Lille blomst, du er så fin
Røde blade på stilken din
Som stråler hver sommer
Men når vinteren kommer
Og dine blade stille falder
Hører et suk, når du kalder
En ensom sjæl, helt nøgen
Afklædt, skjuler du løgnen
Skrøbelig, men også stærk
Står du fast i dit rod-værk
Mod stormen er du sårbar
I kulden bygger du forsvar
Du smuk selv uden blade
Og kulden har gjort skade
Men når solen rammer dig
Stråler blade igen mod mig