Sidste mandag blev Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10 årsplan for mental trivsel og psykiatri, præsenteret på en konference. En plan, som altså ikke bare skal favne psykiatrien, men også skal understøtte den generelle mentale sundhed. På konferencen blev det flere gange nævnt, hvordan psykiske sygdomme bør sidestilles med fysiske sygdomme. Jeg vil hellere tale om, at vi sidestiller mental sundhed med fysisk sundhed. Vi har alle en mental sundhed, som skal “holdes ved lige”, hvilket Vibeke Koushede, institutleder ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, rigtig fint gjorde rede for via sit oplæg på dagen. Hendes oplæg var desværre en af de sidste. Fra min optik, vil det have gavnet konferencen, hvis oplægget havde været et af de første. For måske kunne det have forbygget, den tendens, som gik igen gennem hele dagen: At snakken hele tiden kom til at koncentrere sig om psykiatri. Mental sundhed er meget mere end psykiatri. Det er først og fremmest mental trivsel. Altså ikke kun “noget” for de såkaldte sårbare borgere. Derfor kunne jeg virkelig også have ønskede mig, at Socialstyrelsen spillede en mere central rolle. Godt nok er de medudgiver af det faglige oplæg til 10 årsplanen. Men det er som om, at både afsendere og modtagere glemmer dette. Og det gør det nok ikke bedre, at man via socialstyrelsens hjemmeside bliver omstillet til sundhedsstyrelsens, hvis man ønsker at læse omtalte faglige oplæg. Bedre blev det ikke ved konferencen sidste mandag. Sundhedsstyrelsens logo var på kæmpe branderter, muleposer, sprit mm. Men Socialstyrelsens var svær at få øje på. Egentlig er og lyder det som en lille detalje. Og så alligevel ikke. For hvis vi virkelig nationalt skal komme til at anerkende, hvorledes mental sundhed ikke bare er noget, som skal og kan varetages af sundhedsprofessionelle, så har vi brug for de helt små signalværdier. Jeg gentager: Mental sundhed er for alle.
Derfor savnede jeg næsten hele dagen brugerperspektivet. Fraset Peter Øvig, som deltog i en paneldebat, så var Dy Knudsen fra “En af os”, den eneste oplægsholder med officiel brugererfaring. Et rigtig godt oplæg i øvrigt. Men det kan undre, at der herefter kun var plads til oplæg fra diverse fagpersoner. Ikke fordi der var noget galt med disse oplæg. Særligt var det meget givende for mig at høre Linda Hardisty Bramsen og Johanne Felbo oplæg om, hvordan de samarbejder på tværs af børne – og ungdomspsykiatri og PPR. Et samarbejde som jeg bestemt godt kunne have brugt, da jeg arbejdede i en specialbørnehave. Men det undrer mig, at man i et fagligt oplæg kan understrege, hvorledes der er brug for af stigmatisering af psykiske lidelser. Hvordan kan man så holde en konference om selv samme faglige oplæg, uden at invitere oplægsholdere, som har prøvede lidelserne på egen krop? Ved ikke at invitere de levende erfaringer ind i debatten, så understøtter man jo indirekte forsat selv “dem og os”, hvor det er fageksperterne, som ved bedst. Ved at invitere mennesker ind med brugererfaringer, så tror jeg ret hurtigt vi vil opdage, vigtigheden af, at vi først og fremmest varetager danskernes mentale trivsel. Selv, har jeg hørt ufattelig mange beretninger fra tidligere psykiatribrugere. Og jeg har endnu ikke mødt en, som pludselig fra den ene dag til den anden blev såkaldt psykisk syg. Der er altid en vigtig livshistorie.
Selv, er jeg i den position, hvor jeg både har brugererfaringer og er fagperson. Fra begge stole kan jeg sagtens genkende de centrale udfordringer, som det faglige oplæg beskriver. De skal løses. Men jeg mangler nytænkning og er bange for, at vi med dette oplæg blot kommer til at “producere mere af det samme”: Flere psykiatriske patienter. Jeg håber, jeg tager fejl.