At finde et sted at kunne være
At finde et sted at kunne være
Jeg er rastløs, jeg er så rastløs i min længsel efter en kontakt til andre mennesker, at jeg smutter i skoene og går raskt ud ad døren med musik i ørerne. Jeg ønsker ikke at fo...
Ansvar
Hvem har egentlig ansvaret for ens ve og vel? Det har vi i bund og grund selv. Vi kan sagtens lægge det fra os når livet er for svært og tankerne og beslutningerne for uoverskuelige, og lægge det over på andres...
Den effektive behandling og faldgruber – #VærdigPsykiatriForAlle
Jeg har været tilknyttet psykiatrien sammenlagt i fem år, og har to indlæggelser bag mig. Jeg har fået meget effektiv behandling. Problemet var blot, at behandlingen kom i små sjat spredt udover flere å...
Med tro, håb og ansvar kommer udvikling
”Alle er genier. Men hvis man dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i træer, vil den hele sit liv tro at den er dum!”
For 20 år siden stiftede jeg bekendtskab med psykiatrien for første gang....
Håbet kan gøre en forskel
“Og dig som sagde at jeg har et lortejob og skal arbejde med mennesker som dig?” Det var Sannes kommentar forleden dag da jeg snakkede med hende. I de to år jeg har kendt Sanne, har jeg penslet ud for hende, at...
En særlig tak! og farvel til psykiatrien
Lige siden min sidste indlæggelse, har jeg glædet mig til at blive fri. Fri fra eksperter og fri fra systemer. Ved nærmere eftertanke, var det alligevel ikke noget for mig. Nu bliver jeg endelig afsluttet i dis...
Mig og mit nervesystem
Første gang jeg hørte ordet nervesystem troede jeg at det bare var et fancy ord, man brugte i psykologisk sammenhæng, og det troede jeg faktisk i en del år.
Da jeg blev mere bevidst om mig selv, min fortid, ...
Jeg har nået “Destination almindeligt liv”
Den 1. april 2016 flyttede jeg, efter 11 års institutionsliv, ind i min egen lejlighed. Jeg havde fået hjælp med flytningen af Marianne, Per, Mads og Hugo, men da de alle var gået og jeg låste døren, blev der e...
Fra hemmelighed til virkelighed
For 10 år siden fortalte jeg mit livs største hemmelighed for første gang. Det var også startskuddet til tre års indlæggelse i psykiatrien. Jeg troede aldrig at jeg skulle fortælle den største hemmelighed til a...
Øh, hvordan gør man egentlig?
Jeg fyldte 29 i sidste uge, og det var min første fødselsdag udenfor institutionslivet. Jeg gik længe og frygtede den dag, og der var flere som begyndte at spørge, om jeg ikke skulle holde et eller andet. Jeg f...
Det skal ikke være for enhver pris
Lige om lidt fylder jeg 29 år og mit liv har på ingen måder været normalt. Et liv med psykisk sygdom kræver rigtig meget af én, og når man har været så syg som jeg har, så har behandlingens varighed også været ...
Den bedste familie er den man selv vælger
Man vælger ikke selv sin familie og heller ikke sine forældre. I mange år betød min psykiske tilstand, at jeg ikke var i stand til, at være sammen med min familie. Jeg var bange for at være sammen med mange men...
Vi er ikke født som tikkende bomber!
Endnu engang står vi for skud i medierne. Ja, det er os mennesker jeg snakker om. Eller psykisk syge om man vil, men måske trække den helt derud hvor vi kalder det tikkende bomber, for det er hvad vi endnu enga...
Institutionaliseringens pris
Ingen tvivl om at 11 års ophold på institutioner har gjort mig institutionaliseret. Men så institutionaliseret havde jeg ikke regnet med.
Det er mere en syv måneder siden, at jeg flyttede fra Egholt....
For mig er det jo normalt…
…det var hvad Caspers kommentar var, da hans klassekammerater spurgte, om det ikke var mærkeligt at have en psykisk syg søster!
Casper var startet i 1.G. en måned tidligere. Efter et år på efterskole med nye v...