O-tolerance

Det kan synes som ingenting
for mig er det alting
en åbenbaring
i en alder af 57 kom det just til mig
jeg behøver aldrig mere sidde på stole og tåle uretfærdigheder
mod nogen
ikke på en eneste stol
aldrig mere tvangsindlægges
lægge ører til
ubehageligheder falsk tale ukærlige udfald passiv aggressiv udstråling nedladenhed åbenlyse og skjulte bebrejdelser
aldrig mere lørdagstæsk
jeg behøver ikke nogensinde tåle mistænkeliggørelserne insinuationerne
plejede at blive paf
ked af det
i bedste fald forsøg på et forsvar
men nej
jeg har Gud ske tak og lov to fødder og to ben
jeg kan bare flytte mig fysisk væk fra situationen
det turde være selvfølgelig for enhver
en Menneskeret
skulle dog blive 57! MET, 17.11.23