Jeg har været Manisk et utal af gange, og der er ikke nogen tilstand der nærmer sig. Det er skønt! Man har selvtillid man føler sig som universets centrum, alle elsker dig. Du har al den energi der findes. intet kan stikke i dig. For mig høre mani desværre sammen med lange indlæggelser. Det starter i de små og bliver vildere og vildere for hver dag der går indtil jeg er sprit sindsyg. Mit ønske er at finde en mellemting. i mange år har jeg været “zombie”, jeg er først nu begyndt at få lidt af livet tilbage. men hvad skal der ske herfra. Det tænker jeg meget over for tiden.
Digt:
Flyver i cosmos
Misser aftaler, suser forbi
Livet, suser forbi
Jeg, suser forbi
Imens universet står stille
Rundt om mig blinker stjernerne
Bring mig højere op
Men jeg når dem aldrig
Altid uopnåelige mål
Tramp mig ned og over
Kan jeg blive ved med at suse rundt
Kan jeg blive ved med at elske livet
Brænder jeg sammen hvis jeg bliver ved
Men flyver jeg langsommere, drater jeg ned
Det vil jeg ikke
Men jeg vil gerne tættere på stjernerne
skal jeg bryde jordens tyngde
Skal jeg flyve hurtigere
Så vil jeg aldrig komme ned igen
Nu står valget skarpt
Dødelig eller halvgud
Jorden eller stjernerne
Det kendte eller fremmede
Livet eller døden
Jeg vælger livet efterfulgt af døden
Jeg starter med at styrte mod jorden
Overlever jeg sammenstødet
Skal jeg være defekt resten af livet igen
Jeg ville være tilfreds med at være i kredsløb
For evigt
Ikke for hurtigt eller langsomt
Valget er en smerte
Det er svært selv at vælge
Svært at være i kontrol
Jeg er lige landet
Nu sker der ikke så meget
Alt er lidt mere kedeligt
Jeg er i ubalance
Men jeg er endeligt nede på jorden |
www.paranoidhotel.dk
