De nøgne træer

Den smukke vinter, gav mig inspiration til at skrive dette digt om min psykisk sårbare veninde. For hvor er det i grunden bare rigtigt smukt at være psykisk sårbar og stå som de nøgne træer.

Af Christina Harritz, skribent for Outsideren

 

Smukkest er

de nøgne træer

De der ingen

Varme mærker

Og ingen blade har

At skjule sig bag

 

De der møder

Og mærker

Den kolde jord

 

De der må

Finde hvile

Og må vente

På ny at finde kraft

I naturens egen tid

 

De der må vente

På livets forår.