– Hvis den her metode skal anerkendes af det psykiatriske system, så kræver det at vi får helbredt 10.000 mennesker eller én politiker…
Siger Claus Hancke, speciallæge i almen medicin og leder af Institut for Orthomolekylær Medicin, der holder til huse i Lyngby ved København. Tidligere var han alment praktiserende læge i Helsinge, indtil han for 20 år siden valgte at uddanne sig inden for orthomolekylær medicin med speciale i EDTA-behandling, en særlig behandling for forkalkningssygdomme, som ikke er officielt anerkendt i Danmark.
Blandt flere andre titler er han Fellow of American College for the Advancement in Medicine og formand for Vitalrådet. Desuden har han været initiativtager til og arrangør af Health-Trends-kongresserne og er medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling.
Vi har opsøgt Claus Hancke på instituttet i Lyngby for at sætte fokus på den modstand mod alternative behandlingsmetoder, som man ofte møder i det etablerede psykiatriske behandlingssystem, for at spørge om, hvad den modstand handler om.
– Claus Hancke, du har været alment praktiserende læge i Nordsjælland. Hvad er orthomolekylær medicin og hvad fik dig til videreuddanne dig inden for det område ?
– Det var egentlig nogle patienter, der gjorde mig opmærksom på, at der fandtes denne anden måde at behandle på. For de var taget til USA og var blevet behandlet og stort set symptomfri for nogen forkalkningssygdomme, som jeg havde givet dem et hav af piller for uden at det hjalp dem noget. Så jeg tog selv på kursus i USA og lærte en metode, og det var en stor oplevelse for mig som praktiserende læge at kunne helbrede folk for nogle sygdomme, som jeg havde lært var uhelbredelige. Det var en stor glæde at kunne redde en patient fra at få amputeret et ben eller mildne forløbet af en kræftsygdom. Og det gjorde, at jeg ikke kunne fortsætte med at henvise patienter til by-pass operation eller amputation af et ben, når jeg vidste, der var en metode, hvormed de kunne undgå det. Så jeg solgte min praksis og har været privat praktiserende lige siden.
Claus Hancke / Institut for Orthomolekylær medicin / www.iom.dk
– Og hvad er det så, orthomolekylær medicin ?
– Det er en metode, hvor man udelukkende bruger naturlige, kropskendte stoffer, altså stoffer som i forvejen findes i kroppen og i maden. Det var egentlig inden for psykiatrien, metoden først vandt indpas og senere bredte sig til andre områder. Det var Linus Pauling, som først lancerede begrebet engang i 60′erne og Abram Hoffer i Canada, som først brugte B3-vitamin til behandling af skizofreni og har skrevet bøger om det.
– Du er ikke selv psykiater. Er det muligt at få orthomolekylær psykiatrisk behandling i Danmark ?
– Ikke hos en psykiater – ikke mig bekendt i hvert fald – desværre – for det er psykiaterne der er eksperter på det her felt. Vi kan ikke arbejde alene med orthomolekylær behandling til en psykiatrisk patient, – vi er altid nødt til, at de passer deres psykiatriske konsultationer ved siden af. Tilstande, hvor psykoser er indblandet, vil vi slet ikke røre ved uden at der er en psykiater med på linien. Det kan vi af juridiske grunde heller ikke gøre.
– Har du kendskab til mennesker med psykiske lidelser, som er blevet helbredt eller har fået det bedre ved hjælp af orthomolekylær behandling ?
