykisk sygdom, siger lederen af PsykInfo, Caroline Osander, i et interview med Gloria Mediehus under filmfestivalen.
Line Seier Madsen, der er leder af Outsideren og medarrangør af filmfestivalen, håber, at festivalen kan være med til at gøre, at flere mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed tør stå frem og fortælle, hvordan de har det – netop fordi man på festivalen kan spejle sig i så mange forskelligartede erfaringer og oplevelser.
Fokus på kriser blandt børn og voksne
Festivalen har i år budt på flere oplæg om krisehåndtering både fra det faglige perspektiv og igennem de personlige fortællinger. Jes Dige, der er daglig leder og direktør hos organisationen Skyggebørn, har sammen med filminstruktøren Signe Barvild Stæhr sat ord på børns sorg i forbindelse med tab af forældre eller andre, der er tæt på.
Jes Dige har mange års erfaring med sorggrupper og er kendt fra DR-dokumentarerne: ’Børnene fra Sorggruppen’ og ’Mor er død – men det taler vi ikke om’. Signe Barvild Stæhr står bag dokumentaren: ’Barnepigerne’ og har til festivalen delt egne erfaringer med at miste sin mor som femårig.
Chefpsykologen Juno Calmer har givet sit faglige syn på, hvorfor vi reagerer så forskelligt på kriser, og hvordan man bedst kan støtte en kriseramt person. Byggestenene for krisehåndtering bliver allerede lagt i opvæksten, forklarer chefpsykologen i sit oplæg, som du kan se på PsykInfos Facebookside HER
Coronakrisen og isolation
Udover et kortfilmprogam, der i år specifikt har omhandlet de nære relationer, har Outsideren stillet op til en paneldebat, hvor vi har kigget nærmere på isolation og på hvordan den igangværende coronakrise og forårets nedlukning af samfundet har påvirket mennesker, der lever med psykisk sygdom.
I paneldebatten kan du høre antropolog Cathrine Dahlgren Garbers fortælle om projektet HOPE, der blandt andet har undersøgt trivsel under corona og frembragt overraskende resultater. Herudover kan du også høre Emil Boris Lauritzens filosofiske betragtninger omkring samme emne og to personlige beretninger fra nedlukningen af landet. Du finder livestream af paneldebatten på vores Youtube kanal:
Fokus på de nære relationer
Som opfølgning på kortfilmprogrammet ’Mig og mine pårørende’ har Outsideren afholdt en talk med særligt fokus på børn som pårørende, fravær af de betydningsfulde relationer under et sygdomsforløb samt familieopstilling som terapiform til at forstå overleveret smerte gennem generationer.
– Vi skal snakke om pårørende. Det er også et vigtigt emne at få snakket om, fordi når vi rammes af psykisk sygdom og sårbarhed, så er det jo ikke kun os selv, der bliver ramt. Vores børn, vores forældre, venner og kærester bliver også utrolig påvirket og udfordret, når vi bliver slået ud af kurs, sagde Line Seier Madsen indledningsvis og gav ordet videre til tre af filmskaberne fra Outsideren.
– Jeg vælger at være så ærlig, som min virkelighed er. Jeg er alvorligt syg, og det går skidt i lange perioder, siger Loucia Nørgaard, hvis film og fortælling i høj grad handler om relationen til hendes datter. Loucia deler i denne talk eksempler på, hvordan hun har grebet de svære samtaler med datteren an, samt de konsekvenser Loucias sygdomsforløb har haft – både for datteren, men også for hende som mor.
– Det sværeste for mig lige nu er at være alene med mig selv. Når jeg er alene, falder hele min verden sammen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med mig selv. Jeg bliver bange og meget ked af det, lyder det fra Alexandra Bogstad, der står bag filmen ’Folk omkring mig’. Her kan du høre Alexandra fortælle om at være på afstand af sine allernærmeste og om, hvor meget det betyder at have de betydningsfulde mennesker tæt på, når man har det svært.
– Der har altid været ret mange problemer omkring kommunikationen i min familie især omkring de dybe følelser, fortæller Laurette som baggrund for at tage kontakt til familieopstillingen. Med udgangspunkt i sin kortfilm ’Shine’, der er en kunstnerisk skildring af depression og vejen ud på den anden side, fortæller Laurette Tribert i dette oplæg om familieopstilling, og hvorfor det har kunnet give noget helt særligt til hende.
Et afslappende fællesskab
På festivalen var der en stor åbenhed omkring psykisk sygdom på filmlærredet og gennem talks, men også i den sociale kontakt, som man fik med hinanden under festivalen.
– Både fra uddannelsessteder, arbejdspladser, private fester og familiesammenkomster er jeg vant til, at psykisk sygdom er det sidste, folk vil tale om. Under filmfestivalen var psykisk sygdom tværtimod trumfkortet til at komme i kontakt og skabe relationer, fortæller Loucia Nørgaard fra Outsideren og tilføjer:
– Jeg kan kun bekræfte Caroline Osander i, at filmfestivalen Don’t Fear the Weird er rammen omkring et fællesskab, hvor du trygt og afslappet kan tale om dine kampe med psykisk sygdom.
Normalt kan det tage lang tid, før man opnår et så tæt og fortroligt forhold til mennesker, at de åbner op omkring deres diagnose, men på festivalen var det meget anderledes.
– Som deltager oplevede jeg flere gange, at fremmede mennesker henvendte sig til mig, præsenterede sig med deres navn og diagnose og begyndte at dele ud af deres kampe. Det er en adfærd, jeg ikke har kunnet observere andre steder. Det er smukt, og det er en bekræftelse på, at festivalen tjener sit formål, understreger Loucia.
Filmfestivalen blev afsluttet med champagne og en stor tak til alle samarbejdspartnere. Sæt kryds i kalenderen i september 2021, hvor den næste festival afvikles.