Af Louise Kristensen, skribent på Outsideren
I mødelokalet er der dækket op med kaffe, te, vand og snacks, når deltagerne møder ind. Der er stearinlys på bordet og en mappe til hver deltager med en udførlig beskrivelse af det 10 uger lange gruppeforløb. De fysiske rammer tilhører Team Mod På Livet i Svendborggade på Østerbro i København, som er en del af socialpsykiatrien i Københavns Kommune. I de 10 uger, som gruppeforløbet varer, modtager man ikke undervisning. Det er heller ikke psykoedukation eller terapi. Alle er lige. Alles historie er vigtig, og alle deltageres personlige erfaring er det, der får fællesskabet, modet og drømmene til at vokse frem af eksistentiel ensomhed og ofte stor psykisk smerte.
At tage magten over sit liv
Mo Dorthea Nørgaard er peer – og i Peer-Partnerskabet fungerer hun som frivillig gruppeleder af et af de 10-ugers gruppeforløb, der tilbydes gennem forskningsprojektet ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet.” Mo fortæller:
– I løbet af de første gange begynder folk at tage magten over deres historie. De begynder at håbe og tro på, at der kan ske en forandring. De får et frirum, et rum, hvor man kan tillade sig at være sig selv uden hensyntagen til alle andre. Der opstår hurtigt en enormt stor tillid gruppedeltagerne imellem. Fremmede mennesker bliver hurtigt nogle, der kan genkende det, man fortæller.
Mo beskriver, at gruppeledernes vigtigste opgave er at skabe det trygge og ligeværdige rum ved at være direkte og ærlige om deres egen historie og erfaring med psykisk sårbarhed. Et af formålene med forløbet er at give overvejelser og håndgribelige værktøjer til at skabe det liv, man gerne vil leve. Noget så konkret som at give redskaber til, hvordan man går til et møde. At tage magten over sit liv. Værktøjer, man kan bruge på en bred palet af sammenhænge. Til at handle, ændre og nå de mål, man selv sætter.
– En gruppegang hedder Chancer, der er værd at tage, fortæller Mo.
– Måske er det at tage en chance at spørge den søde fyr, om han vil med i biffen. Måske at arbejde mindre eller mere eller at få sin mening sagt til et vigtigt møde – at få det til at ske. At lave en tryghedsplan, inden man tager chancen, giver noget sikkerhed– hvad kan gå galt, og hvad gør jeg, hvis det går galt? Rigtig tit har man ikke brug for en tryghedsplan, men det giver ro. Spørgsmålet er: Hvad er vigtigt for mig – der er intet for stort eller for småt!
Mo fortæller også, at sammensætningen af grupperne er varierede i alder, køn og baggrund. Det bryder skel og giver en spændende dynamik.
Men Svendborggade i København er ikke det eneste sted, hvor gruppeforløbet finder sted. Også i Gladsaxe, Rødovre, Helsingør og Fredericia tilbydes forløb med det samme indhold i regi af Peer-Partnerskabet og forskningsprojektet ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet.”
– Det er den samme oplevelse gruppedeltagerne får landet over, fortæller Mo.
Sårbarhed som kvalifikation
At være frivillig i Peer-Partnerskabet har også for Mo været en kilde til udvikling og glæde ved at kunne hjælpe andre gennem den personlige erfaring med psykisk sårbarhed.
– Den største ændring, mit arbejde som peer og gruppeleder har skabt, er helt klart, at mine levede erfaringer og de store og gentagne kriser, min psykiske sårbarhed har bragt mig, nu ses som en kvalifikation. Alt det, jeg har været igennem, er ikke tabt tid. Mine erfaringer er faktisk er noget, som andre kan få udbytte af. Jeg oplever, at mine erfaringer faktisk kan bringe andre psykisk sårbare videre i deres personlige recovery.
– Jeg ville ønske, at der havde været en med egen erfaring, da jeg havde det værst. En som kunne give mig et håb og et mod til at drømme. Og det er noget af det, der motiverer mig i mit arbejde som peer. Jeg synes, at vi skal snakke om psykisk sårbarhed, og hvis jeg kan være med til at sætte fokus, deler jeg gerne min historie og mine erfaringer, siger hun.
