Disse ord kom til mig for mange år siden. De er taget fra bibelen.
Og de kommer mig i møde nu.
Trods perioder med længslen efter kærligheden,
tog jeg i en meget tidlig alder en beslutning om at følge ordene.
Ikke at lade mig nøjes
med den næst bedste
Om jeg så skal blive 50 år, før kærligheden dukker op,
så er jeg villig til at vente, tænkte jeg, og lavede den aftale med mig selv.
Og ordene kommer mig i møde nu.
Gud har ikke glemt mig i alle de år, jeg har levet alene.
Han har hørt min bøn,
og det er som om,
at han svarer den bøn nu.
Jeg har mødt min gamle kæreste,
som jeg i alle årene, der er gået
har næret stor kærlighed til.
Men jeg var ikke klar dengang
til rigtig at gøre noget ved det.
Mit liv var kaotisk, og jeg var ødelagt indvendigt efter min fars død,
så jeg var slet ikke til et forhold da.
Jeg kunne ikke koncentrere mig om andet end at forsøge
at holde sammen på mig selv.
I årene der er gået har vi set hinanden på gaden
med kram og kys på kinden.
Han har været meget i mine tanker og bønner
i alle årene.
Nu har vi fået kontakt igen.
Og denne gang med en følelsesmæssig ro
og tro på
at dette er rigtig.
Med en følelse
af ren kærlighed
imellem os.
Jeg ved endnu ikke
om det er det rigtige
men jeg er denne gang villig
til at give det en chance.
Og jeg ser nu tilbage
med stor taknemmelighed over
at jeg ventede.
Og ikke i desperation
Lod mig nøjes…