Så skete det. Tirsdag d.17/3 fraflyttede jeg mit bosted igennem knap 4 år. Jeg har været så priviligeret at få en lejlighed igennem den boligsociale liste. Stod på listen i 3 uger. Så ringede min sagsbehandler og sagde, at de havde en lejlighed til mig pr.15/3.
Jeg har i et halvt år, siden min sidste ect behandling d.30/9 og min hjemvenden til bostedet efter næsten 3 måneders indlæggelse, gået i en konstant stresstilstand. Konstant frygt for hvornår næste konflikt med personalet opstod, hvornår de aktiverede min dom. Jeg har i de seks måneder haft en måneds indlæggelse henover jul og nytår. Jeg har slåsset med min diabetes og høje blodsukre, fordi jeg var max presset.
Nu sidder jeg så her i min nye lejlighed. Stort set på plads med hjælp fra vores alt-mulig mand på bostedet, idet kontrakten først udløber 31/3. Han kommer i morgen og sætter lamper op. Jeg får gået nogle ture i det gode vejr, får handlet, får spist mine måltider, hvilket er nyt for mig, har okay blodsukre igen, mærker en indre ro, jeg ikke har haft længe og kan sove om natten. Jeg har min kat med som servicekat. Han betyder alt for mig og kunne komme med trods forbud mod dyr i disse lejligheder, fordi min psykiater skrev en udtalelse om, at han fungerer som servicekat.
Så alt i alt går det bedre. Disse corona-tider gør, at socialpsykiatrien, herunder væresteder og bostøtte er lukket ned. Er bevilget 7 timers bostøtte om ugen. Jeg får medicin ud hver morgen fra en enhed der hedder specialgruppen. Lige nu er det bostedet der kommer i stedet for bostøtte, men efter 31/3 er det jo slut. Jeg ved at min sagsbehandler ringer i denne uge. Og er sikker på at der findes en løsning.
Så nyder livet og slapper af.
