Hej..
Min mor er alvorligt syg lige pludselig. Hun ligger i leverkoma, og det går ikke så godt.
Det gør mig meget ked af det, hvis jeg skal miste hende nu. Det har bare ikke været mit år, det her.
Jeg kan ikke overskue at miste hende allerede, hun har hjulpet mig så meget igennem mit liv, og jeg tror, at jeg kommer til at føle mig lidt lost, uden hende…
Det er ikke sådan, at jeg har det største netværk ellers. Men det må jeg jo så skabe mig… Jeg har ingen søskende på min mors side, så jeg føler mig en lille smule alene i det, men det er jeg ikke – jeg har kontakt til min moster, og min mors (og min) familie, derudover …
Det der når livet bare rammer. Jeg syntes, at jeg var ved at få det bedre, men den her havde jeg ikke lige set komme allerede. Jeg kan ikke helt se for mig hvordan det næste stykke tid bliver, og det gør mig også meget usikker… Jeg håber ikke, at min egen bedring, så går helt i stå.
Det er svært for mig at putte ord på det her… Det kan også være, at jeg bare skal lade det være ved det.
Jeg er forresten stadigvæk indlagt, jeg håber lidt på snart at blive udskrevet.
Foto: Privat