Af Malte Magnussen
En mand, en ateist, sidder på sit kontor og keder sig. I et
forsøg på at få tiden til at gå giver han sig i kast med at
tegne. Han tegner korte, kunstfærdige streger på kryds
og tværs af papiret, som det falder ham ind. I det samme
ringer telefonen. Manden skubber hurtigt tegningen i en
skuffe og løfter røret. Det er hans mor. Hun ønsker at
vide, om han har tænkt sig at deltage i middagen om
søndagen. Det har han ikke.
Et halvt år senere møder manden en smuk japansk
kvinde, som han straks falder for. Kærlighedens flamme
fænger og snart står de to turtelduer som nygifte. I
processen med at flytte sammen, gennemgår de mandens
ejendele for at beslutte, hvad der skal gemmes og hvad
der skal smides ud. En søndag, hen ad eftermiddagen,
finder kvinden tegningen i mandens skrivebordsskuffe.
– Hvor har du den her fra? spørger hun.
Manden skæver til papiret, hun står med i hånden.
Der går et øjeblik, før han genkender tegningen.
– Nå den, siger han. Det er bare nogle kruseduller,
jeg lavede en dag, jeg kedede mig.
Kvinden stirrer forbløffet på ham.
– Det mener du ikke, siger hun.
Manden kommer en lampe i en flyttekasse og kigger
op.
– Jo? Hvorfor da? spørger han.
Kvinden peger på tegningen, nu med dirrende finger.
– Du har skrevet “Gud findes” på japansk.
!!!
Manden lader sig skille, forærer alle sine ejendele væk og
strejfer nu ulykkeligt omkring i det skotske højland.