Om balancen der tipper i psykiatrien, så en dom er en fordel, hvis man har psykiske problemer

Interview med en ledende psykiater om psykiatridebatten lige nu. Bl.a om den overophedede psykiatridebat og om tendensen til at mennesker med psykiske problemer, må begå kriminalitet for at få psykiatrisk behandling. – Skævt og udhulende, siger psykiater Anders Fink-Jensen.  Det når han dog ikke at sige på TV.

Tidsskriftet Outsideren nr. 72 / Af Klavs Serup Rasmussen

– De tv-interviews er groteske. De interviewer mig i måske fem eller ti minutter, og så bringer de fem sekunder af det. Det er helt vanvittigt, siger psykiater Anders Fink-Jensen.

Hvert andet skud fra politiet de seneste fem år har været rettet mod en sindslidende. Flere gange om året ender mødet mellem politi og sindslidende med, at politiets skud dræber. Når det går så galt, får det altid stor opmærksomhed i medierne, og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Anders Fink-Jensen, er en af de psykiatere, som journalisterne interviewer igen og igen.

I TV-avisen kan man, ud over hans røde hår, genkende Anders Fink-Jensen på, at han ofte ser lidt træt ud og siger noget i retning af, at det er politiets opgave at tage sig af farlige personer.

– Får du sagt det vigtigste, når du udtaler dig om de her skudepisoder i fjernsynet?

– Nej, svarer Anders Fink-Jensen.

– Hvis der var tid nok, hvad ville du så…?

– De gange, hvor tingene ender helt ulykkeligt, er problemet ofte, at tingene sker så vanvittigt hurtigt, at man ikke kan lægge en plan først. Hvis politiet bliver kaldt ud til for eksempel husspektakler, er der ikke tid til at vente en halv time på, at psykiateren dukker op. Men med de planlagte indlæggelser er der ingen tvivl om, at der burde personale fra psykiatrien komme med ud. Det er min egen erfaring, at det betyder noget at kende de problemer, folk står med, og vi er trods alt uddannet til at tale med mennesker, der befinder sig i en meget presset situation. Det kan være enormt svært at stå der som ung 25-årig betjent og skulle gøre det rigtige, siger Anders Fink-Jensen.

Det særlige udtryk

Det er ikke til at sige, hvad der går igennem en betjents hoved, når der er et udkald til en tvangsindlæggelse. Men det er rimeligt at antage, at ingen betjent er upåvirket af de mange episoder, hvor det er gået helt galt. I Politiets Videnscenters rapport over brugen af skydevåben i årene 2002 – 2006 er udtrykket “psykisk syg” nævnt 37 gange. “Psykisk syg” må efterhånden være ord med en helt særlig klang ude på politistationerne.

Anders Fink-Jensen lægger sin mobiltelefon fra sig. Ansigtet er mere levende, end når han toner frem i nyhederne.

– Grundlæggende har jeg den holdning, at når mennesker skal indlægges imod deres vilje, skal man gøre alt hvad man kan, for der kommer nogen fra psykiatrien med ud. For statistikkerne herhjemme er slet ikke pæne. Men det, der sker nu, med de gule tvangsindlæggelser, hvor folk hentes mod deres egen vilje, er at politiet nogle gange kommer alene, og det er absolut ikke særligt smart, siger Anders Fink-Jensen.

– Det er lidt sværere at sige helt bestemt om, hvorvidt politiet skal komme i civil eller uniform, for der er selvfølgelig nogle mennesker, der har det så skidt, at det hele ender meget værre, hvis der står nogen i civil og påstår, at de er betjente.

– Når du bliver interviewet, bliver du så nogensinde spurgt, om årsagen til at der pludselig er så mange tilfælde, hvor det går galt?

–  Især de sidste par år, bliver jeg mere og mere interviewet, som om jeg er en slags bygningssagkyndig, der kan sige noget om hvilken type vinduer, der skal til, for at patienterne ikke undviger, siger psykiateren og ryster på hovedet.

– Hvad ser du det som et udtryk for?

Psykiateren klør sig i håret.

