Jeg skriver for at overleve. Jeg skriver det ubærlige ned. Ved at skrive det ned bliver det ubærlige momentvist lidt mindre ubærligt. For 10 år siden kom jeg første gang i kontakt med psykiatrien. Efter det første møde vendte jeg den ryggen. I fire år gik jeg andre veje. Men så blev jeg indlagt, og siden har psykiatrien fyldt meget i mit liv. Jeg har mange indlæggelser bag mig gennem de sidste fem og et halvt år. Kæmper stadig for at overleve. Her skriver jeg mig igennem virkeligheden. Skriver mig til en ny virkelighed, idet jeg skriver det som er.
Dagens bibelvers: Og de gik hen og omfavnede hans fødder… (Matthæusevangeliet 28,9)
Hjernetræthed
Er udgangspunktet hel eller gået i stykker?
guldregn og blåregn
Jeg diskuterer selvmordsmetoder med ...
Oktober
Skadestuen: Kom tilbage når du har begået selvmord
perpleks
Mundbindene flyder i gaderne
Vi skal dække mund og næse til. Jeg vil gerne dække øjne og ører til
Jeg stiller osten på radiator...
Overvejelser omkring hensynet til at undgå smittespredning på den ene side og konsekvenserne af nedlukningen på den anden side. Om at være psykiatribruger under coronapandemien, herunder at være indlagt på psyk...
Jeg bliver nødt til at være i nuet. Det er den spinkle virkelighed der er at holde fast i
Mine sansninger passer ikke altid til situationen
Hvem er den barmhjertige læge?
Jeg ved ikke længere hvordan m...