– Ja, det har jeg. Selv om jeg ikke er psykiater, så kommer der mennesker til mig af og til med problemer af psykisk art, og – jeg vil ikke påstå, at jeg har helbredt nogen psykiatrisk patient, men jeg har klart hjulpet nogen. Jeg har ikke mange psykiatriske patienter, fordi det som sagt ikke er mit speciale, men de få jeg har, dem har jeg kunnet gøre noget for, det er klart. – F.eks. en sæsondepression, som ikke har noget som helst psykotisk i sig, selv om den kan være svær. Den kan vi behandle med lysterapi og med naturlige stoffer som melatonin og tryptofan, som skal til for at kroppen selv kan danne serotonin. – Og så skal man ikke glemme, at mange tilfælde som diagnosticeres som psykiske lidelser, overhovedet ikke er det, men faktisk er dårlig ernæring. Jeg vil vove at påstå, at 90% af danskere over 70 år mangler D-vitamin f.eks. – Jeg vil vove at påstå, at 70% af den danske befolkning ligger for lavt i selen og at 50% har for lidt magnesium i deres celler. – Dengang jeg var alment praktiserende læge, da var det mere symptomer, jeg arbejdede med – har du hovedpine, tag en hovedpinepille. I dag siger jeg: har du hovedpine, hmm, hvad spiser du ? – drikker du for lidt ? – den hyppigste årsag til hovedpine, det er noget så enkelt som mangel på væske.
– Somme tider skal der jo mere til end bare god kost, altså det man kan spise sig til. Har du erfaring med, at megadoser af vitaminer somme tider kan gøre en forskel ?
– Ja klart, det har jeg, – store doser af visse vitaminer til visse tilstande. Det er det, man skal indstille og justere individuelt, – og så høje doser af essentielle fedtsyrer, altså fiskeolie og kæmpenatlysolie og sådan noget. – Det er virkelig et problem! Vi er blevet tudet ørerne fulde af fejlinformation igennem masser af år. – Vi spiser for meget sukker og vi spiser for lidt fedt. – Jeg sagde: for lidt fedt ! – For vi spiser nemlig for meget af det forkerte fedt. Vi spiser hærdede, flerumættede fedtsyrer, vi spiser margarine og pomfritter, – men vi troede jo for 20 år siden, at flerumættet fedt var så sundt, – det er det slet ikke sådan som vi spiser det i dag.
– Hvad skal vi så spise ?
– Ok, vi skal selvfølgelig have flerumættet fedt. Men også monoumætttet. Vi skal spise olivenolie, og så skal vi have ganske almindeligt smør. Det er ganske vist ikke bevist, at smør er sundt, ikke endnu. Men olivenolie er aktivt sundt. – Det er ligesom det med æg og kolesterol, det er noget vrøvl ! – Vi må godt spise æg, og så mange vi har lyst til !
– Abram Hoffer siger, at de fleste kan reducere deres antipsykotiske medicin ved hjælp af store doser af visse vitaminer?
– Ja helt klart , det har jeg også oplevet med skizofrene , hvor jeg har behandlet med B3 vitamin og essentielle fedtsyrer.
– Mange patienter har oplevet at støde på stærk modstand i det etablerede psykiatriske system, hvis de har ytret ønske om alternative behandlingsmetoder, eller bare har ønsket at fortsætte en igangværende behandling med diæt og kosttilskud under en indlæggelse. Hvad, tror du, er årsagen til den modstand ?
– Et meget godt spørgsmål, – altså .. der er jo for et par år siden fra sundhedsstyrelsens side udfærdiget et cirkulære, der opfordrer sygehusafdelingerne til at respektere patienternes evt. ønske om alternativ behandling under indlæggelse. Så hvis en patient slæber batterier af vitaminer og naturmedicin med, så skal han have lov at tage det, medmindre det er i konflikt med den pågående behandling. F.eks. kan perikum interagere med visse medikamenter.
– Men jeg har hørt, at hvis en patient kommer og siger: jeg har det bedre når jeg tager de og de ting, eller holder en diæt eller sådan noget, så bliver det nogen gange respekteret og nogen gange bliver det ikke, selv om der ikke er nogensomhelst risiko ved det. Kan du forklare den modstand fra psykiaternes side ?
