Skrevet af Rikke Østergaard Bergmann
Det sociale frikort er en ordning, der startede i 2019 som et forsøg på Vesterbro i København. Idéen kom fra en hjemløs mand navn med kælenavnet Krølle, som kunne se, at systemet i dag er blevet for kompliceret, og at det kunne forbedres. I 2013 præsenterede han det for nogle folketingspolitikere, som syntes, at det lød spændende. Krølle døde desværre i 2016, men hans idé levede videre og gælder nu hele landet.
Det sociale frikort går ud på, at man må tjene op til 41.280 kroner skattefrit, selvom man er på en social ydelse som eksempelvis førtidspension, kontanthjælp eller andet.
Idéen med det er at få dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, ind i et arbejdsfællesskab som frijobber og på den måde skabe trivsel i hverdagen.
Meget tyder på, at folk, der benytter det sociale frikort, i højere grad kommer i beskæftigelse eller fleksjob end dem, der ikke bruger det. Det tyder altså på, at kortet hjælper folk på kanten med at komme ind på mere sikker grund.
Jeg tror, at Krølle havde ret i, at arbejdsmarkedet er blevet for komplekst for mange, og mange små jobs er forsvundet, blevet effektiviseret eller sparet væk. Og det udelukker dem, der kunne have gavn af at arbejde lidt her og der.
Det sociale frikort er smart, fordi man kan komme og gå til arbejdet, som man vil. Hvis ens job er at vande planter på et kontor, at rydde op eller lave kaffe, så er det ikke noget, der står og falder med, at vedkommende kommer fast hver uge. Arbejdet kan også være pop-up arbejde, som eksempelvis hænder til events som, festivaler, loppemarkeder, gadekøkkener, eller hvad man ellers kan tænke sig til. Kun fantasien sætter grænser.
Vi har i mange år forsøgt, at presse folk ind i systemet og tilpasse dem, men det sociale frikort forsøger at tilpasse systemet til borgeren, og det får mange ind i et fællesskab, de ellers ville være udelukket fra.
Hvem kan få fordelene
Kravene for at få det sociale frikort er, at man skal have en social problemstilling, eksempelvis isolation i egen lejlighed, ensomhed, hjemløshed, misbrug, eller at man kæmper med psykiske udfordringer. Ordningen gælder ikke fysiske lidelser. Man må ikke have tjent 10.320 kroner indenfor det sidste år, man må ikke have modtaget SU indenfor det sidste år, og man skal have boet i Danmark i ni ud af de sidste ti år fra den dag, man søger. Det sociale frikort gælder alt slags arbejde, men man kan dog ikke være selvstændig.
Det sociale frikort er en nyskabende metode til at skabe et arbejdsmarked, hvor der kan være plads til de skæve eksistenser, som ikke kan passe ind på det ordinære arbejdsmarked. Det er en måde at øge livskvaliteten for nogle af de mest marginaliserede, og det handler om at give en arbejdsidentitet, en stolthed og et fællesskab, man kan indgå i.
Problemer ved kortet
Som med alle nye ordninger, så er det nogle ”børnesygdomme” som skal udbedres løbende. Eksempelvis skal man passe på ikke at presse lønnen på de ordinære jobs. Men en forening som Medvind er et bud på, hvordan det kan undgås. Hos Medvind kan man få et frijob, som det man kunne kalde en cykel-shiner. De kører ud med en ladcykel med redskaber hver dag. Hos dem kan man få sin cykel efterset, pumpet, smurt og vasket, men de udfører ikke reparationer – for det ville være at tage arbejdet fra rigtige cykelsmede.
Et job hos Medvind kan være så lidt som en enkelt dag om måneden, men det alene kan være en stor hjælp til en presset økonomi, men også for det mentale velvære hos den enkelte.
At kortet generelt er for indviklet at finde rundt i er et generelt problem. Jeg har snakket med Jacob, som er ansat hos Outsideren. Han oplevede at få frikortet, men at få det frataget igen, uden reelt set at forstå hvorfor. De meterlange mails i e-boks er ikke let gennemskuelige.
Det er også et problem, at de fleste arbejdsgivere – ironisk nok også de offentlige – ikke kender til det sociale frikort og ikke ved, hvordan man bruger det. Derfor er der mange, der afviser at ansætte folk på det, fordi det kræver for meget tid at sætte sig ind i det.
I forlængelse af det er kortets nok største problem de administrative problemer, det forsager. Som det er nu, så giver det ekstra administration for arbejdsgiveren, da lønnen ikke kan køres over det ordinære system, men skal indberettes særskilt.
Hjælpen er nær
Det er her, Frikortet kommer ind i billedet. Projektets mission er at udbrede brugen af det sociale frikort for at give flere mennesker mulighed for at drage fordel af det og forhåbentlig opnå øget trivsel og livskvalitet. Frikortet arbejder på at skabe flere jobmuligheder og bæredygtige løsninger til gavn for både frijobbere og virksomheder. Projektet startede i september 2023 og løber indtil videre til 2026.
Frikortet er i fuld gang med flere spændende initiativer for at skabe endnu flere jobs. De samarbejder med virksomheder, boligselskaber og forskellige NGO’er. Indtil videre har mennesker med det sociale frikort igennem Frikortet fået job indenfor områder såsom rengøring, vedligeholdelse af grønne områder og grafisk arbejde. Frikortet arbejder også på at etablere kontakt til større virksomheder gennem Københavns Erhvervshus for at opfordre dem til at påtage sig et socialt ansvar. Derudover har Frikortet også et bureau, der kan håndtere den administrative byrde ved at sende en faktura til arbejdsgiveren, hvilket letter arbejdsgiverens del af processen og gør dem mere tilbøjelige til at ansætte frijobbere.
Et af Frikortets opgaver er at formidle jobs og finde de gode match imellem frijobber og arbejdsplads. Det, der kommer i første række, er frijobberens præmisser, behov og trivsel både i jobsøgningen og under en ansættelse. Frikortet tilbyder hjælp og sparring vedrørende ordningen, ansøgning om det sociale frikort og jobønsker. Man kan altid kontakte Siw fra Frikortet på telefon: 31 93 00 19 for mere information om projektets arbejde samt om det sociale frikort. Frikortet er som skrevet forholdsvis nyt og har derfor endnu ingen hjemmeside.