Psykoser er forsøg på at bevare mening, når et menneskes indre verden bryder sammen. Psykoser opstår oftest i et stresset sind, der er sårbart overfor omverdenen.

– Jeg tror ikke på forestillingen om, at det er udviklende at være psykotisk. Langt de fleste får det bare værre og værre, siger psykolog Torben Schjødt.
Torben Schjødt er ledende psykolog på Psykiatrisk Center Bispebjerg og har i 25 år arbejdet med sindslidende.

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 64 / Af Klavs Serup Rasmussen

I akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital er en stor del af patienterne psykotiske, når de kommer ind.

– En psykose rummer ofte vrangforestillinger eller hallucinationer, der i sig selv ikke giver mening. Det kan være paranoide tanker om, at man bliver overvåget af CIA, eller at nogen bare er efter dig. Men der er den mening i det, at disse tanker er et værn mod noget endnu værre, for eksempel en altopslugende oplevelse af meningsløshed, siger Torben Schjødt.

Vrangforestillingernes funktion er at finde frem til noget, der er mindre vanskeligt at forholde sig til end det totale kaos, der opstår i en  psykose.

– Det er menneskets natur. Hvis der er noget vi ikke forstår, forsøger vi at skabe en forklaring, siger Torben Schjødt.

Ikke ekstreme åbenbaringer

For omkring fyrre år siden opstod der en modreaktion til den daværende psykiatri. Et stort spørgsmål i diskussionen gik på, om psykoser skulle gennemleves eller undgås.

Psykiater Jan Nielsen var dengang fascineret af debatten.

– Idéen var, at psykotiske oplevelser har en rensende og udviklende funktion. Det lød meget interessant, men min erfaring har siden lært mig præcis det modsatte. Du skal hurtigst muligt ud af psykosen. Ellers bliver det slemt, siger psykiater Jan Nielsen.

Diskussionen eksisterer stadig og vækker mange følelser. Måske fordi svaret på spørgsmålet om psykoser skal gennemleves, også er svaret på om psykoser er meningsfulde. Mange har i tidens løb håbet på, at de er. Det ville gøre rædslerne i en psykose til at bære.
Psykolog Torben Schjødt afviser tanken.

– Psykosen er en tilstand af opløsning, hvor man har brug for at finde fodfæste igen. Det kræver tryghed og hjælp til at finde hoved og hale i det hele. Den der skærsildsforståelse med, at bare det bliver tilstrækkelig slemt, skal det nok blive godt bagefter, er jeg ikke enig i, siger psykolog Torben Schjødt – Det med at der er ubevidste konflikter, der bare skal gøres bevidste, passer simpelthen ikke på psykotiske.

Stress og sårbarhed

Fra behandlernes side arbejder man med den såkaldte stress-sårbarhedsmodel i forsøget på at komme nærmere på årsagen til psykoser. Spørgsmålet er, hvorfor nogle mennesker bliver psykotiske af næsten ingenting, imens andre kan tåle stort set alt uden nogensinde at komme i nærheden.

– Grundlæggende handler det om, at mennesker er forskellige og kan tåle forskellige belastninger. Alle mennesker benytter sig af teknikker til at mestre tilværelsen, men nogle er mere sårbare og kan derfor nemmere ende i en psykose, siger psykolog Torben Schjødt. – Vi har patienter der er psykotiske altid, uden at vi kan finde en årsag. De er af samme grund langt mere udsatte, hvis vi rører ved deres medicin.

Behandlingen med antipsykotisk medicin fylder meget i psykiatrien. Men modstanden mod medicin er mange steder stor, og det fornyede fokus på bivirkninger har igen rejst spørgsmålet om mulighederne for at reducere eller undvære medicin.

– I forbindelse med diskussionen om medicinfri afdelinger kom spørgsmålet op, om psykoterapi alene er nok til at behandle selv alvorlige psykotiske tilstande. Jeg afviser ikke, at det kan lade sig gøre, men jeg mener, det er en stor chance at tage. Ved psykoser er det bedst at sætte ind med alle de midler, vi kender til, siger Torben Schjødt.

Vågen drøm

Psykiatrien er ikke kommet meningen med en psykose nærmere end at kende de typiske symptomer på den. Vrangforestillinger. Hallucinationer. Tvangstanker. Symptomerne er i behandlernes øjne psykosen. Der er ikke behov for at gå videre.

– Jeg sammenligner psykoser med at drømme. Oplevelsen er typisk lige så kaotisk, det foregår bare i vågen tilstand. Men når man drømmer, kan man vågne og bruge tid på at forholde sig til drømmen. Det kan man ikke i en psykose, og derfor ender man hurtigt på herrens mark. Den hjælp, der kan gives, handler om at blive klogere på, hvilke belastninger man er særlig sårbar overfor. Det giver bedre muligheder for at beskytte sig mod psykosen, siger Torben Schjødt.

En stor del af de patienter, Torben Schjødt har mødt, overvinder aldrig deres lidelse fuldstændig. For dem gælder det om at finde en måde at leve med symptomerne.

– Hvad kan du gøre, hvis du for eksempel hører stemmer? Heldigvis er der efterhånden mange teknikker, siger Torben Schjødt.

Forståelsen af at det er robustheden overfor forskellige påvirkninger, der afgør, om en psykose udvikler sig, har forstærket tendensen til ikke at beskæftige sig med psykosers indhold.

– Drømme kan have en funktion, fordi de afspejler noget betydningsfuldt. Men de kan også være kaotiske mareridt. En drøm kan hænge sammen med noget, du har oplevet, men det er ikke altid tilfældet. Uanset hvad, er det svært at navigere i en drøm, og tilsvarende i psykoser, siger Torben Schjødt.

Psykoser er lige så uforudsigelige som drømme, og psykologer lægger derfor vægt på det håndgribelige. At bringe lidt orden ind i de psykotiske oplevelser. At udvikle nye mestringsteknikker.

Det er næsten umuligt at diskutere de forestillinger, der opstår i en psykose, men endnu mere umuligt at forestille sig, hvad der ville ske, hvis mennesket ikke kunne blive psykotisk.

Outsideren vil meget gerne tættere på fænomenet psykoser. Har du kommentarer til denne artikel, er du velkommen til at sende den ind til redaktionen. Føler du dig inspireret til at skrive din helt egen artikel, kan du læse nogle råd om at skrive her (læs). Er du i tvivl, kontakt gerne redaktionen. Vi vil meget gerne høre fra folk, der selv har prøvet at være psykotiske og har fundet en måde at forstå det på, men også fra pårørende/behandlere/alternative behandlere/psykoterapeuter, eller hvem du nu er.

Denne artikel er bragt i Tidsskriftet Outsideren nr. 64, der netop er udkommet