– Mmm, jeg kan nævne dig et eksempel, som taler for sig selv. En patient, som fik at vide, at hans ben skulle amputeres og kom til EDTA-behandling, og efter et par år kom han tilbage til den afdeling, hvor man havde sagt, at han skulle amputeres. Overlægen måler så trykket og siger: det var dog fantastisk, du har gået meget ! – du har virkelig motioneret meget ! – hvortil manden siger: nej, jeg har fået EDTA-behandling. Overlægen rejser sig, snurrer om på hælen og siger: Så har vi to ikke mere at tale om ! – Det fortæller lidt om en lille problemstilling, som man skal forestille sig, at man har, hvis man som læge har været inden for et område i lang tid. Jeg vil godt prøve at give et billede af det:
Hvis man forestiller sig, at man går op ad en karrièrestige, det er en stige, der står op ad en væg. Første trin er 1.klasse i skolen, så kravler man op trin for trin, man bliver student, bliver læge, første reservelæge, så bliver man overlæge og måske bliver man professor. På et eller andet tidspunkt står man på et af de øverste trin på denne karrièrestige. Vi ved allesammen, hvis vi har prøvet at stå på en stige og male væggen. Jo længere man kommer op ad stigen, des mindre bliver synsfeltet. Hvis væggen repræsenterer viden, så kan man se, at jo højere man kommer op ad den stige, så kan man se skarpere, men synsfeltet bliver snævrere. – Det er et meget ærgerligt tidspunkt at opdage, når man står deroppe, at man har sat stigen op ad en forkert væg ! Det kan du godt se, ikke ?
Så, hvis man pludselig skal til at rive hele sit paradigme ned – det er templets søjler, der revner. Det er meget, meget vanskeligt at skifte paradigme. Jeg har selv prøvet det, så jeg ved godt hvor svært det er. Jeg skulle repetere hele min biokemi, dengang jeg for 20 år siden var på mine første kurser i USA. Det har jeg været 2 gange om året siden da. De ved noget om biokemi der ! – Så det er meget, meget meget nemmere at skrive en recept på noget, som er anerkendt fra lægemiddelstyrelsen og som har sine virkninger og sine bivirkninger, og man har sit speciale, man har rygdækning. – Selv om patienten sluger 15 af pillerne og dør af det, så har man rygdækning. Det har man ikke, hvis man har givet nogen vitaminer. Så er der ingen, der vil støtte èn. Så det kan være en af forklaringerne. Men jeg gætter, for jeg kender jo naturligvis ikke deres bevæggrunde. Men det er altid at risikere noget, når man træder uden for den trygge cirkel. Du ved, når man tager et skridt, så mister man balancen for et øjeblik. Men det er nødvendigt at tænke anderledes en gang imellem. Hvis der ikke er nogen, der tænker nyt, så er der jo aldrig nogen, der tænker.
– Hvad med de unge læger ?
– De unge læger får ikke en chance. Hvis unge læger ytrer sympati for noget af det her, får de at vide, at “hvis du vil forske i det, så er du ikke ansat her længere” for “det virker jo ikke” – det har “vi” vedtaget ! – Der er en almindelig konsensus om, at visse ting, det anerkender vi ikke !
– Er den modstand fra psykiaternes side blevet større eller mindre i de senere år ?
– Jeg skal ikke udtale mig om psykiaternes modstand, men jeg synes, der fra lægestandens side som helhed er en gryende accept, men en meget, meget forsigtig accept, af at det findes. I Lægeforeningen er der sådan set højt til loftet. For eksempel har jeg i de sidste 9 år været medunderviser på Lægeforeningens kurser for praktiserende læger i ukonventionelle behandlingsmetoder. Så jeg synes, der er en gryende respekt for området, fordi man jo formentlig også har set en række patienter og positive tilfælde.
– Et gennemgående argument fra psykiaternes side er, at der ikke foreligger dokumentation for virkningen af diæt og vitaminer. Hvad siger du til det ?
– Der foreligger masser af dokumentation – masser ! – Hvis du ser sådan noget som C-vitamin, så er der forsket fantastisk meget i det. Der er lavet mere end 3000 artikler om det. Og om EDTA-behandling er der også næsten 4000 videnskabelige artikler og heraf mere end 300 kliniske studier med en positiv effekt, men alligevel er det ikke anerkendt. Så det er ikke forskning, der skal til. Enten skal armene vrides om på ryggen af lægerne af nogle politikere, eller også skal der en massiv reklameindsats til fra nogen af de store firmaer. Det gør altid indtryk. – Ja, det lyder meget mærkeligt, men desværre er det sådan.
