Selvom ECT er yderst effektivt mod alvorlige depressioner, bruger man det kun på færre end tre procent af de 200.000 danskere der hvert år rammes af en depression. ECT er dyrt, besværligt og effekten forbigående. Men for de tre procent der gives ECT, er der ikke noget alternativ, siger psykiater Martin Balslev Jørgensen.
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 62 / Af Klavs Serup Rasmussen og Bo Barnewitz
– Ni ud af ti får det bedre efter et ECT-forløb. Vi ved godt at effekten er forbigående, men det giver plads til at andre behandlingsformer kan komme på banen, siger Martin Balslev Jørgensen, der er psykiater på Rigshospitalet i København.
Når det vurderes om en patient skal gives ECT er det ikke nok at have en depression. Det skal være en af de depressioner hvor man for eksempel ikke kan rejse sig fra sengen, og hvis man kan, bliver der kigget på om man rejser sig for at slå sig selv ihjel.
– ECT bliver kun brugt, når man ikke ved hvad man ellers skal gøre. Der er bivirkninger i form af hukommelsesproblemer, folk får tilbagefald og det er dyrt, men det er også uundværligt, siger Martin Balslev Jørgensen.
Ud over at være psykiater, har Martin Balslev Jørgensen uddannet sig som kognitiv terapeut og har mange års klinisk erfaring.
– At psykiatere ikke kan finde på andet end at give ECT hurtigst muligt passer ikke, siger han.
På de psykiatriske afdelinger på Rigshospitalet er der en bred række tilbud med samtalegrupper, psykoterapi, men selvfølgelig også medicinsk behandling og ECT.
Problemet er, at ofte kan man ikke vente og se, i stedet for at give ECT.
– De mennesker der er imod ECT ud fra eksempelvis et filosofisk standpunkt, har ingen forståelse for hvor dårligt de her mennesker har det. Det er meget sjældent at modstandere af behandlingsmetoden har et konkret ansvar for mennesker med disse problemer, siger Martin Balslev Jørgensen.
Uforudsigelige bivirkninger
– Det er et problem, at vi ikke ved præcist hvordan ECT virker. Det gør det svært at forudsige hvem der får bivirkninger, siger Martin Balslev Jørgensen.
Han henviser til, at en del får hukommelsesproblemer efter et ECT-forløb. Kun få klager over vedvarende hukommelsesproblemer og man har endnu ikke kunne afgøre med sikkerhed, om disse hukommelsesproblemer er en bivirkning ved ECT. De kan også skyldes selve depressionen.
– Vi møder jo ikke de her mennesker, før de er ramt af depressionen, siger Martin Balslev Jørgensen.
I alle undersøgelser af hvordan det går mennesker der har fået ECT, skal man medregne at det er dem der har haft det værst, der har fået behandlingen.
– Det er klart at undersøgelser viser, at personer der har fået ECT hyppigere begår selvmord end andre. Det er den tungeste gruppe, de mest desperate, siger Martin Balslev Jørgensen.
Derfor skal eventuelle hukommelsesproblemer ses i forhold til en livskvalitet nær ved nul.
Ikke et brækket ben
Som psykiater er det et arbejdsvilkår, at den eksisterende viden om hjernen er ufuldstændig. Behandlingstilbudene er derfor i høj grad baseret på, hvad der erfaringsmæssigt virker bedst til hvem.
– Som psykiater bruger man ikke medicin til alt, man bruger det der er dokumenteret virksomt. For eksempel findes der ikke medicin mod anoreksi, her er behandlingen helt overvejende psykoterapeutisk, siger Martin Balslev Jørgensen.
Han vil hellere sammenligne psykiske lidelser med diabetes end et brækket ben. At der er nogle reguleringsmekanismer der ikke fungerer. Problemet er bare i hjernen og ikke i kroppen.
– Men ikke kun i hjernen. Sindslidelser er ikke et rent fysiologisk fænomen. Det er både psyke og krop, siger Martin Balslev Jørgensen og påpeger, at diagnoser ikke er en fuldstændig forståelse af et problem. Diagnosen er et redskab til at komme frem til de behandlingsmetoder, der er dokumenteret virksomme overfor det problem man kigger på.
– Men hvad der virker til hvem, må nogen gange komme an på en prøve, siger Martin Balslev.
Psykiatri er ikke en eksakt videnskab. Der er ikke er påvist en sammenhæng mellem hjernescanninger og diagnoser. Problemerne er ikke så håndgribelige at de kan måles direkte.
Strenge krav for tvang
En stor del af diskussionen om ECT handler om, at behandlingen nogle gange gives under tvang. Dette er blevet kritiseret af menneskerettighedsaktivister. I 2005 var der 90 personer der blev givet ECT under tvang i Danmark.
– Kravene for at kunne give ECT under tvang er meget stramme. Patienten skal være til alvorlig fare for sig selv. Det er ikke nok at han eller hun er til fare for andre. Det kan godt være, at man som patient er bange for at blive behandlet under tvang, men psykiateren kigger på om du er i livsfare, siger Martin Balslev Jørgensen.
Han understreger igen, at uanset om det er under tvang eller ej, er ECT altid den sidste udvej.
– Jeg ved godt det er en kontroversiel behandling. Men hvis man gjorde som modstanderne af ECT foreslår, ville det koste menneskeliv. Det er mennesker uden et behandlingsansvar, der ofte ikke kan læse en undersøgelse korrekt, og forskellen mellem fortalere og modstandere af ECT er oftest, at den første gruppe ved hvad den taler om. At være imod ECT er at trivialisere nogle meget alvorlige problemer. Det er mennesker der ikke vil se virkeligheden i øjnene, siger Martin Balslev Jørgensen.