Jeg bliver nødt til at være i nuet. Det er den spinkle virkelighed der er at holde fast i

Mine sansninger passer ikke altid til situationen

Hvem er den barmhjertige læge?

Jeg ved ikke længere hvordan man ser og hvordan man går; hvoran man bruger øjnene og hvordan man bruger fødderne

Den ene giver mig ikke det jeg har brug for
Den anden giver mig det, jeg ikke har brug for

Jeg har ikke nogen virkelighed

Mine øjne gjorde oprør mod medicinen

En farmakologisk læge

Sensitivist

Hvad jeg kan tilbyde mine børn: søvnløshed, medicin, selvmordstanker

Jeg søgte fred. Jeg fik kamp til det yderste

Jeg gav slip på disciplinen. Jeg blev kvinde. Jeg fandt mit køn

Det implicitte krav om den lineære aktivitets dominans fik mig til sidst til at kaste håndklædet i ringen og opsøge et psykiatrisk hospital

Grænseløs vildskab. Det er ikke godt

 

Jeg vil fucking ud af psykosen

Ofringen

Jeg ofrer to kiwier, to tomater og en citron
de får lov at forgå på mit køkkenbord mens jeg er væk

Jeg har ikke noget pas. Jeg har ikke noget profilbillede

Den psykotiske verden er ikke sand

……, jeg er psykotisk, og det går ikke over. Jeg har gjort alt hvad du har sagt. Mediteret, mentaliseret. Meldt mig som frivillig under corona

Jeg drikker en kop kakao med Gud

Der er ikke nogen væren inden for min rækkevidde, til min disposition
Væren er udslettet i min omkreds og på mit sted
Væren findes ikke der hvor jeg findes
Mit sind formår ikke, kan ikke frembringe væren

Jeg ligger og flyder i ingenting

Vinden bærer skrigene med sig
Jeg hører hende over det hele. Jeg har endnu ikke set hende

Skizotypien var en isolerende faktor. Medicinen blev en isolerende faktor

Jeg tror snart den offentlige sektor i Danmark kommer til et sammenbrud

 

Ved for mange stimuli, og for mange krav, brækker min hjerne

Hvordan heler man brud i hjernen, og undgår nye?

Jeg har brækket hjernen igen

Jeg skaber flader. Andre må skabe former

Syg i enhver verden

Fejldiagnosticeret. Fejlbehandlet
Ganske kompliceret forløb

Det er helt ubærligt at nogen skal dø når man selv ikke har kunnet være til stede mens de var i live

En flydende krop

Jeg bliver voldelig af at være på lukket afdeling. Indre vold. Jeg indadreagerer voldeligt, med vold

Lindre både indefra og udefra
Kan man det?

Øjnene skygger for Gud

Der er ikke noget der kvalificerer sig til at blive tænkt over

Jeg har mistet min krop, jeg har mistet mit sprog

Medicinen sederer mig så jeg bliver til en ting. At være en fysisk genstand
Alt er på linje med hinanden

Jeg kan ikke finde ud af om mine fødder deformerede fordi jeg kom på antipsykotisk medicin, eller fordi jeg trappede ned

Jeg prøver at ramme sandheden med min bevidsthed, men rammer forbi hver gang

Jeg har været inde i psykiatrien og lege. Jeg kommer ud som en krøbling

Det eneste der bliver tilbage er samtaler med en præst
Psykiatrien vil ikke have mig. Venner og familie vil ikke have mig. Arbejdsmarkedet vil ikke have mig. Kommunen vil ikke have mig. Mine naboer vil ikke have mig. Min bank vil ikke have mig

Psykiatrien behandler psyken med store fysiske gener til følge. Det er ikke deres problem

Jeg har fået min oldemors fingre

De unge læger vil gerne medicinere. De smadrer liv. De er kun ved begyndelsen af deres karriere

