Arrangementet er afviklet og kan opleves i denne video:
www.facebook.com/Outsideren.dk/videos
Arrangementet finder sted torsdag d. 18. januar kl. 16-18 i Outsideren. Alle er velkommen!
På det sidste har diskussionen om arbejdets betydning fyldt meget i medierne. Nu vil Outsideren gerne blande sig i debatten.
For samtalen har i høj grad været imellem privilegerede mennesker og har handlet om at vælge arbejde til eller fra. For mennesker med forskellige former for udfordringer og lidelser er det ikke så ligetil. For dem handler det sjældent om et valg, men mere om, hvad man kan eller ikke kan.
Hvad betyder det egentligt for den enkelte at være arbejdsløs? Hvorfor er der så meget skam forbundet med at gå ledig? Og hvad kan vi gøre for at mindske den negative tone om mennesker, der ikke kan være på det ordinære arbejdsmarked?
Sammen vil vi prøve at sætte ord på disse spørgsmål.
Oplægsholder
Outsideren har inviteret socialpsykolog og arbejdsmarkedsforsker Sabina Pultz til en samtale med Outsiderens praktikant Rikke Bergmann om at være udenfor arbejdsmarkedet og den skam, der er forbundet med det. Alle, der har interesse for emnet, er mere end velkommen til at deltage.
Der vil være kaffe/the på kanden og et stykke sødt.
Dato
Torsdag d. 18. januar kl. 16-18 i Outsideren,
Heimdalsgade 37, 1. sal, 2200 Kbh N.
Facebookevent
www.facebook.com/events/733847852130341