Jeg tror de fleste i min omgangskreds er vidende omkring min historie, med depression, angst og lange perioder med selv-skade, i form af cutting. Min udøvelse af cutting er faktisk svundet enormt ind. Bortset fra et enkelt tilbagefald i efteråret 2018, kan der gå op til år imellem jeg falder i. Når jeg tænker på mig selv, tænker jeg ikke at jeg er cutter, jeg ser IKKE mig selv som selv-skadende.
Desværre er det faktisk ikke helt sandt, og i takt med at jeg har nedkæmpet førnævnte dæmoner, kan jeg mærke at det er blevet tid til at tage en ny udfordring op, og jeg har derfor brug for at dele det med nogen.
Ridser i overfladen
Ofte kan man se mig, sidde med hænderne foldet godt sammen i skødet, se mig holde lettere løjerligt på en genstand. Grunden til dette er, at jeg forsøger at skjule mine fingre. I de fleste tilfælde har folk nok ofte set mig sidde meget koncentreret og pille, dimse, kradse i mine fingre. Det er sådan jeg selv-skader.
Jeg kradser i rifter/sår, bumser, knopper men primært mine fingre, huden omkring neglene. Jeg bliver ved selvom der går hul/det bløder. Når det er værst, er der op til flere åbne sår på mine fingre, og huden omkring især tommelfingrene er helt forhornet, da huden sjældent får lov til at hele i fred. Det betyder også at jeg ofte har enormt ømme fingre. Hver gang jeg har været i bad, hver gang jeg har taget en opvask, føles det som om mine hænder er ved at falde fra hinanden, som om huden er ved at flække. Men det er den jo netop allerede mange steder på fingrene.
For omkring 3 år siden, begyndte jeg også at kradse voldsomt i min hovedbund. Så nu er jeg også fyldt med mere eller mindre friske sår her. En tur med hårbørsten, skal gøres forsigtigt, og når det er slemmest kan det også være ret smertefuldt at vaske hår. Jeg har flere gange forsøgt at stoppe, i det mindste blot i hårbunden. Men det længste jeg har formået at holde, var 2 uger, motivationen var at kunne farve mit hår. Det lykkedes, men efter farvningen, begyndte jeg blot igen.
Jeg tror jeg har gjort det næsten hele mit liv. Jeg kan i hvert fald ikke huske at jeg ikke har gjort det. Jeg gør det når jeg er nervøs, når jeg keder mig og en hel del andre tidspunkter imellem. Til forskel fra at cutte, gør jeg det også selvom jeg er fuldstændig glad og på toppen. Cutting var en akut beroligelse, når det virkelig brændte på, en måde at få et øjebliks ro for alle tanker og følelser. Kradseriet gør jeg tit helt ubevidst, jeg kan vitterlig ikke lade være, selvom jeg har sat mig for at lade være. Pludselig går det op for mig at jeg har gjort det de sidste 5 minutter. Jeg er dog også begyndt at”trøste-kradse”. Hvis jeg har holdt nogle dage uden, eller hvis jeg har haft en særlig svær dag, retfærdiggør jeg det med at ”det har jeg fortjent”. Mine oplevelser omkring nydelse har til tider en mærkværdig logik.
Bare en dårlig vane
Skinpicking kan side stilles med at bide negle, det er bare en dum vane. Men som ikke desto mindre, bringer stor skam, smerte og frustration, og hvis jeg bare kunne lade være, så havde jeg med garanti sund hovedbund og fine hænder at skrive dette med.
Jeg slås med at huske at smøre mine fingre – (tør hud = hud flækker = mere at kradse i) og jeg plastrer halvdelen af mine fingre til når det er værst, for simpelthen at give min hud bare et par timers fred. Jeg forsøger at holde mine fingre beskæftiget med alle mulige andre ting, fidgetspinner, fidgetcube, hækling oa. Desværre er det ikke nok. Tit glemmer jeg det, eller også giver jeg op og kradser amok. Trangen fjernes ikke.
Jeg skriver dette, fordi jeg er enormt flov. Jeg har altid tænkt at jeg var glad for min krop, at jeg ikke havde noget at skamme mig over, men det er en løgn, for jeg skammer mig over min hovedbund og mine fingre. Selvom man måske kunne tænke, at skam var en god motivation for at stoppe, ved jeg desværre at det ikke er tilfældet, ikke for mig i hvert fald.. Jeg er nu begyndt, at være så åben omkring det som jeg kan, og måske kan jeg på den måde, fjerne nogle af de ubehagelige følelser der er knyttet til, og starte på den proces det er, at lave om på meget stærke og destruktive vaner. Hvem ved, måske er der nogle af jer, der kæmper med det samme i stilhed som mig, og måske er der nogle med gode råd.
Del endelig jeres oplevelser ♥
https://www.psychologytoday.com/intl/conditions/dermatillomania-skin-picking