Overgreb og kærlighed 2 – At fortælle for at leve

Skrevet af Ditja KL med hjælp fra Nis Bjarnhof

Introduktion

Jeg er dybt taknemmelig for, hvor enestående min danske familie er til ikke blot at give mig kærlighed, men også til at lade mig give noget tilbage. De viser mig dette, når de i stedet for at tilbyde råd, stiller spørgsmål om, hvad der skal ske. De involverer mig i beslutningerne og lytter oprigtigt til mine tanker, hvilket får mig til at føle mig værdsat og nødvendig. De beder mig om hjælp, selv når det måske ser ud, som om det er mig, der har mest brug for støtte. Og når jeg rammer bunden, siger de med omsorg: “Vi klarer det sammen.” Disse ord kan synes enkle, men deres betydning er dyb; de kan i sidste ende redde et liv. Kærlighed er at give, men det er også at lade andre give. Det er en gensidig udveksling, der styrker bånd og heler sår.

Nedenfor finder du en redigeret version af en tale, jeg skrev til mine svigerforældres kviksølvsbryllupsdag, da de fejrede 47 års ægteskab. Jeg har valgt at dele denne tale for at illustrere, hvor udfordrende det kan være at modtage det, man længes mest efter – kærligheden. Når man kæmper med at stole på sig selv eller finde egenkærlighed, bliver det en kamp at lade andres kærlighed trænge ind. Men netop derfor er den så afgørende.

Når man har været ude for forfærdelige ting, så bliver det gode og det svære blandet rædselsfuldt sammen. Kærlighed er det bedste, men det er også det hårdeste. Den er både meget svær at modtage, men også svær at give, for dem der er tættest på mig. Det er stadigt næsten umuligt for mig at acceptere, at jeg fortjener kærlighed. Alligevel er jeg uhyre taknemlig for den.

Kærlighedens paradoks

Kærligheden har spillet en afgørende rolle i mit liv og hjulpet mig med at genopdage taknemmelighedens værdifulde følelse for de ting, jeg i dag sætter pris på. Men kærligheden har også haft en kompleks side for mig; den har til tider føltes som en trussel. Den får mig til at føle, at jeg skylder andre mere, end jeg nogensinde kan betale tilbage. Det er en tung byrde at bære, en konstant påmindelse om den gæld, jeg føler over for dem, der har vist mig omsorg. Men jeg indser gradvist, at ægte kærlighed ikke handler om at skulle tilbagebetale, men om at dele og modtage uden betingelser.

Kærlighedens paradoks er, at den både kan hele og smerte. Den udfordrer os til at åbne vores hjerter, selv når frygten hvisker, at vi skal beskytte os selv. Men i den sårbarhed finder vi styrke; i accepten af kærligheden finder vi forløsning.

Jeg skrev oprindeligt talen sammen med IKC-lærer Majken Strømme Rokni og finpudsede den senere med hjælp fra filosof Nis Bjarnhof. Selvom jeg har fået hjælp til at formulere den, er hvert ord dybt forankret i mine egne følelser og oplevelser.

Jeg håber, at delingen af denne tale kan inspirere andre til at reflektere over kærlighedens komplekse natur og måske finde mod til at lukke kærligheden ind, selv når det føles svært. For i sidste ende er kærlighedens kraft større end frygtens skygger.

Tale til mine svigerforældre på deres kviksølvsbryllupsdag

 

Inden jeg taler et ord

Lad mig høre jeres stemme

Og midt i smerterne

Lad mig mærke jeres glæde

 

Mine kære svigerforældre!

 

I er de forældre, som alle børn ønsker sig

I er det par, som alle elskere ønsker at være

I er begge to de støttende søjler, som enhver familie ønsker sig

 

Jeg har været en skuespiller

Og udgivet mig selv for at være en anden, siden jeg var 5 år

Jeg skal spille en rolle. Bor bag en maske

Jeg er skyldig

 

Skammer mig over det, jeg har gjort, det, jeg er blevet

Jeg har gemt mig, bange for, at jeg har svigtet jer

I siger, at jeg er fri, hvordan kan det være?

I argumenterer for min sag, I retter mine fejl

 

Når den bedste af mig næsten ikke ånder

Når jeg ikke er den, som jeg tror, jeg er

Når jeg ikke føler, at jeg er værd at forsvare

Når jeg er træt af al min foregivelse

Når jeg begynder at bryde ud i desperation

 

Under vægten af forventninger. Alt styrter sammen, alt hvad jeg vidste

 

Når jeg spekulerer på, om jeg er helt alene?