Det rørende er at der

Faktisk er det meget problematisk med besøgsforbuddet og udgangsforbuddet, der i det store hele stadig gør sig gældende på de psykiatriske afdelinger som følge af COVID-19

Når jeg tænker tilbage på tiden før medicinen, tænker jeg på mange ting. Jeg tænker blandt andet på en ret ryg, en evig opretten af ryggen på en hård stol uden ryglæn. Og en hjerne der læser. En svækket koncentrationsevne på grund af evigt tilflydende sanselige invaderinger. Jeg tænker på en angst for ikke at overleve. Fravær af en holdbar bolig- og økonomisk situation. En tilstand af at underlaget er revet væk under mig. Jeg kan ikke falde i hak med mig selv. Uanset hvor meget og hvor længe jeg ligger på gulvet. Jeg kan ikke falde i hak med mig selv. Jeg kan ikke længere opleve vinden i græsset og træerne. Mekanisk. Men så var der K. Og så var der T. Så var der N. Så var der genoplevelse af sk. Så var der e, så var der D T F i K. Så var der A F, så var der f, så var der M, og så var der f og vt. Men jeg var syg. Uden at vide det. Uden at forstå det. Uden at få hjælp. Før: søvnløshed og overspisning. Nu: Jeg har fået en masse mere omsorg. Men også en masse flere overgreb. Kropsløs omsorg. Sproglig omsorg

Før var det søvnen der strømmede ud af mine ører. Nu er det også mig

Skizotypi eller skizofreni?

Akutafdeling
Jeg bliver vækket om natten på lukket afdeling. Jeg ligger og krakelerer. Jeg får at vide at jeg skal ud og ligge på gangen. At det er min tur til at have gangplads. At jeg ikke kan have værelset mere. Jeg bliver liggende. Flytter mig ikke. Han råber ad mig. At næste gang er det mig der ryger ud på gangen. Jeg har intet at holde fast i Jeg har intet. Jge er inet

Lidt for mange gange på lidt for kort tid har jeg siddet og kigget på denne bladforside i venteværelset. Ind og ud af skadestuen, akutmodtagelsen

‘Miracles are natural. When they do not occur something has gone wrong.’ A Course in Miracles

Jeg vågnede op på min 25-års fødselsdag og var ulykkelig. Ingen glæde kunne finde vej til mit sind. Jeg følte der var intet at fejre. Skønt jeg tilmed lige var blevet færdig med min bachelor. Jeg havde klaret nogle ting, men jeg havde ikke klaret mig. Jeg søgte asyl på Fakultetet. Men jeg var træt som aldrig før. Helt ind til marv og ben. Energien kom ikke igen. Til sidst fik en veninde mig til at opsøge psykiatrien. Det var lige før jul. Jeg ville egentlig meget hellere til undervisning. Men vi begav os ud på en vandring, først til min egen læge, dernæst til psykiatrisk skadestue

Jeg havde altid fået at vide, at det værste der kunne ske for en var at havne på en psykiarisk afdeling. Det måtte bare ikke ske. Det, man frem for alt skulle undgå. Pludselig var jeg der

Behandlingen var påbegyndt og kunne ikke afbrydes

Jeg drømte om ikke selv at skulle skifte mit sengetøj. Jeg drømte om min rige familie, mine forfædre, drømte mig til et liv som deres

Jeg havde ikke drømt om hvilken rejse jeg begav mig ud på

Jeg er stadig ikke faldet i hak med mig selv. Er jeg på vej? En farefuld vej. Jeg har ikke undveget farerne

 

Den danske psykiatri er drænet
Flyt til Norge!

