Den krøllede hjerne digter

Jeg har i mange år skrevet digte, men ikke rigtig delt dem med så mange. Nu har jeg besluttet at nu skal det være. Digtene er skrevet i en periode fra 2011 til nu. Digte skriver jeg for at få lidt orden på følelsesmæssig kaos. Som linjerne træder frem kommer der orden og overblik. Ja, nogle gange er det sådan, at det først er når jeg læser digtet igennem, at jeg forstår følelserne bag helt. Livet skal leves forlæns men forstås baglæns. Måske genkender du en følelse fra dig selv mellem linjerne? Tak for din tid.

Jeg

Jeg leger ingen lege

Spiller ingen spil

 

Jeg er her

Jeg er nu

Jeg er mig

 

Flyver på frihedens vinge

Ingenting er skjult

Skrevet den 26. april 2011

 

Psyk by night

Psykiatrisk skadestue
by night
en sommerdags morgengry

Sønderrevet
Sønderknust
Åbne sår dybt i mig

En enkelt streng
dog intakt i mig;
kærlighed

Skrevet den 6. juli 2011

Relight my fire

Tændvæske skal der til
og en lighter
mere ilt
og mere brænde
hvis ilden igen skal flamme

Skrevet den 15. august 2011

Signaler

Min hjerne
føles som en hest
der ikke kan tøjles

Mit hjerte
føles som en blomst lagt i pres
under metervis af tykke bøger

Skrevet den 28. august 2011

Plan A

Plan A
Med vand dryppende fra mit tøj
Kemien flydende i mit blod

Plan A
Med sand i mit hår og på min hud
Stjerner flimrende på himlen sort

Plan A
Med et tomt glimt af blå
Endelig er der stille

Skrevet den 27. oktober 2011

Min bedste ven

Det kommer til mig
på alle tider
ord om det
som lever indeni

Ord som indeni
brænder mig
bliver på papir
min bedste ven

Skrevet den 3. december 2011

Gennembrud

Det kan ikke vare længe
før det bryder igennem

Det indre tryk
presser på

Det er som om mit hjerte
har svært ved at slå

Skrevet den 3. december 2011

Anarkister

Har for længe siden
konstateret
at der indeni mig
gemmer sig et forræderisk hjerte

Nu har min hjerne
besluttet sig for at følge trop
mit hjerte og min hjerne
Anarkister til yderste nervetråd

Skrevet den 25. december 2011

Tilbage

Har lyst til
at vende mig
mod tankestrømmen
og bølgerne af ord
der skyller over mig

Trodse tidens gang
med seje svømmetag
tilbage mod
stilheden før stormen

Tilbage til
mine endeløse tankers fokus
fra tiden før
ebbe blev til flod

Har lyst til
at skylle op på stranden
lige for dine fødder
og tørre mig
i dine øjnes sol
mens tiden går baglæns

Skrevet den 7. marts 2012

Ulv

Strejfer
Ulv
og kvinde

Syndig
Sødmefuld
dekadence
fylder
hele mit væsen ud

Glubsk
Umættelig
er mit mørke

Skrevet den 15. marts 2012

Tom

Det starter ligeså stille

Som en hvisken

En mumlen

 

Ufølte og uudtalte

Som jag i hjertet

Og en kilden i struben

 

Hjulene er sat i gang

Uforståelige ord og lyde

Der stiger i styrke

 

En larmende brusen

Som blodets rytme

Farten er halsbrækkende farlig

Styrter dog af sted

Ufortrødent

 

Intet andet end én tanke kan holde trit

Tanken om at der skal blive stille

 

Frihedsberøves midt i mit sprint

Flakser mod ruden som en fugl

Falder til jorden

I rungende larm

Tom

Skrevet den 24. januar 2013

Baglæns

Heler baglæns

Ad snørklede veje

Bakker jeg ind

I den gamle smerte

 

I mit nye jeg

Svider den

Endnu

Brænder uforløst

 

Står fast

Giver mig selv amnesti

Baglæns

Så jeg kan starte forfra

Skrevet den 28. februar 2013

Cykelhær

Ser en cykelhær

I øjnene

Mens mit hjerte
Krøller sammen
Som et slidt
Tørt efterårsblad
Der har været igennem

Alt det
Det har kunnet bære

Skrevet den 6. juni 2013

Lys og Mørke

Lys og mørke

Aldrig adskilt

Smyger sig om hinanden

som forenede elskende

Kun et tyndt slør i mellem

Uden den ene findes den anden ikke

Den 14. oktober 2013

Lyst

Min lyst til dig

Sidder på rygraden

En milliard nerveender

Stimuleres

Indtil myriader

Af små lysende bobler

svæver uden afbrydelse

Igennem alle baner

i min krop

Skrevet den 28. november 2013

Fodtrin

Mine egne fodtrin indhenter mig

I følelsernes malstrøm

Og forstummer

I klumper af sort

 

Dæmonerne indeni

Smyger sig ud af deres skind

Klar til at fortære

De sidste stumper

Skrevet den 9. maj 2016

 

Desolation

Ordene fra min mund

Fælder mig

Lige meget hvad

Graver min egen grav

Det er det jeg gør bedst

 

Den halve verden

Ren fantasi

Resten endeløst skuespil

Enhver form for mening

Fortæres af altopslugende desolation

Skrevet den 9. maj 2016

 

Privatfoto taget af Ulven