Af Ide Hejlskov Larsen
I ”de andre” møder vi forskellige hjemløse i Svendborg, som stort set alle kæmper med et eller andet problem ud over hjemløsheden – som regel en kombination af misbrug og barndomstraumer. Men vi får ikke så mange forklaringer, vi befinder os mest i det nærværende nu, hvor det indledningsvis fryser, og de hjemløse skal klare sig i kulden.
At klare sig i kulden og skaffe det næste fix
Bo sover på gulvet på et toilet på torvet. Om dagen prøver han at finde de varmeste steder i byen, for han har ikke ordentligt overtøj. Konen, som bare kaldes Konen, har fundet sig en container, som hun deler med forskellige hjemløse på skift. Hun er healer og klarer sig lidt bedre end de andre, måske fordi hun ikke er på heroin, men kun kage.
Noget andet, der beskæftiger flere af dem, er netop, hvordan de skal skaffe sig det næste fix. De sælger alle sammen Hus Forbi for at få penge til deres forbrug. Det går det meste af deres tid med. De hutler sig også igennem ved småkriminalitet, ved at handle med seksuelle ydelser eller tage lån, de ikke kan betale tilbage. Indimellem er folk, der kommer forbi dem ved de forskellige indkøbssteder, barmhjertige og giver dem nogle ekstra sedler. Det er også en måde at få indtjening til misbruget på.
Lyspunkter
Romanen strækker sig fra december til december i nutiden (ikke noget bestemt årstal). Fra julemåned til julemåned. I den periode oplever de hjemløse mange ting: De bliver forelskede, de finder et hjem, de bliver stoffrie og falder tilbage til misbruget igen. Konen bliver indlagt på psykiatrisk, fordi hun er holdt op med at tage sin medicin. Hun får paranoide hallucinationer, når hun ikke er på medicin.
Konen repræsenterer en interessant kombination af psykisk sårbarhed og spirituelle evner. Samtidig udgør hun ikke reelt noget alternativ til alt det dystre – ikke på anden måde, end at hun er meget hjælpsom. Der er ligeledes figuren Malik, der er grønlænder, som også har spirituelle evner. Men han optræder kun et par gange. Det, der for alvor udgør et lyspunkt i romanen, er Josephsens skildringer af naturen, af himlen især, der med alt sit lys folder sig ud med et væld af farvenuancer. Til tider bebuder den også mørke, som ses spejlet i den menneskelige verden.
Dysterheden og bevidstheden om noget større og smukkere
Jeg må indrømme, at jeg finder det svært med al den dysterhed: Slagteren, en anden hjemløs, er voldelig, når det stikker ham, og det er skildret, hvordan han er det over for en anden hjemløs; og det at mange af dem er på heroin og ikke kan komme ud af misbruget.
Nu er der mange lyspunkter i de hjemløses liv, og som læser håber man (jeg gør i hvert fald) hele tiden, at det vil udvikle sig til, at de får et hjem og får det godt. Det ser måske sådan ud i en periode, men så bliver de ramt af uheld og elendighed igen (de fleste). Så lyset fra himlen – kan man sige – er det, der gør, at dysterheden er til at bære. Det skaber bevidstheden om noget større og smukkere, som de hjemløse også bemærker indimellem. Himmel- og naturskildringerne forårsager, at man lettere lever sig ind i deres liv. Det skaber naturligvis distance, at der skildres så mange forskellige skæbner, så man snarere får et fugleperspektiv på deres liv. Man lever sig nærmest ind i de hjemløses situation, ikke så meget i den enkeltes liv.
Psykisk sårbarhed i en spændende og intens roman
Man kan diskutere, om ”de andre” overhovedet hører til i Outsiderens regi, da den ikke som sådan har fokus på psykisk sårbare, men på hjemløse. Jeg vil dog mene, at både Konens sammensatte skæbne og hjemløsheden kan siges at berøre psykisk sårbarhed. For de hjemløse har helt klart – mange af dem – uløste barndomsproblemer, som leder dem til uhensigtsmæssig adfærd med misbrug. Og det grænser op til psykisk sårbarhed. Titlen er vendt på hovedet på forsiden som for at sige, at de andre, de hjemløse, befinder sig på samfundets vrangside; noget, som vi psykisk sårbare også kan føle.
Romanen er spændende, for man sidder og håber på, at det går personerne bedre, samtidig med at der er forvarsler om, at det vil gå dem dårligt. Og så er de hjemløses oplevelse af nuet ret intens. Det prenter sig ind i én.
Mikael Josephsen har selv i sin ungdom været hjemløs og har interviewet adskillige hjemløse, så der er realistisk bund i hans fiktive univers. I ”de andre” er han lykkedes med et kunstnerisk projekt og en politisk roman. Mikael Josephsen har ganske enkelt skabt en meget nærværende roman om hjemløse, hvis dysterhed får én til at argumentere for, at man skal gøre noget ved hjemløsheden. At der burde være mere lys end det fra himlen.
Titel: ”de andre”
Genre: roman
Forfatter: Mikael Josephsen
Forlag: Gyldendal
Årstal: 2021