Jeg elsker at vågne op til den nye dag.
At tænke sig, at jeg er pensionist og selv kan tilrettelægge min dag. Det er en gave.
Særligt mine morgener er glædelige.
Morgenstund har guld i mund, og guld betyder glæde..
Hver dag er som julemåned fuld af overraskelse, hvor jeg åbner en låge i pakkekalenderen. Så spændende er det at vågne op, og planlægge hvordan dagen skal se ud.
Jeg kigger på vejret. Ofte er det vejret, der bestemmer min dag.
Er solen fremme, er det tid til en dag på terassen.
Regner det, er det måske tid til at gå i svømmehallen.
Er det overskyet og diset, så er en gåtur på Assistenskirkegården særlig smuk. Måske jeg sætter mig og tegner den.
Måske jeg tager på kaffebar og får min morgenkaffe.
Måske jeg sidder og mediterer og skriver.
Måske det er i dag, at jeg skal forkæle mig selv med et rundstykke fra bageren.
Sikkert er det, at jeg hver dag holder morgenandagt med læsning i bibelen og drikker grøn te.
Jeg er virkelig vild med mine morgener. Det er den bedste tid på dagen.