Tanker om en trist udvikling

TV2’s Dokumentarserie ”Min skjulte smerte” er både smuk, skræmmende og hudløs ærlig.

Angst, stress, depression, autisme, OCD, PTSD og ADHD er de lidelser, der bliver belyst og italesat. 9 kendte danskere fortæller om deres sårbarhed i ny dokumentar på TV2. Jeg har set den, og jeg er dybt berørt. Som psykisk sårbar og med både en PTSD- og socialangst diagnose kunne jeg spejle mig i samtlige fortællinger. Derfor har jeg valgt at skrive om dokumentaren, dens vigtighed og genkendelighed, og hvorfor jeg synes, der skal laves flere programmer.

Af Maria Wendt

Hvad har en korrespondent, en musiker, en skuespiller, en danser, en tidligere cykelrytter, en tidligere Michelin-kok og tre forretningsfolk og iværksættere til fælles? De har alle oplevet at gå ned med flaget og lever i dag med diagnoser og psykisk sårbarhed. I tre programmer kommer TV2-journalisten Natasja Crone helt tæt på ni kendte mennesker, der hver især har en psykisk lidelse.

Samfundsproblem
Ifølge Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden rammes cirka hver tredje dansker af en psykisk lidelse i løbet af livet, og cirka 20 procent af alle voksne danskere har tegn på en psykisk sygdom, pt. Omkring 300.00 børn vokser op med en forælder med en psykisk diagnose.

I 2022 viste statistikken, at der er over et års ventetid på udredning i psykiatrien. Men ifølge Udredningsretten har man som patient ret til udredning inden for 30 dage på det hospital, man er henvist til. Hvis hospitalet ikke har kapaciteten til dette, kan man udredes på et andet offentligt sygehus eller i det private.

Men hvorfor er der så mange, der bliver ramt? Stress er blevet kendt som en folkesygdom, men hvorfor er det så svært at snakke om psykiske problemer? Vi har i dag et samfund, hvor alt skal gå stærkt. Vi skal præstere på højeste niveau, have høje og lange uddannelser, gode jobs og bruge fritiden på at være sammen med venner og familie og gå til diverse sociale arrangementer. Vi har en perfekthedskultur, et karakterræs og mistrivsel blandt børn og unge. Cirka 15 procent af børn og unge har været i kontakt med psykiatrien inden de fylder 18 år.

Disse psykiske lidelser fylder efterhånden så meget i medierne og samfundet, at der bliver lavet dokumentarer om det for at forsøge at give det et opråb.

Ramt af historierne
Da jeg blev bekendt med, at dokumentaren ville blive vist, var jeg slet ikke i tvivl om, at den skulle jeg se. Alle de medvirkendes historier havde pointer, som både var rammende og rørende, men jeg vil alligevel fremhæve tre, som virkelig har ramt mig, og som omgivelserne kan lære af.

Den ene er om at have OCD og ensomheden, der følger med. Den anden er om ADHD og at få selvmordstanker heraf. Den sidste er om at kunne skrive sig ud af mørket efter et overfald, som efterfølgende gav angst.

Det, der påvirkede mig, var, at jeg i den grad kunne genkende de tanker og følelser og problematikker, som jeg selv har gået og tumlet med; f.eks. ensomheden og omgivelsernes afstandtagen. Det selvdestruktive kaos, som kan opstå i hovedet, når man føler sig svigtet og misforstået. Og smerten og angsten efter et overfald, som kan være svær at italesætte, men som finder vej ud gennem følelsesbaserede tekster.

Ræk ud
Vi kan og skal lære af disse voldsomme historier. Historier, som er brutalt vigtige at få fortalt. Som smerter og berører. Det, vi skal huske, er, at bag ved historierne er vi alle sammen vidt forskellige, men dog ens. Vi skal give os tid til at lytte og lære og se ud over vores egen næsetip. Tage hinanden alvorligt, give plads til forskelligheden og italesætte det gode ved livet.

Jeg har et ønske om, at TV2 følger op med flere afsnit og måske andre medier kommer med nye vinkler på en trist udvikling i samfundet. Man må beundrer de mennesker, der står frem og åbent og ærligt fortæller om deres deroute og sårbare sind. Når kendte mennesker, som vi ser op til, viser overskud og deler, kan vi få inspiration af dem til selv at finde vores vej.

Vi må aldrig blive bange for at tage samtalen.

Kilde: Dokumentaren ”Min skjulte smerte”, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden og Sundhedsstyrelsen.