Lige for tiden er den manglende søvn min værste fjende. Eller er det måske mig selv? Jeg får ikke sovet nok. Falder i søvn ved midnatstid og vågner så kl. 2 om natten. Herfra er jeg vågen til ved 6-tiden. Har uro i kroppen og hovedet. Så ser fjernsyn for at kunne være i mig selv. Her til morgen valgte jeg så at tage min morgenmedicin kl. 5.30 for noget af det giver lidt ro på tankerne. Hvad for nogle tanker spørger du måske? Ja, jeg ved det ikke. Jeg ved bare at al anden larm end min egen musik, det jeg vil høre, er stressende, utåleligt. Så sidder mest i min lejlighed her på mit bosted, med musikken kørende og lukkede øjne. Fravælger det jeg ved jeg burde være åben overfor, nemlig kontakten til personalet. Men orker ikke kontakt. Har det bedst når jeg kan lukke øjnene og lukke verden ude. Ved det er depressionen der styrer, men for fanden hvor har jeg ondt, såvel fysisk som psykisk. I sidste uge havde jeg planer og ideer, tankerne kørte så stærkt så jeg knap selv kunne følge med, når jeg skulle kommunikere dem ud til folk omkring mig og jeg kunne klare alt, også minimal søvn.
Kunne jeg dog bare ligge et sted midt imellem. Men som bipolar, blandingstilstand så er det desværre mit lod her i tilværelsen, at tingene veksler det meste af tiden. Det er opslidende nu hvor det er værst. Jeg ville ønske, at folk omkring ville gribe mig, selv tage fat i mig på trods af afvisninger. Afvisninger som tager styringen, smadrer fornuften hos mig. Men jeg formår ikke at lukke folk ind på eget initiativ.