For 4 år siden fandt jeg en strategi, der virker bedre end – ja, alt andet jeg har prøvet gennem de mange år jeg har været syg. Det var på mit sidste bosted at jeg en sen nat havde det rigtig dårligt. Jeg var på vej til at blive psykotisk og lige på nippet til at bryde sammen. Jeg pakkede min taske og havde til hensigt at gå ned til Fjorden og blive indlagt. Jeg gik i et rask tempo, og var fri for mennesker og for megen trafik på vejen derned. Jeg havde høj musik bragende i ørerne. Langsomt, men sikkert fik jeg en salig ro i kroppen og i hovedet. Natten endte med at jeg ikke blev indlagt og siden den nat har jeg gået mange ture når det har brændt meget på.
At vandre er noget af det bedste jeg kan gøre. Ikke kun når jeg har det dårligt, men også på gode dage, og sammen med andre. De første par år gik jeg mest for mig selv, med musikken, sådan kunne jeg bedst lide det. Men siden da har jeg været på 2 fantastiske vandreferier med ”de gamle”. Stor oppakning, overnatning på skønne kroer, lækker mad, fantastisk natur, fælles oplevelser og den fantastiske fornemmelse i kroppen efter at have gået 22+ km hver dag.
Og sidste år begyndte jeg at vandre med en nær veninde og vi har siden nytår været ude og vandre hver uge. Det er en lettere måde at være social på. Jeg har lettere ved at være social når der ikke er al for megen øjenkontakt, da det kan trigge min angst. Strategien er win – win på alle områder.
Jeg tager mindre medicin når jeg kommer ud og gå langt regelmæssigt. Jeg har det bedre psykisk, specielt dagene lige efter en lang tur. Jeg holder vægten nede og så kan jeg godt mærke at jeg får mere overskud og ro i hovedet. Der går også lidt sport i det, og vil gerne gå længere og længere, men der går nok lang tid før jeg slår min rekord på 32.5 km. En fantastisk hård tur fra Frederikssund og hjem til min lejlighed i Roskilde.
At gå med min veninde mindst 1 gang om ugen gør det også lettere at komme ud af døren hvis vejret ikke er så godt, eller hvis jeg mest af alt har lyst til at blive hjemme. Det er en god motivation for min veninde og jeg. Når jeg kommer hjem fra en lang tur er jeg dejligt træt i kroppen, og især i hovedet da jeg normalt ikke er social i så mange timer ad gangen helt uden at have mulighed for en pause for mig selv. Tænker også at det er positivt at styrke dette.
Jeg elsker at opdage nye ruter jævnligt. At komme ud og se steder jeg ikke har lagt mærke til førhen når man suser forbi i bil eller tog. At vandre er en rigtig lækker måde at opleve og opdage naturen på. Duften fra skovbunden. De forskellige synsindtryk fra de skiftende årstider, varmen fra solen eller den kildrende fornemmelse af snefnug i ansigtet. Jeg elsker det!
Jeg kan varmt anbefale at bruge at vandre eller på anden vis bruge kroppen, eventuelt ved at træne, som jeg også har hørt meget positivt om. For mig er det den bedste medicin.