Mind mig om, at I altid har været trofaste overfor mig!

Hold mig fast, når jeg glemmer, at jeg har brug for jer

Fordi jeg ved, at ingen elsker mig bedre end jer

Jeg prøver at holde min samvittighed ren

Det hele virker så uærligt

Jeg ville bytte det hele for at møde jer her

For ingen kan elske mig som I gør

 

I har givet mig alt, hvad jeg havde brug for fra mine forældre

Mine behov siden jeg var 5 år

Nu har jeg fået det hos jer i stedet

Og dette sår er helet, fordi hos jer to, har jeg fundet tryghed

 

Endelig bliver jeg “hørt” af jer, som jeg føler, er som mine egne forældre

 

I beskytter mig

Uanset hvad der kommer til mig

Uanset hvad jeg står over for, er I ved min side

I er foran og bag mig

 

I er min dækning

Jeg er i sikkerhed, jeg er i sikkerhed!

Hvad har jeg gjort?

Hvorfor har jeg fortjent det?

 

Al jeres kærlighed, tryghed og tid, som I frit har givet mig

Hvordan kan jeg betale tilbage?

Jeg kunne aldrig fortjene jeres kærlighed

Jeg kunne aldrig nå så langt

 

Men I har trukket mig tæt ind

I vil aldrig lade mig gå

Jeg er for evigt sikker i jeres arme

Denne nåde for mig, kan jeg ikke overgå

 

I er der altid for mig

I lytter hver gang jeg taler

I ser ind i mine øjne

Ser de ting, jeg skjuler

 

Når min verden ryster

Forbliver jeres kærlighed uberørt

Når min verden falder

Forbliver jeres kærlighed ufejlbarlig

 

I er så konstante, så perfekte, så stærke og urokkelige

Jeg vil ikke kæmpe mod jer mere

Jeg vil ikke længere løbe

 

I har nedbrudt min modstand med jeres kærlighed

Jeres kærlighed er som en pil, lige og sand

Så tag dette oprørshjerte, som er stædigt og så uroligt fra starten

Og gør det til jeres!

 

Jeg ved, I vil altid passe på mig

Og vil kæmpe med mig imod min tvivl

Jeres kærlighed løfter mig over alle løgnene

I tager alt det, der er forkert, og gør det rigtigt

 

Jeg stoler på jer

I er min vækkelse

I vil altid forny min styrke

 

I accepterer mig, som jeg er

Selvom jeg er brugt, beskidt, slidt, og uværdig

Men I er meget taknemlige for at have fundet mig, og passer rigtig godt på mig

I gør det smukt og har en værdighed

 

Jeg bliver ved med at kæmpe med stemmer i mit sind

Der siger, at jeg ikke er god nok!

Hver eneste løgn, der fortæller mig

At jeg aldrig vil overleve af kærlighed alene

 

—

De 26 voldtægtsmænd siger altid at:

 

“Du smager ikke godt!”

“Du lugter af skrald, du er beskidt og slidt”

“Du er bare noget brugt legetøj, der er blevet beskadiget og ikke længere er værdifuldt”

 

“Du kan ikke komme over os!”

“Du vil ikke være i stand til at glemme os!”

“Vi har altid har magt over dig”

“Og du vil aldrig kunne bekæmpe os”

—

 

Mind mig endnu engang om, hvem jeg er?

Fordi jeg har brug for at vide det, hele tiden!

Jeg har brug for at gentage det

igen og igen og igen hvem jeg er

 

I siger, at jeg er elsket, når jeg ikke kan mærke noget

I siger, at jeg er stærk, når jeg føler mig svag

I siger, at jeg bliver holdt fast, når jeg kommer til kort

Og når jeg ikke hører til, siger I, at jeg er jeres

 

Jeg tror på det!

Jeg tror på, hvad I siger om mig, mere end hvad jeg siger til mig selv

Det eneste, der betyder noget nu, er hvad I synes om mig

I jeres ord finder jeg mit værd, I jeres ord finder jeg min identitet

 

Mine kære og fantastiske svigerforældre

Som jeg kalder jer “Uma og Ayah”

Tillykke med jeres Kviksølv Bryllupsdag

Jeg ønsker alt det bedste til jer to

 

Jeg tager alt, hvad jeg har

Og nu lægger jeg det ved jeres fødder

I har enhver fiasko, Ayah og Uma, I har hver sejr

Hvad I end siger om mig, har jeg tillid til jer

 

Ayah og Uma

I er min skat og min belønning

I betyder meget for mig

Mere end jeg gør for mig selv

 

Jeg elsker jer Ayah og Uma for evigt