– Åndevæsnerne blev de kaldt, disse dødbringende skabninger terroriserede mig nat og dag.
Af Eisa Swierkosz
Oftest opholdt de sig uden foran mit vindue, hvor de baskede rundt. De kom altid fra vest, mit vindue var vestvendt, dén havde de regnet godt ud de to bidske eksistenser.
Hold kæft hvor havde de meget at skulle have sagt i den tid. De kunne jo opsluge og udslette mig totalt, hvis de fik fat på mig..
Så fik jeg den idé at tegne dem, for at se om det ændrede noget – jeg må sige, at alt ikke bare løste sig og var godt, men det hjalp betragteligt. Deres tilstedeværelse skrumpede mere og mere ind, og det var også en stor lettelse at se dem i den 2-dimension udgave tegningerne gav.
Siden jeg flyttede til en lejlighed (risikabelt nok med vestvendt vindue), har jeg slet ikke set dem. Nissen flytter muligvis med men det gør Åndevæsnerne heldigvis ikke 7-9-13
Læs mere om Åndevæsenerne i artiklen: Er det sygdomserkendelse at huske Ziggy?