”Jeg spurgte ministeren, hvad han mente med, at ”psykiatrien vil blive prioriteret” som han havde sagt fra talerstolen. Dertil fik jeg at vide, at ”det kommer an på forhandlingerne”. Det kan man kalde et ikke-svar og varm luft. Så ved man, at der virkelig er grund til bekymring i psykiatrien…”

Noget at komme efter

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 74 / Af Boye Haure, førtidspensionist, cand. polit og nationaløkonom

Jeg deltog i slutningen af august i et pressemøde i Eigtveds Pakhus på Christianshavn, hvor finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde næste års finanslovsforslag. Faktisk havde jeg ikke hørt nogensomhelst om mødet, før jeg om morgenen zappede ind på tekst-tv og læste om det. Og så var det ellers om at lade håret forblive strittende og komme ud ad døren og ned til metroen. Tro mig: det gik hurtigt.

Da jeg forpustet ankom til åstedet, kunne jeg konstatere, at andre havde fået samme ide. I alt var omkring 100 journalister tilstede i det gamle, flot indrettede og moderniserede Christianshavnerhus. Desværre var der ikke noget at spise før ministeren kom. Øv, øv, den fedterøv. Sådan var den uudtalte stemning i lokalet.

Undervejs til mødet havde jeg hurtigt nedgriflet en række nationaløkonomiske spørgsmål, men dem havde jeg ikke mod til og tid til at spørge om i starten, hvor journalister fra de store aviser og TV-stationer førte sig frem med en aggressiv byge af halvligegyldige spørgsmål til ministeren. Diskussionen gik på, om finansministeren havdedårlig samvittighed over at efterlade et stort statsunderskud, hvis der kom en ny regering, som så skulle rydde op efter ham. Claus Hjort Frederiksen svarede, at det havde han ikke, fordi problemerne skyldtes internationale forhold; primært finanskrisen.  Surprise, surprise.

Spørgsmålene var alt for snævert parti-politiske til min smag, og det var tydeligt, at ingen af journalisterne havde sat sig ligeså godt ind i det skriftlige materiale om finansloven, som jeg havde – og altid gør ved den slags lejligheder. Selvfølgelig har jeg en fordel i at være uddannet nationaløkonom, men jeg mener at man som journalist har en forbandet pligt til at forberede sig og læse teksten, og ikke bare sætte sin egen dagsorden, som TV og de store aviser ofte gør.

Til pressemødet blev der slet ikke talt om, hvad det ville betyde, at de såkaldte Sats-puljemidler – der har til formål at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper – efter planen næste år skal skæres ned til en tredjedel. Faktisk var det eneste spørgsmål om psykiatri til pressemødet, det jeg stillede finansministeren, lige efter at han havde forladt talerstolen. Jeg spurgte, hvad han mente med, at ”psykiatrien vil blive prioriteret” som han havde sagt fra talerstolen. Dertil fik jeg at vide, at ”det kommer an på forhandlingerne”. Det kan man kalde et ikke-svar og varm luft. Der er grund til bekymring i psykiatrien.

Mulm, mørke og sparekataloger

De færreste – og det gælder ikke kun journalister – kan finde hoved og hale på de finanslovsforslag, som skiftende regeringer lægger frem under brag og bulder.

Og en finanslov består da også af nogle svært gennemskuelige tragikosmos-bøger, der revideres og redigeres i en lang uendelighed. Fast arbejde for økonomer og andre administrative dyr. Velbekomme, siger jeg , til dem der har lyst til at finde en nål i en høstak. Mit gæt er, at 95 % af befolkningen ikke fatter, hvad de laver i Finansministeriet. Det er beklageligt og det er et demokratisk problem. Man må håbe, at de ansatte selv er klar over, hvad de foretager sig.

I øvrigt ved jeg fra en ansættelsessamtale, at man gerne i det famøse ministerium har ansat folk af forskellig politisk observans. Det er også herligt for dem altid at have forskellige spareprogrammer liggende klar i skuffen, hvis der pludselig i nattens mulm og mørke skulle dukke en ny sparebande op á la Kasper, Jesper & Jonathan med en statsminister Rasmussen i forgrunden.

