Hvordan behandler psykiatrien spiseforstyrrelser?

Hvordan behandler psykiatrien os med spiseforstyrrelser? jeg har længe siddet og tænkt over dette, da jeg føler, at de lægger et meget stort fokus et sted hvor fokus ikke burde være; vægten. Forstå mig ret, det er slet ikke fordi jeg prøver at underkende vægtens betydning. Men det er jo trods alt en PSYKISK sygdom. Den handler jo om så meget mere en vægt og tal. Blandt andet om de tanker og adfærdsmønstre der er bag ved. Og det savner jeg måske en større forståelse for fra systemets side.

Jeg kunne personligt rigtig godt tænke mig, at man kom i terapiforløb udover den sædvanlige “vægtøgnings” behandling. For ja, det er vigtigt at man holder øje med den somatiske tilstand, men den psykiske er lige så vigtig. Ud fra personlige erfaringer, samt samtaler med andre mennesker i behandling for SF, ville jeg mene at det ikke er nok “bare” at vægt øge. Sygdommen er kommet af en grund, så måske man skulle snakke om det, og gøre sig lidt nysgerrig på hvorfor man har fået det så skidt, at sygdommen er opstået.

Når det så er sagt har jeg heldigvis mødt rigtig mange søde ansatte, der forsøger at give sig tid til at snakke med mig om mine tanker og følelser omkring mine udfordringer heromkring. Det betyder nemlig rigtig meget, at føle at nogen gider en, i et system der synker dybere end titanic.

 

 

foto: privat