Af Mette Evaldsdatter Thorsen. Illustration af Francisca Meena Rude
Jeg har da
min kanin
så er det vist
også sagt
Forladt af
alle
Mistet
modet
skældt ud
og bebrejdet
sidder bare
her
i skyggen
af palmen
ingen grund
til at
gå nogen
vegne
til at
rejse mig
Og dog:
Kaninus skal ha’
mad
og jeg skal ha’
et bad
kan ende
med at
blive glad
meget mod
min vilje
på tværs af
tyngdekraften
et moment
med mening
et lodret nedslag
i meningsløsheden
Kaninus slikker
sig om munden
Jeg tørrer mig
med frottehåndklædet
Mætte og
varme
blev vi to
arme
tidligere
stakler.