Fra verden udenfor:
Konkurrencen om at udvikle nye genmodificerede organismer til landbruget er mere intens end våbenkapløbet under den kolde krig. Det sker på bekostning af al anden forskning i jordbrug. Mekanismen er den samme som i sundhedsvæsenet. Interessen samler sig om det der kan ejes, imens betydningen af den almene pleje stort set er glemt.
Af Klavs Serup Rasmussen
Der er pillet ved generne i tre ud af fire sojabønner, der dyrkes i verden. Selvom diskussionen for og imod genmodificerede organismer (GMO’er) langt fra er afsluttet, vokser mængden af GMO’er på markerne år for år. Især i lande som Argentina, Brasilien, Indien og Kina.
Samtidig er der en benhård global konkurrence om at udvikle morgendagens GMO. Senest har den kinesiske regering tilladt brugen af to nye typer genmodificeret majs og ris, udviklet af kineserne selv naturligvis.
Det er nu 20 år siden, at det for første gang blev muligt at eje liv og tingene har ikke stået stille siden. Den første privatejede livsform var en genetisk modificeret bakterie og der er nu patenter på alt fra planter, mus og dele af menneskelige organer. Patenthaveren ejer derefter rettighederne til denne form for liv. Med for eksempel genmodificerede sojabønner, betyder det, at bønder skal købe en licens af ejeren for at få lov til at dyrke den patenterede soja-bønne. Og i modsætning til hvad bønder har gjort siden tidernes morgen, må bønder ikke gemme såsæd, men skal hvert år vende tilbage til firmaet og købe en ny licens.
Forskningen og især ejerskabet af GMO’er blevet til storpolitik, og især de private firmaer holder sig ikke tilbage for at bruge deres ophavsrettigheder særdeles aktivt.
Det amerikanske firma Monsanto, der opfandt Vietnam-krigens “Agent Orange,” var blandt de første der ejede en plante. Sidenhen har de også skabt deres egen sojabønne ved navn ”40-3-2,” Dens væsentligste kvalitet er, at den gror utroligt godt, hvis man samtidig bruger Monsantos ukrudtsmiddel ”Roundup.” Monsanto har også opkøbt de største grossister på området, så spillereglerne for bønder verden over er nu sådan, at når man køber såsæd, får man også brug for Roundup. År efter år.
Et godt GMO-produkt er mindre sårbart overfor tørke, yder mere eller kan bedre tåle gift. Og efter den første bekymring over GMO’er har lagt sig, har det internationale tidsskrift “The Economist” tidligere på året påpeget, at den største risiko der følger med GMO’erne, måske ikke er genetisk forurening af liv, men at forskningen indenfor de traditionelle landbrugsteknikker dør ud. Ifølge Economist skyldes det, at investorerne langt hellere vil skyde penge i forskning, hvor man ejer resultatet. Gensplejsede organismer ejes, ligesom lægemidler, af dem der har udviklet dem. Hvorimod forskning i jordbundforhold og dyrkningsteknikker, kan, når først forskningen er gennemført, anvendes af alle men ejes af ingen.
The Economist advarer mod at tro, at smartere afgrøder alene er nok til at have et velfungerende landbrug.
Der findes eksempler på at der tænkes i samme baner indenfor psykiatrien som fx Monsanto gør med sine produkter. Et eksempel er det amerikanske medicinalfirma Eli Lilly, der både fremstiller det antipsykotiske middel Zyprexa og sukkersygemedicin. En ikke alt for sjælden bivirkning ved Zyprexa er sukkersyge.
Monsanto meldte omkring årtusindeskiftet ud, at de ville udvikle en genmodificeret ris-sort, ved navn ”Golden Rice,” der skulle stoppe blindhed og underernæring. Det vides endnu ikke om Eli Lilly i samarbejde med Monsanto planlægger at udvikle en ny type gensplejset majs, så dine Frosties om morgenen stadig smager som sukkerbomber, samtidig med at de har en antipsykotisk effekt og indeholder insulin. Men det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid. Det kommer til at vække en tiger i dig.