Jeg skriver for at overleve. Jeg skriver det ubærlige ned. Ved at skrive det ned bliver det ubærlige momentvist lidt mindre ubærligt. Første gang jeg kom i kontakt med psykiatrien var for snart 10 år siden. Efter det første møde vendte jeg den ryggen. I fire år gik jeg andre veje. Men så blev jeg indlagt, og siden har psykiatrien fyldt meget i mit liv. Jeg har mange indlæggelser bag mig gennem de sidste fem år. Kæmper stadig for at overleve. Her skriver jeg mig igennem virkeligheden. Skriver mig til en ny virkelighed, idet jeg skriver det som er.
Overvejelser omkring hensynet til at undgå smittespredning på den ene side og konsekvenserne af nedlukningen på den anden side. Om at være psykiatribruger under coronapandemien, herunder at være indlagt på psyk...
Jeg bliver nødt til at være i nuet. Det er den spinkle virkelighed der er at holde fast i
Mine sansninger passer ikke altid til situationen
Hvem er den barmhjertige læge?
Jeg ved ikke længere hvordan m...
