Jeg har med tiden lært, at der er intet i det ydre, der kan beskrive eller identificere, hvem jeg er.
Som ung jagtede jeg sådan at blive til noget, en, være noget, fordi jeg havde så lavt selvværd.
Jeg tog den ene uddannelse efter den anden. Jeg jagtede titler, og fik et cv så langt.
Men for hver uddannelse, jeg tog, opdagede jeg bare, at de beskrev intet om mig som menneske.
Jeg blev ikke en yogi ved at blive yogalærer. Jeg blev ikke en pædagog ved den uddannelse.
Jeg så, at den jeg er, helt og holdent er inde i mig, i min kerne, i min ånd.
Aldrig bliver jeg en… ved at gøre noget. Min identitet har intet med noget ydre at gøre.
Det handler alt sammen om at om at føle mig hel i mit sind, og få ro på mine følelser. Med mit selvværd kom også min identitet. Jeg er udelukkende Guds barn. Kun skabt til at opleve og nyde.
.
Ved at meditere kommer jeg i kontakt med min indre kerne, og det får mig til at føle mig hel.
Her kommer jeg i kontakt med hende, jeg virkelig er.