Skrevet af Outsiderens gæsteblogger Leonard Mortensen, forfatter
Hetz imod psykisk lidende
Vi psykisk lidende har prøvet meget i vores liv, ikke kun i kraft af vores lidelser selv, men også fra omverdenen. Eksempelvis da jeg gik på socialrådgiverstudiet for mange år tilbage før min skizofreni, var der en person, der havde gjort nar af psykisk lidelse, ikke på en mild måde, men på en modbydelig måde, sådan at vi var nogen, der blev chokeret, mens andre forblev tavse, og så tænker man, hvad en sådan person mon laver på et sådant studie? Tallene siger uhyggeligt at ca. halvdelen af socialrådgivere ønsker ikke at have hverken psykisk lidende kollegaer eller psykisk lidende venner, heller ikke ved lette små lidelser.
Jeg har også prøvet på en psykiatrisk afdeling for en del år siden, at jeg sagde til en af de ansatte, at jeg havde fået min første bogudgivelse på nogle af landets biblioteker, hvortil hun kiggede på mig og sagde, at det var der ikke nogen grund til at være glad over, da den kan ende med at blive outdated. Jeg synes, det var en upassende kommentar, men heldigvis har jeg også oplevet mange gode og rare personer indenfor psykiatrien.
To gange senere i mit liv af to forskellige personer i to forskellige sammenhænge har jeg prøvet, at nogle selvproklamerede ”humanister” har forsøgt på lettere pervers vis at vaske hænder i min skizofreni ved at benægte, at de selv og en fra deres omgangskreds skulle have sagt noget forkert eller gjort mig ondt før i tiden ved at sige, at det blot var vrangforestillinger, jeg kom med. Men skizofreni og PTSD-træk kommer sjældent ud af den blå luft, og til deres uheld er det meste af den skade, der er sket i mit liv for mange år siden blevet veldokumenteret i journaler og udtalelser fra forskellige steder før skizofreniens udbrud.
Den brede venstrefløjs tavshed
Black Lives Matters, MeToo, Regnbuebevægelser, velfærdskamp, anti-tykfobi osv. Siger man den mindste smule står den brede del af venstrefløjen straks klar med verbale tæsk, og den røde løber bliver med det samme rullet ud. Det kommer vel næppe bag på nogen, at højrefløjen også er tavs, men det er dog tragisk at venstrefløjen er tavs.
Psykisk lidendes rettigheder? De nævnes kun meget småt i flæng med en overfladisk sjælden artikel i ny og næ efter et næsten uendeligt hav af feministiske artikler. Undskyldningen er den, at vi ikke har nogle grupperinger, siges der. Problemet er den at Galebevægelsen har eksisteret siden 1970’erne, men den er bare ikke på mode for tiden. Så vi psykisk lidende kan i alle mulige sammenhænge få lov til at blive sat bagerst i køen, eks. i visse venstrefløjsmedier, lige indtil den dag, vi kommer ”tilbage” som organiseret gruppe ”igen” (på ny), selvom vi jo allerede er der. På den måde følger den brede venstrefløjs apati og tavshed overfor os kun det borgerlige samfunds rytme i stedet for modrytmen. Selvfølgelig skal vi tænke på de andre grupper også, det er klart, men favoriseringen kommer man desværre ikke udenom. Personligt kan jeg godt tåle en jokes om skizofreni, men det er dog sådan, at man må eks. ikke lave homojokes blandt venstrefløjen, men man må hjertens gerne gøre grin med psykisk lidende folk.
Det syge samfund
R. D. Laings antipsykiatri siger, at individet ikke nødvendigvis er sygt, men at det snarere er samfundet, der er sygt. Dette er jeg delvist enig i, men dog er vi psykisk lidende lige netop pga. et sygt samfund, der ofte skaber os. Biologiske faktorer er selvfølgelig til tider med, men ikke altid, og sjældent står de alene. Samfundet producerer reelt psykiske lidelser, og derfor kan os, der har psykiske lidelser ofte ikke være tjent med at blive betragtet som selvforskyldte eller som udenforstående fra det syge samfund, der ofte netop skaber de psykiske lidelser. Samfundet er en organisme, som alle er en del af på forskellig vis.
Hvis samfundets normer og værdier altid er de rigtige, vil man så mene at dem, der eks. holder sig indenfor normerne i Romerriget eller Nazityskland var rigtige på den? Dette blot for at nævne nogle grelle eksempler som tydeliggørelse.
Samfundet i dag er sygt: Krig, klimakrise, arbejdsstress og generel uretfærdighed er herskende overalt i verden, selv i de dele af verden, der skulle være civiliserede.
Folk, der holder sig helt indenfor samfundets rammer bliver et langt stykke henad vejen personlighedsmæssige manifestationer af dette samfund, eks. mange mennesker, der siger, at de gerne vil gøre noget for klimaet, men som i praksis ikke vil gå langt nok for det, hvilket er den klare samfundsmæssige afspejling af, at magthaverne siger, at de vil gøre noget for klimaet, men ikke gør nok og ofte gør det modsatte.
Men man bør huske på, at det aldrig har været dem, der var magtsamfundenes normriddere, der lavede samfundet om, men dem, der stod imod og stak udenfor magtkulturens rammer.
Vi kan, vi vil og vi gør
Samfundene gennem historien har ikke kunne tage stilling til os psykisk lidendes funktion i samfundene: I urtiden var vi typisk heksedoktorer, i Antikken kejsere, i middelalderen brændt på heksebål, i gamle dage låst inde i et lokale og i dag smidt på psykiatrisk afdeling.
I dag bliver psykiske lidelser kun anskuet af medicinalgiganternes sleske og profithungrende maskine som sygdomme, og ikke som eks. blandt spirituelle shamaner, der ser skizofreni som en del af åndelig begavelse. Dette fordi de materielle forhold er dem, at markedet skal tjene penge, og det gøres nu ved at have et ét-øjet fokus på medicin, som det ser ud lige nu. Men hvordan skal man blive rask eller få det bedre, hvis man kun bliver anskuet som syg? Dette kan sikkert medføre en undertrykkelse af ens særlige evner. Måske det også er på tide, at vi er med til at vælge ledelsen af psykiatrien demokratisk, så vi ikke bliver henvist til af os selv og omgivelserne som nogle hjælpeløse skabninger, hvilket man i højere grad kan blive socialiseret til uden indflydelse på egen psykiatri.
Mener man, at psykisk lidende ikke kan have evner eller plads i samfundet, kan man ligeså godt droppe at besøge kendte museer og smide sine kopi-malerier af Van Gogh ud af sit hjem. Vi har nemlig bidraget meget til verden både kunstnerisk og videnskabeligt gennem tiden. Man skaber kun en fattigere udvikling af samfundet uden os, der er lidt anderledes.
Leonard Mortensen (også kendt som Kosmus) er forfatter, beboerdemokrat og reikihealer fra Odense, der skriver bøger om at skabe en bedre verden.