Poesiens sarte sommerfugl og lægevidenskabskvinden – Michael Zittergong har læst ”SMERTE-HJERTE – KONTINUATIONSNOTAT
FACTS OG FORDOMME
Psykiateren og forfatterskoleeleven. Fordomme vælter frem – i hvert fald i undertegnede.
Om blegfesne, anæmiske og berøringsangste sen-teenagere, der punker deres forestilling om verdenssmerte for virkelig at føle noget. For overhovedet at være noget. For at præstere! Og som modtager diagnoser som adelsmærker for en særligt forfinet følsomhed.
Og så psykiatere, med deres særlige blik for psykisk smerte set ud fra fysiske defekter. Psykiaterne, der rutinepræget uddeler diagnoser. Hurtige diagnoser, der ofte meget hurtigt foranlediger uddeling af medicin, der igen lejlighedsvis letter nogle symptomer – og skaber andre. Medicin, der kan være farlig og ofte forkorter livet med mange år. Og dette også for de mange mennesker, hvis hovedproblem er ensomhed. Mennesker som savner en kæreste, partner, (sunde) familierelationer, venner og generel accept i samfundet. Hvad bliver der af psykologien og sociologien, når psykiatrien styrer?
Psykiatri, medicin. Det føles som hjælp, når der ikke er andet.
ENSOMHED I UDBRUD
Forhold går itu, alting er frit og fjernt, ensomheden vokser. Samfundsdiagnosen er vel ”Ensomhed i udbrud”.
Såvidt fordomme, opfattelser, holdninger. Hvad er realiteterne i bogen ”SMERTE-HJERTE (et kontinuationsnotat)”?
MISS SMERTEHJERTE OG PSYKIATRICEN
Realiterne, skribenterne, er Anna Rieder, tidl. forfatterskoleelev, og Birgit Bundesen, psykiater. I et usædvanligt samarbejde søger de et fælles sprog under Annas indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Men det er fandeme ikke let at finde fællesskab i fodslaget. Birgits forkærlighed for fysik og kemi tvinger ofte perspektivet ud af hendes øjne og ned som domina på det jomfruelige terræn, hvorpå Anna bevæger sig rundt med forsigtige, eksistentielle skridt, hvor hun enligt og observant observerer det nære omkring sig, hvor hun plukker sprogblomster og -tidsler til buketter, der næsten tavst overleveres til Birgit.
Birgit – der jo sandt at sige kan mere end psykiatriens abc. Som stifter af Nationalt Center for Mental Sundhed beskæftiger hun sig med kunstens og litteraturens helende virkninger. Det bliver interessant, når hun med sin sproglige kunnen forsøger at møde Anna netop i sproget. Når hun ikke lige skriver at ”Det er et problem, når I er klogere end os”. Arh! .. det er ikke et problem i de tilfælde, hvor ”vi” er klogere end ”jer” 😉
Og selvom patienten forbliver Patienten og Lægen forbliver Lægen, indtræder øjenhøjde heldigvis med jævne mellemrum, så gensidig orientering udover sygdomsperspektivet opnås.
NÅR SPROGLIGE VERDENER SLÅS FOR AT MØDES
Annas kærlighedssorg udtrykt i ”Da du var her, som om tingene var levende”, hvor fortvivlelsen lammer, splitter, uvirkeliggør – bliver ikke omtalt yderligere. Den ”lille lille pige” og ”jeg længes efter at se andet end spejlinger” kalder på en psykolog. Hvor bliver psykologen af? Som kan se at hendes ”store vægttab” også er andet end sygeplejerskens ”fint”.
Anna har gennemgående flere tankespor samtidig, springende tankegang, associationer på kunst og ”Guds kærlighed kontra noget ondt” – Birgit fokuserer på fysiske symptomer og 5 års psykofarmaka med utilstrækkelig effekt + succés i fht familie og godt anmeldt digtsamling. Foreslår medicinjustering og benzoer pn. Skriver om ”Godt netværk, mange nære venner og en støttende familie”? Ville en familieterapeut sige det samme?
INTIM KONTAKT OG FORSØGT FORLØSNING
Anna vader med egne ord ”hvileløst rundt på afdelingen og i haven”. Tænker på ”hvad lidt nær relation kunne gøre”.
Birgit imødekommer Anna ved fx smukt at skrive ”jeg ser dig flakse ned i hullet – noget farligt lyser dernede – det er der du vil ned nu … kærligheden … måske kalder han på dig dernede”. Hun skriver også ”Jeg stiller mig ved siden af dit hjortehjerte – du peger mod skovbrynet, gardinerne blafrer, en pels, jeg sveder også lidt”.
Og Birgit stryger Annas hår. Fysisk kontakt. Er det grænseoverskridende i fht psykiater-klient forholdet? Kun hvis en del af magtudøvelse, tænker jeg. Hvad tænker du? Anyway ligner det flere steder en gensidig forelskelse. Og hvem ønsker ikke at læse om ”Den Personlige Relation”? Her via inciterende iagttagelser og sproglige excellencer sat overfor tørre, psykiatriske, behandlingsrettede notater. Poesi og psykiatrisk lægevidenskab, der forsøger ligestillet at møde hinanden i psykologien og dens biologiske udgangspunkt, kroppen.
Wow.
NYSGERRIG?
Den er værd at læse!