At være sårbar og meget følsom

Er utrolig svært at håndtere

Især kritik, som er normalt i livet

At man skal gøre ting anderledes

End man troede, man skulle

Hvis folk svarede grimt til mig

Bliver jeg rigtigt ked af det

På trods af at det ikke er min skyld

 

Jeg husker altid de negative oplevelser

Lige pludselig presser tårerne sig på

Og det hele gør så ondt, som en kniv i hjertet

Jeg hører folks ”gode råd” i hovedet

”lad være med at tage det personligt”

”du må blive lidt mere robust”

”ryst det af dig og kom videre”

Selvom de har ret i deres udtalelser

 

Kan jeg ikke ændre på, hvem jeg er

En følsom person, som har angst, går i panik

Og græder i flere timer, når jeg har det meget slemt

Men jeg rejser mig op hver gang

Og giver aldrig op

2 Kommentarer

  1. Martin Degn Larsen

    Hej Mari-Louis.

    Hvor kan jeg nikke genkendende til dit skriv. Jeg klikkede ind og fik mig en selvreflekterende oplevelse ved at læse digtet. Specielt ´især kritik, som er normalt i livet’ satte sig i mig, og jeg følte mig forstået. Tusind mange tak for det gode indlæg.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.