Forskere og medarbejdere har personlig indsigt
”Vejen til hverdagslivet” er en del af forskningsindsatsen ”Projekt håb og selvbestemmelse i hverdagslivet.” Det er det første projekt i verden af sin art, og forskningen skal skabe viden af høj kvalitet om målgruppen. Indsatsen er blevet til i samarbejde med Københavns Kommune og forskningsenheden CORE, der skal dokumentere virkningen af projektet. Heri skal ”Vejen til hverdagslivet” være med til at fastslå vigtigheden af peers i sammenhæng med recoveryindsatser ved at afprøve metoder og indsamle data og evidens.
Grundlaget og forskningen har et særligt og lidt usædvanligt aspekt i psykiatrisk sammenhæng: De medvirkende i projektet – frivillige, medarbejdere og forskere – har nemlig alle erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder i hverdagen.
Seniorforsker og evaluator på projektet, Charlotte Heinsvig Poulsen, siger:
– Når man er forsker med levede erfaringer med psykisk lidelse, så er det muligt at trække på to former for viden – den vidensbaserede og den erfaringsbaserede, hvilket kan have en unik betydning både i forhold til design af nye indsatser, dataindsamling analyse og formidling til både forskere og lægmand.
Fremtidsperspektivet for forskningen er at udvikle en social investeringsmodel i et samarbejde med Den Sociale Investeringsfond med henblik på at kunne forankre det i alle kommuner.
Frivillighed med politisk opbakning
Gruppeforløbet ”Vejen til hverdagslivet” modtager også opmærksomhed og opbakning på politisk plan. Social- og ældreborgmester Astrid Kragh har i en video på Peer-Partnerskabets hjemmeside rettet en personlig tak til de frivillige, hvori hun udtaler:
– Der, hvor vi mødes som mennesker med en levet erfaring, det har det offentlige svært ved at hamle op med af indsatser. Vi har hverken midlerne, medarbejderne til det, og erfaringerne – de levede erfaringer. Og derfor, selv hvis vi havde virkelig mange penge, og virkelig mange medarbejdere, så ville man ikke kunne købe sig til den slags fællesskab, som gør op med ensomhed, hvor man skaber nye venskaber, hvor man møder hinanden som medmennesker. Jeg tror generelt, at vi kan blive meget bedre til som samfund at tænke de her frivillige menneske til menneskeindsatser som jeres ind i den hjælp, der tilbydes mennesker med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed. Det at møde et andet menneske, hvor man føler sig set og forstået kan være det, der forandrer et liv helt grundlæggende.
Simon Skov-Amundsen, lokalkoordinator for Peer-partnerskabet i København og Rødovre fortæller, at den personlige hilsen skal ses i lyset af, at der fortsat er brug for viden om, hvordan der skabes nye løsninger for mennesker, der oplever psykisk sårbarhed og kriser.
– Derfor var det en fantastisk milepæl, at mere end 200 deltagere og frivillige havde tilmeldt sig og bidraget til projektet. 200 mennesker, som helt frivilligt har valgt at deltage i forskning og give deres oplevelser til kende, og dermed er drivkraften i at udvikle nye velfærdsløsninger i Danmark. Det udgør samtidigt en milepæl i retning af en øget anerkendelse af, at levede erfaringer med psykisk sårbarhed også kan udgøre en stor kompetence i forhold til at støtte andre, som oplever at hverdagen gør ondt,” siger Simon Skov-Amundsen.
Links
Bliv frivillig i Peer-Partnerskabet:
https://peerpartnerskabet.dk/blivfrivillig/
Deltag i peerforløbet ”Vejen til hverdagslivet:” Du kan deltage i peer-forløb i København, Rødovre, Gladsaxe, Helsingør og Fredericia. Læs mere her:
https://peerpartnerskabet.dk/om-peer-gruppeforloebet/
Se videoen med Astrid Kraghs hilsen:
https://peerpartnerskabet.dk/2022/04/200-har-nu-meldt-sig-til-lodtraekningsforsoeget-se-astrid-krags-tak-til-deltagere-og-frivillige-peers/