I dag kom jeg til at tænke på noget. Hvad finder jeg tryghed i? Hvad hjælper på min recovery rejse mod bedre (mentalt) helbred? Hvad hjælper mig hen i et stadie, hvor jeg føler, at jeg er nærmest normal og ikke lider af en psykisk sygdom?
Jeg synes, at det er nogle interessante spørgsmål. De dér daglige vaner, som bare er super vigtige for ens personlige udvikling og evolution…
Jeg har altid været tiltrukket lidt af det alternative/paranormale etc., hvilket jeg egentlig finder en “trøst” i.
Det kan være krystaller, essentielle olier, orakelkort f.eks. Musik hjælper mig også meget. Ansigtsmasker, at huske at tage mine daglige vitaminpiller m.m.
Komfort er også vigtigt. Hvad, som er behageligt hvilket måske godt kan lyde lidt materielt, – men det er vi alle nok et stykke hen ad vejen.
Hjemmesko, håndcreme – et dejligt bad. Morgenkaffe/matcha. At læse en spændende bog/se en spændende dokumentar. Ae et kæledyr. Måltider på nogenlunde faste tidspunkter. Jeg er lidt af et vanedyr, hvilket jeg gerne vil indrømme – og, som jeg også nævnte lidt af i mit sidste indlæg, jeg er blevet bedre til at mærke mine egne grænser/energi, så det er blevet nemmere for mig at mærke hvad som JEG har brug for og hvornår, hvilket er en kæmpestor befrielse, hvis jeg skal være helt ærlig… Kampen er at holde fast i dette gode flow, og det er egentlig ikke helt en kamp, for det bliver nemmere og nemmere for mig.
Mit ønske er, at jeg når til et sted, hvor det er fuldstændig naturligt for mig at tænke på og prioritere migselv og mit eget velbefindende, for det er det vigtigste. DU er hovedpersonen i dit liv, – så lad være at give rollen til en anden! Dit liv er dit canvas – og lige så er mit.
Jeg ved, at det kan være svært med alle mulige forpligtelser som vi alle har som menneske i en eller anden udstrækning, det kan være, at du bare gerne vil være en rigtig god søster/bror, en dygtig studerende, og at der er folk fra højre og venstre, som hiver og trækker i dig, du skal dit og dat – men tro mig, når man først har lært at prioritere sit eget velbefindende, så vil man ikke tilbage❤️
Jeg håber, at mit indlæg i det mindste har givet en lille smule til eftertanke, og at du vil huske at prioritere digselv! Det vil jeg ihvertfald.
Foto: Privat