Outsiderens Museumsdelegation og mission
Museer fremstår umiddelbart som store, tavse mastodonter, vi kan aflægge et visit og gå hjem fra, uden at vi lader os berøre yderligere. Hvis ikke vi er bevidste, opdager vi ikke, at det, vi har set og læst om på museet, er fortællinger, som vedrører vores egen historie, nutid og fremtid.
På museet bliver vi fortrolige med historien, den bliver gjort levende for os, og vi forstår, at der har levet mennesker som os, før vi kom til. Fortiden er en kilde til betydning og fortolkning og har noget meget vigtigt at fortælle os om dengang såvel som nu, måske med en snert af, hvordan noget kan se ud i fremtiden.
Når psykisk syge kommer på museum eller gives en form i kunsten
Når historien kommer tæt på, har det været med både frygt og nysgerrighed, at vi i Outsideren har nedsat en lille delegation. Delegationen har taget opgaven på sig at undersøge, hvordan historier om psykisk syge, normalitet og det anderledes bliver fremstillet og fortalt på de forskellige museer men også på steder for kunst.
Det er historier om datidens syn på de psykisk syge og de skiftende behandlingsmetoder, som fører fortællingen om de psykisk syge videre på museet. Nyt er, når de mennesker, som rammes af psykisk sygdom og sårbarhed, samarbejder med professionelle og er med til at formidle museets fortællinger. Hvilke andre historier giver dette? Og hvilke forskelle opstår mellem kunstens og museets fremstillinger, når det sårbare sind står ved roret? Vores håb er, at nye historier om psykisk sygdom kommer til.
Museets fortællinger på tværs af tid
Der er sket meget i fortællingen om de psykisk syge, siden dårekister blev afløst af elektrochok behandlinger og psykofarmaka. Måske der er mere at fortælle om psykisk sygdom og sårbarhed, som vi endnu ikke har opdaget, og som vil være til gavn for eftertidens mennesker. Det er i hvert fald vores håb.
Se løbende med her på hjemmesiden, hvor vi vil dele vores historier.