– For tiden taler alle om psykisk syge, der er farlige og begår mord osv. Og det er derfor journalisterne spørger som de gør. Men i Australien har man lavet en undersøgelse over hvor mange med psykosediagnoser, der begår mord. Og 40% havde ikke været i kontakt med psykiatrien, før det gik galt. Så vi kan slet ikke, med det system i har, dæmme op for rigtig mange af de tilfælde hvor et menneske bliver psykotisk og gør skade på andre. Når det gælder personer det er kendt i systemet, og hvor det er gået grueligt galt, handler det oftest om, at patienten er blevet udskrevet fra en sengeafdeling til et distriktspsykiatrisk center. Der er bare ingen opfølgning, desværre. Så hvis patienten lader være med at dukke op til den aftalte tid, kan man altså nå at blive meget syg, inden nogen gør noget, siger Anders Fink-Jensen.

Skud kunne undgås

Siden 2005 har Sundhedsstyrelsen været i gang med at kulegrave sager, hvor sindslidende har begået personfarlig kriminalitet. Den første rapport kom i 2006 og konklusionen var, at man i otte ud af ti tilfælde sandsynligvis kunne have undgået at det endte, som det gjorde. Rapporten peger på, at en bedre koordinering og mere effektiv opfølgning i den psykiatriske behandling – især for den del af behandlingen, der foregår udenfor de psykiatriske afdelinger – kunne forhindre meget i at gå galt.

I den seneste rapport fra november 2009 var det ”kun” i seks ud af ti tilfælde, at Sundhedsstyrelsen konkluderede, at der kunne gøres langt mere, for at forhindre at mennesker med en sindslidelse ender som gerningsmænd.

Flere psykiatere har allerede været ude for at påpege, at balancen i psykiatrien er ved at tippe, således at det store psykiatriske apparat først rigtigt går i gang, når et menneske overtræder loven. Hvilket desværre også ofte betyder, at man skal komme til skade, før man kan få hjælp. Men i stedet for at sætte ind på de områder som psykiaterne, Sundhedsstyrelsen, politiet og mange andre peger på – nemlig mere sammenhæng og en bedre opfølgning – presser politikerne på for at inddæmme problemerne med helt nye former for tvang.

– Hvad tænker du om det som formand for Dansk Psykiatrisk Selskab?

– Der er ikke enighed blandt alle psykiatere, men i bestyrelsen er vi modstandere af ambulant tvang, som  handler om at hente borgerne i deres hjem for at bringe dem til en psykiatrisk afdeling. På afdelingen skal borgeren tvinges til at tage sin medicin. Det har vi været ude og advare imod mange gange, men det er ikke lykkedes at stoppe det. Nu hedder det bare tvungen opfølgning, og jeg tror ikke altid, at politikerne ved, hvad det er, de taler om, når de beslutter sig for sådan noget. Det er forkert at tro, at den her form for tvang er noget med, at folk lige kommer forbi og får sig noget medicin. Eller at en venlig sygeplejerske kommer ud og tilbyder det. Ved tvungen opfølgning er det politiet, der henter borgerne ind. Og når folk har taget deres medicin, skal de så gå igen med det samme, eller hvordan? Det er de retspsykiatriske patienter, politikerne taler om, når de diskuterer det her, men der er en del af disse patienter, som medicinen slet ikke virker på. Så politikernes ønske om, at der ikke skal gå psykisk syge rundt i gaderne og være farlige, kan ikke løses med tvungen opfølgning. Der skal noget andet til, siger Anders Fink-Jensen.

– Og det andet er?

– At patienterne oplever en bedre sammenhæng, hvor vi følger bedre op. Men det koster penge, og de penge er der bare ikke.

Anders Fink afbryder sig selv.

– Det der ser forfærdeligt ud, siger han og nikker ud af sit vindue, hvor et højt stålhegn omkranser en græsplæne på størrelse med en badmintonbane. Det er den lukkede afdelings have. To yngre mænd med kasketter på går rundt inde bag hegnet og ryger en smøg. Hegnet bøjer ind for oven, og mangler kun pigtråden i at ligne et fængsel.