Men det er en trussel mod et helt område af sundhedssektoren, at det gamle ministerium ukritisk får lov til at ”sætte revolveren for tindingen” på personale og patienter i psykiatrien. Spareforslag rammer altid de områder, der har mindst politisk bevågenhed, og beskæringen af sats-puljen antyder, at regeringen ikke anser psykiatri for noget vigtigt politik-område.

Problemet, som Claus Hjort Pedersens svar til pressemødet afspejlede, er, at ingen aner, hvad der kommer til at ske, når Sats-puljen beskæres. Der er ingen klare udmeldinger fra regeringen om hvad, der skal skæres i, og hvad der vil blive videreført på andre måder.

Det eneste, der synes at være sikkert, er at psykiatrien risikerer at blive alvorligt ramt af denne foreslåede nedskæring. Der er kun et tvivlsomt lys forude. Finansminister Claus Hjorth Frederiksen fra Venstre har afsat 1.500 millioner til ”nye bevillingsforslag,” fremgår det af finansloven, som i skrivende stund ikke er færdigforhandlet.

Men sagens kerne er, at det ikke nødvendigvis kommer til at gavne psykiatrien, for nye bevillingsforslag kan være hvad som helst. Der er en stor risiko for, at der bliver mange om buddet, og der er ikke meget der tyder på at psykiatrien har høj prioritet hos regeringen.

Derfor skal andre partier end regeringen, og så mange psykiatriorganisationer som muligt, presse på for at forbedre vilkårene for særligt udsatte grupper. Det er absolut nødvendigt, hvis psykiatrien skal have del i nogle af de ”nye bevillingsforslag”.

Den syngende vismand

Jeg har læst nu afdøde mangeårige ”overvismand” dr.polit. Anders Ølgaard´s erindringer ”Den syngende vismand”. I den bog beskriver han, hvordan hans kone fik elektrochock efter den gammeldags metode uden bedøvelse, og han skriver, at han ikke kan holde ud at se filmen ”Gøgereden” med Jack Nicolson i hovedrollen.

Anders var en stor økonom. Han kunne virkeligt forklare tingene, så almindelige mennesker fik begreb om, hvad nationaløkonomi er. Samtidig var han noget tosset. Det er vi alle sammen mere eller mindre.

Ordfører for sundhed og psykiatri Anne Marie Geisler fra Radikale Venstre skriver: ”Til enhver tid lider cirka 250.000 af depression, 250. er angste, 75.ooo har spiseforstyrrelser (bulimi og anorexi) og 40.ooo psykoser” (lettere omskrevet fra www.radikale.net). Danske Regioner har de samme tal.

Det er blevet kritiseret, at disse runde tal er grebet ud af luften. De virker imidlertid ganske rigtige, ud fra de skøn mange andre med kendskab til området er kommet med (brugerorganisationer, forskere, politikere). Og det er høje tal. Midt i postyret om sats-puljen er der kun en konklusion, der er logisk:

Fremover skal psykiatrien direkte på finansloven, så vi slipper for al denne mørkelægning og for at beskæringer kommer snigende uden at det opdages, før de er gennemført.

Derfor – i demokratiets hellige navn: Bevillingerne til psykiatri bør kunne aflæses direkte på Finansloven.!

 

Boye Haure er 48 år, og Outsiderens økonomiske superekspert.

—-

Fakta:

Satspuljen har som formål at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt mennesker på overførselsindkomst. Puljen har i mange år været det sted man hentede pengene, hvis der skulle ske noget nyt i psykiatrien.

Regeringen foreslog i slutningen af august, at Satspuljen beskæres med cirka 1/3 til kun 304 millioner kroner i 2011.  I 2010 var den på 1000 millioner (cirka én milliard), hvor psykiatrien direkte fik 250 millioner, og næsten 500 millioner kroner gik til andre tiltag for udsatte borgere, handikappede og børn.