Af Kiowa Rudolph
Skizofreni er en af de såkaldt “tunge” psykiske lidelser. Der er et stort tabu forbundet med sygdommen, som udover et ofte svært og mangefacetteret sygdomsforløb, yderligere kan påvirke patienten og give svære livsbetingelser. En vigtig måde at komme det til livs på er at tale om lidelsen og afmystificere, hvad mennesker med skizofreni har af symptomer, hvordan deres virkelighed ser ud og frem for alt gøre det klart, at langt de fleste mennesker, der lider af skizofreni, ikke er farlige.
Challenge-forskningsprojektet undersøger en ny behandlingsform, som består af et sæt VR-briller, en computergenereret stemme, en avatar og en psykoterapeut eller psykolog. Grundelementet i behandlingen er kognitiv adfærdsterapi, hvor man udsættes for det, der bringer ubehag eller angst. Når man gør det gentagende gange, skulle man gerne få fornemmelsen af, at det ikke er farligt, og derved er det meningen af ubehaget/angsten falder. I Avatar-terapi med stemmer handler det dog om, at ændre eller mildne den stemme, som personen hører inde i sit hoved.
Patientgruppen, der har været i målgruppen, er patienter med hørehallucinationer, der ikke har haft den ønskede effekt af medicinsk eller terapeutisk behandling. Det lyder som et mere skånsomt tiltag end tidligere tiders eksperimenter.
I radioprogrammet “Kraniebrud” på Radio4 “VR-briller og skizofreni” fra 2021(Link nederst i artiklen) taler Lisa Smith, specialpsykolog i psykiatri ved Forskningsenheden, KBH, med værten Emil Hoffmann Nielsen, både om antagelser angående skizofreni, symptomer, tabu og så det forskningsforsøg med avatar-terapi, de er i gang med på tværs af landet i København, Ålborg og Esbjerg.
Ophavsmanden til Avatar-terapi
Avatar-terapi er opfundet af den engelske psykiater og professor Julian Leff, og i England har der været lignende forsøg tilbage i 2017 og et startet i 2020, AVATAR2 THERAPY TRIAL. På nuværende tidspunkt er der uddannet 30 terapeuter og 325 er blevet behandlet med avatar-terapi i UK. Julian Leff var en psykiater med en anderledes tilgang til behandling. Hans behandling havde ikke kun fokus på patienten, men også dennes familie, som blev inddraget i samtaleterapi. Han har også stået i spidsen for udslusning af mange hundrede patienter fra psykiatriske hospitaler til behandling i nærmiljøet.
I forsøget med VR-briller og en avatar, som skabes ved hjælp af patientens informationer, arbejdes ud fra en tese om at patienten, ved at blive præsentere for stemmen gennem terapeuten i et trygt rum, derved får lettere ved sige stemmen imod og forhåbentlig derigennem give stemmen mindre magt og måske helt få ændret stemmen til at blive mere medgørlig, måske ligefrem venlig og støttende.
Avas møde med de nye behandlingsformer
En eftermiddag i februar 2024 møder jeg en af deltagerne i hele 2 projekter, der gør brug af ny teknologi, for at høre om hendes erfaringer. Hun er en kvinde i slut 20’erne og vil gerne være anonym, så derfor kalder jeg hende her i artiklen Ava. Ava’s fortælling er ikke for svage sjæle. Det må kræve styrke, når man er blevet tildelt så meget mentalt overload i form af psykiatriske diagnoser. Hun fortæller, at hendes primære diagnose er paranoid skizofreni, som hun har haft så længe, hun kan huske. Hun var indlagt første gang, da hun var 17 år.
Derudover lider hun af angst og har været selvskadende. Heldigvis er det lykkedes for hende ikke at selvskade (med at skære i sig selv) de sidste 4 år.
Hun bor i en lille lejlighed på Nørrebro med hendes trofaste faste følgesvend, en 10-årig gammel labrador-blanding. Det er hårdt for Ava at lide under disse usynlige symptomer og de gode perioder, hun trods alt har, kan vare fra en uge til 2-3 måneder, før hun igen bliver indlagt. Den længste gode periode, hun har haft, siden hun første gang blev indlagt som 17-årige, har været 4-5 måneder, så det er noget af en rutsjebanetur hendes psyke giver hende.
VR-terapi mod angst
Angsten følger Ava, fx i hendes hverdag, når hun skal gøre ting, som for andre bare er almindelige hverdagsting. Det kan opstå i forbindelse med indkøb, hvis hun ikke kender forretningen, hun skal ind i, om den er for stor, for lille, for proppet med mennesker osv. Det kan opstå i bussen, hvis der er mange andre passagerer.