– Til gengæld kan man sige, at i gamle dage, da man ikke havde hegnet, eller det var meget lavt, kom nogle patienter slet ikke ud. De var simpelthen for dårlige til, at de fik lov. Jeg kan huske Bispebjerg i gamle dage. Der var hele somre, hvor nogle af patienterne slet ikke kom udenfor en dør. Det jeg ikke bryder mig om, hvis jeg skal svare dig ærligt, er at hegnet ser uhyggeligt ud, siger Anders Fink-Jensen.

Hysteriet

En ting jeg hører fra mennesker med psykiske problemer er, at det er blevet en fordel at få en behandlingsdom og dermed komme ind i retspsykiatrien. At der i retspsykiatrien er ressourcer til en grundigere psykiatrisk behandling. Kan du genkende det?

– Det tror jeg du har ret i. Man kan sammenligne udviklingen med England, hvor der også har været stor politisk bevågenhed omkring psykiatrien. Folk der både er psykotiske og personfarlige, er et emne, der nemt fanger offentlighedens opmærksomhed. Så det vil politikerne gerne gå ind i og dermed også bruge penge på. Samtidig elsker formiddagsbladene det. Spørgsmålet er bare hvor pengene til retspsykiatrien bliver taget fra. Hvis man kigger på England er de ikke blevet taget fra vejnettet eller skolerne.

– Siger du, at det er debatten i medierne om de psykisk syge, der styrer udviklingen indenfor psykiatrien. Altså som lige nu, hvor alt handler om at bygge nye sikrede afdelinger?

– Ja, og pengene til det bliver taget fra den almene psykiatri, der bliver udsultet og skaber endnu flere behandlingsdomme, siger Anders Fink-Jensen.

– Jeg talte med en pårørende i sidste uge. Da hendes datter skulle indlægges, fortalte psykiateren hende, at hun burde anmelde datteren. Fordi en dom ville sikre en bedre psykiatrisk behandling.

– Det er da skævt ikke.

– Men forplanter sig vel. Der er et læge-etisk ansvar i at få sine patienter derhen, hvor der er ressourcer til at behandle dem?

– Det kan du godt sige, men det er overordnet set en skæv udvikling. Og jeg hører ofte om den. En datter spurgte mig, hvad man stiller op i et system som det her. Hendes mor blev meget syg engang imellem, og datteren brugte uger på at få hende indlagt. Når moderen endelig blev indlagt og hele familien håbede på, at der ville falde lidt ro over tingene, blev moderen udskrevet igen dagen efter på grund af pladsmangel. Jeg mener ikke, at indlæggelser skal være som at vinde i lynlotto, hvor man kommer ind og kun for lov til at være der nogle få dage. Hvis du har fået en bypass-operation er du indlagt i fem dage, men du kan ikke køre psykiatrien på samme måde.

– Kan den dårlige omtale af psykiatrien betyde, at dem med brug for hjælp holder sig væk?

– Når omtalen af psykiatrien er dårlig, løber folk ikke ligefrem jublende hen til os og siger: Her vil vi gerne behandles. Og problemet gælder ikke kun for de mennesker, der har brug for behandling. Det handler også om de mennesker, der behandler. Hvis medierne får tegnet et billede af et ganske uhyrligt område, hvor der kun er tvang og tvangsmedicinering, er det svært at finde gode medarbejdere.

– Du er vist næsten blevet fanget i at sige til medierne, at det er nødvendigt at bruge hårde midler overfor borgere, der optræder sindssygt?

– Det er det, journalisterne lytter efter. Det farlige. Resten klipper de ud, siger Anders Fink-Jensen.

____________________

Uddrag fra Politiken d. 10 juni 2009, Af retspsykiater Dorte Sestoft m.fl.

Psykisk syge fylder fængslerne

RETSPSYKIATRISKE PATIENTER er mennesker
med alvorlige psykiske lidelser,
som enten afventer dom eller er dømt
til behandling. På grund af den psykiske
lidelse idømmes der ikke almindelig
straf, men behandling, ikke i stedet
for straf, men for at forhindre ny kriminalitet.
I de sidste 20 år er antallet af retspsykiatriske
patienter steget eksplosivt.
Gruppen udgør nu over 2.000 personer
svarende til ca. 20 procent af kriminalforsorgens
samlede klientel, hvor
det kun burde være 1-2 procent set i relation
til det samlede antal personer
med alvorlig psykisk sygdom i befolkningen.
…