Fremtiden

Af Ester K Andersen, sept. 2022
Foto: Kiowa Rudolph

Denne tekst er en del af Outsiderens seneste magasin om fremtid, som du kan hente gratis på Outsideren eller downloade det her:

https://outsideren.dk/trykte-magasiner/

Alle taler om den
Ingen kender den
De fleste vil gerne have en anden end den,
der ligger i kortene for dem
Ingen vil undvære den helt
Så hellere nøjes?

Nogle har den bag sig
Andre har den for sig
Mange får slet ingen
Få har storslåede og fantastiske
Nogles er uvirkeligt umenneskelige

De fleste forsøger at skabe deres egen
Men man kan ikke skabe noget grandiost ud af ingenting

Nogle får den foræret
For andre bliver den en evig kamp at opnå

Den kan være forudsigelig
overskuelig
inden for rækkevidde
Den kan føles fjern
utopisk
usikker
for kort

Den bliver kun virkelig i dét øjeblik,
man klamrer sig til nu’et
SÅ længe
at det næste »nu« også har været der

Fremtiden er det, man ser tilbage på, når alle nu’erne er gået.

Leve nu’et!