Skrevet af Mette Evaldsdatter Thorsen, cand. psych., digter og lever med bipolar sygdom.
Jeg kan ikke tåle
der er meget jeg ikke kan tåle
der er mere jeg ikke kan tåle
end der er noget jeg kan tåle
ha, ha eller er der?
Jeg kan ikke tåle at skulle skynde mig
deadlines eller andre røde linjer
uden en ræveudgang
det kan jeg altså bare ikke
ingen former for tvang
er noget jeg går ind for
gør du?
Jeg kan netop derfor ikke lide at skulle nå et bestemt tog
fly er jeg gået helt bort fra
af samme grund
ukristeligt tidlige mørke væmmelige transportkæder til Kastrup
otte år siden jeg har budt mig selv sligt
jeg kan slet ikke tåle at overstå noget som helst for at det skal blive godt bagefter
skyldes nok al for megen lidelse
jeg har ikke længere tid til ikke at have det godt
det meste af tiden
der er meget der ikke lige er min kop te
en hel kande te derimod i hjemmet og en hel dag i horisonten
det kan jeg tåle
meget endda kan jeg tåle af det
lange timer tomme dage åbne år
en helt hvid fremtid med guldkant
ubeskrevne kalenderblade
tomme indbakker
tavse telefoner
jeg er blevet herligt sær kan du sige
Poirot på skærmen
det kan jeg tåle
æstetik skønhed sandhed glæde den gode vilje musik tro håb og kærlighed
det kan jeg tåle virkeligt meget af
i stride strømme faktisk
fri søvn floder af goodwill bjerge af god tid skove af velduft
det kan jeg tåle megameget af
katte ad libitum kan jeg tåle
hvor kommer du ind i billedet
tænker du måske
du er i billedet hele tiden
i det fysiske kan jeg tåle nogle gode timer mellem kl. 17.00 og kl. 20.00
lyder det for eksklusivt for selvoptaget for alt muligt
det er bare sandheden
så kan jeg til gengæld også tåle dig rigtigt meget
stor glæde liflig forventning mit bedste tøj
jeg giver alt for disse tre gyldne timer
du får mine øjne mine ører min snude mit hjerte min sjæl
hvad er det mere du vil have af mig
siger du?