Angst er en mærkelig ting, jeg kan være virkelig bange for nogen ting, mens jeg kan andre ting uden at få angst, nok mere nervøs.
Det er meget mærkeligt at tænke på, at jeg har været med i en slags gruppe, som hed Happy Kids, hvor vi dansede showdance og drama. Vi tog til forskellige kirker, hvor vi optrådte med dans og drama.
Jeg har haft en hovedrolle i et dramastykke, jeg var meget overrasket, men stolt over, at jeg fik lov. Jeg har også været med til at danse på gade med Happy Kids for at lave reklame for vores gruppe. Den største optræden var til min mosters bryllup, hvor hele min familie så mig. Jeg var så nervøs, men jeg klarede det.
Happy Kids findes desværre ikke længere, men det er et dejligt minde.
Senere sang jeg med i et lille kor i den kirke, som min familie gik i. Jeg var den yngste, som var med til det. Jeg har også sunget lidt gospel. Musik er virkelig godt mod angst og bekymringer.. Jeg synes, det er mærkeligt, at jeg kan disse ting og andre gange gemmer jeg mig væk.
Jeg har også holdt en del taler for min familie til særlige lejligheder, som bryllup, konfirmation og andet. Den sværeste tale jeg skulle holde, var til min fars begravelse. Vi havde desværre ikke et typisk far/datter forhold, som jeg ønskede hele mit liv. Han valgte desværre flasken i stedet for hans børn, et valg jeg aldrig vil forstå, for min datter betyder alt for mig.
Jeg var kun 19 år, da min far døde. Mine storebrødre ønskede ikke at holde mindetale, men det var min måde at sige et sidste farvel.
Jeg husker bare at der var et stort billede af min far og min datter, som kun var 1 år gammel. Jeg brød fuldstændig sammen, da jeg stod der oppe foran alle folk. Jeg får samlet mig og bed en stille bøn til Gud om, at han ville hjælpe mig igennem for jeg havde ikke forberedt noget. Pludselig fik jeg holdt en smuk tale, som ikke lade skjul på hans misbrug, men jeg også kunne fortælle om, at han havde mødt sit første barnebarn og han var så stolt.
Min far spurgte mig, om jeg kunne tilgive ham, i det jeg sagde ja, forsvandt en stor sten fra mit hjerte og alt min vrede mod ham forsvandt fuldstændig. Jeg var så glad for at få den sidste tid med ham.
Selvom at det var hårdt for mig at lave de forskellige ting, ville jeg ikke undvære det, for min sygdom skulle ikke styr mit liv.
I de sidste 2 år havde jeg fuldstændig mistet mig selv og kan mærke nu at den stærke og stædig kvinde er på vej tilbage, som trodser sin angst…
Vil du også være med til at fortælle om livet med psykisk lidelse?
Kontakt: redaktion@outsideren.dk
Fra min tidligere blog “Tabubryder “