MED VORES UDSENDTE PÅ BYENS HOTTESTE CAFÈ:

DE NYRIGES VÆRESTED

Forklædt som helt almindelig gæst og med 500 kroner i baglommen har vores reporter Joan Remil besøgt en af Københavns fineste cafeer, der kan tælle det danske kronprinsepar blandt sine stamgæster. Betjeningen kunne hun ikke sætte en finger på – og hummersalaten var da også udmærket – til gengæld blev hun truet med tæsk.

Fra tidsskriftet Outsideren nr. 71 / Af Joan Remil

Cafe Victor ligger i Ny Østergade 8, midt i København, lige om hjørnet ved d`Angleterre og tæt på Strøget.

Klokken er næsten 15, da jeg træder ind af døren for første gang, det er mandag eftermiddag og her er masser af plads, det er jo en almindelig hverdag i januar. Cafeen ligger i stueplan og vinduerne ud mod gaden er afskærmet meden halvmeters afdækning, så man nemt kan kigge ud, men ikke så godt ind. Sådan skal det være.Bordeneer placeret tæt ved hinanden, men folk holder sig mest for sig selv.

Jeg indtager en kop cappucino og et stykke æbletærte og senere får jeg rødspættefilleter med hjemmelavet remoulade, altsammen til en pris på omkring 200 kr. Rimeligt nok. Jeg går lidt rundt blandt gæsterne og forsøger at finde ud af, hvad position de har i samfundet. De er ikke specielt meddelsomme, men der er dog et par, jeg får snakket lidt med. Manden er selvstændig restauratør og kvinden er studerende, så det er nok ham, der financierer deres cafe-besøg. Så er jeg heldigere med tjeneren, der velvilligt fortæller, at det hovedsageligt er stamgæster, der kommer her. Mange kigger indenfor hver dag, og ofte også to gange om dagen, til kaffetid og til dinner om aftenen. De fleste er selvstændig erhvervsdrivende og altså folk, der ikke behøver tælle småmønterne i pungen.

Selv kronprinsen og kronprinsessen kommer her tit, får jeg fortalt. Cafe Victor er en sand overklassecafè.

Fruer i mink

Jeg tager hjem efter et par timer, lidt skuffet over ikke at have fået mere ud af mit besøg.

Derfor beslutter jeg mig at vende tilbage – og fredag aften, ved 18-tiden, åbner jeg igen døren til cafe Victor.

Med det samme kan jeg se, at der er en helt andet stemning nu – cafeen summer af liv og der er propfyldt med gæster. Jeg får dog reddet miget bord midt i lokalet med godt udsyn, og afgiver straks en bestilling på dansk vand og hummersalat, som bliver effektueret på mindre end 10 minutter. Det er perfekt.

De bedre borgerdyr er samlet her fredag aften til dinner før teaterturen eller operaen, med fruer i minkpelse – eller måske elskerinder, hvem ved, den slags mennesker har jo dekadente vaner – smukke damer, der gør sig til for kapitalens mænd.

En meget veloplagt servetrisse med masser af smil og overskud går rundt og hyggesnakker ved bordene, mens hun opsamler en større formue i drikkepenge. Også jeg bestikker hende med 40-50 kr. i drikkepenge, hvorefter jeg spørger hende, om jeg i så fald kan være her en time mere. Jeg fortæller hende også, at jeg er journalist på et blad der hedder Outsideren. Det er okay.

Nu begynder heldet at forfølge mig, for jeg kommer til at sidde ved et rigtigt sladrebord. En ældre herre, der bestiller champagne hele tiden, fortæller at han lige har arvet 14 millioner og egentlig ikke synes han burde arbejde, men bare leve livet for de arvede penge. Jeg hører også, at de diskuterer det bedre borgerskabs problemer og intriger, hvem har dyrket sex med hvem og hvorfor? Skilsmisser, advokatbistand og parforholdsterapeuter. “Og jeg har lige mistet 50 millioner”. Citat slut.

Trusler om tørre tæsk

Efter at de har diskuteret. om jeg er journalist – og hvis jeg er, siger den ældre nyrige mand og hidser sig op så skulle jeg ha en røvfuld, – så er heldet med mig igen. En middelaldrende rigmand, en ejendomsmægler, henvender sig direkte til mig: “Det er de nyrige, folk der har arvet eller tjent penge på aktiehandel, der kommer her”.

Også overklassens førende ejendomsmægler, Jan Fog fra TV2-magasinet Liebhaverne, er her sammen med to andre, sikkert også millionærer. Jeg kan ikke høre, hvad de snakker om, men mit gæt er: Penge. Hvordan de kan få aktierne bedre investeret, så deres formuer kan vokse?

I de timer, jeg er her, hører jeg ikke nogen snakke om Haiti eller om de hjemløse i frostvejret. Her er man sig selv nok. Min lillebror ejendomsmægleren og hans kone af en salgschef ville passe fint ind her, de har som regel også nok i sig selv. Endnu en dame, dennegang i kort mink, sætter sig. Og den ældre rigmand, der lige har arvet 14 milloner, har nu fået bid – det er den unge smukke dame, der givet sig hen til ham, sikkert for penge. De forsøger at finde frem til noget, der bare minder om ægte følelser, men det kan være svært i denne pengeverden.

Trods finanskrisen er der ingen krise her, men de har vel også fået en hjælpepakke af vores borgerlige regering. Og alkoholen indtages i et tempo, så man skulle tro, at det var de private besværligheder, de skyller ned.

Og endnu en skønhed i mink.

Jeg må ud.

Solnedgangen brænder i horisonten, bag DONG Energys røg, der kommer op af skorstenene og danner skyer på nethinden. Himlen er purpurrød og meget smuk, som jeg sidder der i bussen, på vej væk fra byen og dens dunkende pulsåre. Og cafe Victor.

————————————————————–

Cafe Victor, Ny Østergade 8, København, består af en cafe, to barer og en restaurant. Etablissmentet har åbent hver dag fra 8.00- 02.00, søndag lukkes kl 24.00. Billedet i indlægget er hugget fra deres hjemmeside.