Avas første erfaring med terapi og teknologi var i forbindelse med behandling af angst, iVirtual Reality behandling med VR-briller. Her blev hun fx placeret i en bus ved hjælp af VR-briller, og så kunne terapeuten placere andre passagerer i forhold til hende, tæt på og måske flere ad gangen, så angsten opstår, og det gør den, selvom situationen er kunstigt fremstillet. Så her kan Ava møde angsten i et trygt rum og hurtigt komme ud af situationen, altså tage VR-brillerne af, hvis det bliver for meget for hende.
Men hensigten er, at hun bliver så længe i situationen, at angsten begynder at falde, og hun derved erfarer, at situationen ikke er farlig. Ved at gentage dette mange gange, skulle det gerne afstedkomme, at angsten fremadrettet bliver mindre i lignende situationer. VR-terapien, som i bund og grund er kognitiv adfærdsterapi, har givet Ava redskaber til at arbejde med hendes angst fremadrettet, når hun har overskud til det. For det kræver overskud at gå ind i processen og arbejde med ens psykiske lidelser.
Avatar-terapi omhandlende stemmer
Da talen falder på Avatar-terapi, fortæller Ava, at hun har 2 stemmer og 3-5 kommentatorer. De to stemmer er hinandens diametrale modsætninger, som en engel på den ene skulder og en djævel på den anden, der kæmper om hendes opmærksomhed. “Englen” er en kvindelig stemme, der støtter op og opmuntrer Ava og hun omtaler stemmen, som hendes bedste veninde.
Den anden derimod, en mandlig stemme, der er negativ, fortæller hende, at folk ikke elsker hende, eller siger, at hun skal selvskade. Desværre er den negative, den mest dominerende. Så da Ava starter i Avatar-terapi, er det oplagt, at det er den negative stemme, hun skal arbejde med, for man arbejder kun med en stemme ad gangen. Ava er indlagt, da hun starter terapien, så der er nogen til at tage hånd om hende, hvis terapien påvirker hende uhensigtsmæssigt.
Til første session laver hun, i samarbejde med terapeuten, en avatar og tilhørende stemme, som minder mest muligt om den i hendes hoved. Til spørgsmålet om det var svært pludselig at opleve sin stemme repræsenteret i vores fælles virkelighed, kommer det prompte:
– Det var svært og skræmmende.
Herefter arbejder terapeuten og Ava videre med, hvad stemmen siger, og hvordan den reagerer, så terapeuten kan sige de samme ting som stemmen. Der er også hjemmearbejde at gøre for Ava, og hun bliver guidet i at have en anden tilgang til stemmen, når den er der udenfor sessionerne og prøve at svare den på måder, terapeuten anbefaler.
Ava har haft stor gavn af behandlingen, og hun har fået et mindre stormfuldt forhold til stemmen. Hun fortæller, at hun ikke råber ad stemmen mere på samme måde, og at det er lykkedes hende at lade være med at reagere så kraftigt på stemmen. Til forskel fra angstbehandlingen med VR-briller (her føler hun, at hun har fået redskaber, hvor hun selv kan arbejde videre, når overskuddet er der), mener hun, at det ville være gavnligt for hende, fx om 1/2-1 år at prøve et forløb igen, for yderligere at bedre forholdet til hendes negative stemme. Hun håber, at behandlingen udbredes og bliver et fast behandlingstilbud til mennesker, der hører stemmer.
For Ava har Avatar-terapiforløbet været et rigtig godt sted at arbejde med hendes negative stemme, som har været hendes følgesvend, så længe hun kan huske. Og det har været godt at være med i en proces, hvor hun har arbejdet med selve symptomet i stedet for samtaleterapi, hvor det mere handler om, hvordan hun har det følelsesmæssigt. Men det har krævet meget af hende mentalt. Det skal man være klar på. Det er ingen dans på roser at arbejde med stemmer – det kræver, hvis ikke blod, sved og tårer, så ihærdighed, ildhu og måske lidt tårer.
Hvad bringer fremtiden mht. de nye behandlingsformer og teknologi
Hvis forskningsprojektet har det ønskede resultat, bliver det spændende at se, om patientgruppen, der tilbydes behandlingsformen, bliver udvidet til også at omfatte patienter, der ikke nødvendigvis er på medicin. Medicin, som uanset, at den kan afhjælpe svære symptomer, næsten altid også har mere eller mindre generende bivirkninger.
Det er også interessant, om det kunne udbredes til andre patientgrupper, fx patienter med OCD, som sædvanligvis behandles med kognitiv adfærdsterapi og/eller medicin.
Jeg kan varmt anbefale at lytte til radioprogrammet, som giver et mere nuanceret billede af sygdomsbetegnelsen skizofreni og viser, hvor forskelligartet sygdommen være for den enkelte.
“Ava” er et opdigtet navn, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt med.
Links:
https://radio4.dk/podcasts/kraniebrud/vr-briller-og-skitzofreni