– Har du selv nogen forbehold, eller måske advarsler, i forbindelse med at søge orthomolekylær behandling for psykiske lidelser ?
– Ja, jeg synes ikke man skal gøre det, uden at man har en psykiater i hånden på en eller anden måde. Fordi de alvorlige psykiske lidelser, hvor der er psykoser indblandet, – det kan vi ikke klare. Der skal hårde, farmaceutiske stoffer til. Men alle de små ting, de psykogene, hvor man er ikke deprimeret, men er ked af det på grund af et eller andet, eller man har en sæsondepression, som overhovedet ikke har noget psykotisk i sig, så kan vi gøre noget.
Og hvad angår de andre lidelser, – hvis det der hedder realitetstestning, altså ens egen testning af realiteterne, hvis den er intakt, så kan vi godt hjælpe. Men advarslen skal lyde på, at ved psykoser, der skal man have en psykiater med.
– Hvad med sådan noget som B3-vitamin ? – Man bliver advaret mod at tage høje doser, fordi der kan være leverpåvirkning?
– Jeg har aldrig set det eller hørt om nogen, der fik problemer med det. Der siges så meget sludder. Der er også nogen, der har sagt, at C-vitamin giver nyresten. Det er også noget vrøvl. Det skal man ikke tage sig af, det er oftest gamle skrøner og myter, som bare ikke er blevet gennemhullede endnu.
– Hvad tror du, der skal til for at “systemet” anerkender de orthomolekylære metoder ?
– At vi får helbredt 10.000 mennesker eller én politiker.
– Der er nogle private klinikker, der tilbyder ernæringsbaseret behandling, også for psykisk sygdom. Hvad er egentlig forskellen på orthomolekylær terapi og så det, ernæringsterapeuterne laver ?
– Man kan sige, at ernæringsterapi er også orthomolekylær behandling. Fordi orthomolekylær behandling omfatter al brug af naturligt forekommende stoffer i kroppen. Men der er dosisforskelle, for i ernæringsterapien kan du godt ændre på noget i kosten. F. eks. kan du øge indtagelsen af fiskeolie ved at øge indtagelsen af fisk. Men du kan ikke øge den så meget, så du kan hæmme en leddegigt. Det kan du kun, hvis du giver fiskeolie i rå form eller som kapsler. Ellers skal du til Grønland og leve af fisk og sæler alene, men i Danmark er det ikke realistisk. Og C-vitamin, – du kan slet ikke komme op i terapeutiske doser, der virker på cancerceller. Det vi indgiver, det svarer til at spise tusindvis af appelsiner om dagen. Så forskellen, vil jeg sige, det er dosis.
– Tror du, orthomolekylær psykiatri har en fremtid i Danmark ?
– Ja helt klart, men det bliver modarbejdet så kraftigt, fordi der er mange spillere på banen. Medicinalfirmaerne f.eks. – det er ikke fordi de er onde, de er bare virksomheder, som er til for at tjene penge. Og naturlige stoffer, de kan ikke patenteres, så derfor er der ikke penge i dem. – Og så har vi et system, der siger, at hvis et naturligt stof viser sig at kunne helbrede, eller bare forebygge, en sygdom, så skal det anmeldes til lægemiddelstyrelsen for at blive godkendt som medicin. Og i al den tid det tager, så er det stof forbudt. – Medmindre man da siger fra lægemiddelstyrelsen, at det stof kender vi, det har været brugt i årevis af masser af mennesker og der er aldrig sket noget ved det, og vi kan ikke se nogensomhelst kemisk teoretisk årsag til, at det skulle være farligt, – jamen, så lad os anerkende det og så lade de kliniske undersøgelser tale. Hvis de kliniske undersøgelser viser, de virker, så må de også reklamere med, at det virker. – Men vi har en meget betændt situation for tiden…. – det er op ad bakke for den orthomolekylære medicin, for der er ikke penge i det ….simpelthen…
Du kan læse mere om orthomolekylær medicin på www.iom.dk
Af Anna og Ida Mette Holm, pårørende til psykisk sygt barn og studerende til ernæringsterapeut
Foto: Jette Nielsen