I Danmark hjælper man mennesker med alvorlige psykiske problemer til ikke at begå selvmord i dag. Vi kan låse dig inde for en nat så du ikke kan gøre skade på dig selv lige nu

Jeg kan ikke tænke imens jeg taler; jeg kan ikke tale

Forfærdelig menneske. Dyremishandling. Forfærdeligt hospital. Verdens dårligste hospital. Jeg klager til EU-domstolen
sagde han. Igen og igen. I venteværelset. Om natten. På skadestuen. Den psykiatriske. Han var fra Østrig. Han var kommet med ambulance. Han gik igen før han var kommet ind. Ventetiden var for lang og for

Strukturerne i hjernen

Noget er gået i stykker i hovedet

Bag om tankerne
styrter i grus
kollapser

Født med en brækket hjerne
Født med et brækket ben?

Så mange brud i hjernen

Som osteoporose i hjernen. Lettere ved, større tilbøjelighed til at få frakturer end andre. Osteoporose i sindet. Et porrøst sind. Et hypermobilt sind. Et sind som let kommer ud i yderpositioner. Er mit sind skredet permanent som knoglerne i mine fødder? Er hjernen mere plastisk end resten af kroppen? Er kroppen lige så plastisk som hjernen? Er kroppen lige så skrøbelig som hjernen?

Psykotisk: hjernen går i stykker
Kan ikke holde mig oprejst: hjernen heler

Strukturerne i min hjerne er psykosens struktur

Min hjerne splintrer. Sindet splintrer

Det er ikke en smidig, fleksibel hjerne. Men en hjerne der svinger ud i ekstremer

Kirsebær
mørkerøde, dybrøde

Fuck skizofreni!
Hvorfor skal nogle mennesker lide hvert øjeblik?

Medicinen har sløvet min motivation for at være mig selv

Jeg hører mere i toner end i ord

Et psykotisk menneske og et dement menneske der skal prøve at lave aftaler

Hvordan føles det at blive kaldt vag?

Luften ovre i den anden side af rummet skal også luftes ud

Om jeg har skizofreni eller bare er et følsomt menneske kan få sindene i kog
jeg er glad for at debatten er kommet uden for mig selv

Hvorfor kan jeg ikke trykke delete?

Jeg tror at man bare kan blive opereret

Søvn er for mig en præstation

Hjernen er åben

Det er uudholdeligt at være sig selv når man ikke har sig selv

Jeg gav afkald på mit selv på smertefuld vis som barn
Hun gav afkald på sit selv på ekstatisk vis som ung
Hun lever nu ekstatisk uden et selv
Jeg lever nu smertefuldt uden et selv
Jeg lod mit selv gå i stykker
Mit selv gik i stykker
Jeg gik i stykker
Jeg lod mit selv gå i stykker som barn
Det er nemt at gå i stykker
Det er sværere at leve med det, leve videre, bagefter
Det er sværere at hele

Den enes strategi er ansvarstillæggelse. Den andens strategi er ansvarsfralæggelse

Jeg måtte bryde begge mine personligheder ned for ikke længere at leve et dobbeltliv

Imens jeg overvejer om jeg skal leve, lever jeg livet

Jeg kunne ikke læse videre før jeg havde klippet hvert et hår der var spaltet

Mere intet end tomhed

Jeg er sederet. Jeg sømmes fast, så jeg forsvinder når jeg flytter mig

Jeg havde ikke lært at kende forskel på omgivelserne og min krop
så jeg behandlede dem ens

 

Sensitive, skizofrene, skizotypiske Sigrid

Foto: Privat

Om Forfatteren

Jeg skriver for at overleve. Jeg skriver det ubærlige ned. Ved at skrive det ned bliver det ubærlige momentvist lidt mindre ubærligt. For 10 år siden kom jeg første gang i kontakt med psykiatrien. Efter det første møde vendte jeg den ryggen. I fire år gik jeg andre veje. Men så blev jeg indlagt, og siden har psykiatrien fyldt meget i mit liv. Jeg har mange indlæggelser bag mig gennem de sidste fem og et halvt år. Kæmper stadig for at overleve. Her skriver jeg mig igennem virkeligheden. Skriver mig til en ny virkelighed, idet jeg skriver det som er.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.