Selvom det næsten er 50 år siden, er der stadig pårørende, der ikke har fået et klart svar på, hvad der skete med deres familie i kælderen under Frederiksberg Hospital. CIA’s jagt på et sandhedsserum i USA i 1950’erne førte til en af de største medicinske skandaler i den moderne danske psykiatri.
Laila Dokkedal har genlæst den Cavlingbelønnede bog
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 57
I vores arbejde med dette temanummer om fejlbehandling har vi været omkring et antikvariat og fundet Alex Frank Larsens bog ”De sprængte sind” om hemmelige forsøg med LSD.
”Sprængte sind” er en afsløring af danske lægers uansvarlige LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i tresserne, vævet sammen med en beretning om amerikanernes endnu værre CIA-sponsorerede eksperimenter.
Borgen beskriver en sort epoke i dansk psykiatris historie. Her på Outsideren er vi særdeles bekymrede over den rådvildhed og manglende viden om, hvordan lægemidler virker sammen, vi har mødt hos flere ledende psykiatere, og vi ønsker ikke, at denne historie skal gå i glemmebogen.
Bogen handler om den forfærdelige historie, hvor man udsatte over 500 danskere for langvarige behandlinger med LSD.
I kælderen under afdeling D1 på Frederiksberg Hospital gav overlæge Einar Geert-Jørgensen og hans medhjælpere 10 dobbelte doser LSD til intetanende ofre, hvorefter de blev efterladt alene uden vejledning eller sideløbende terapeutisk støtte. Patienterne blev indkaldt fire, fem stykker ad gangen til det, de troede var behandling, og siden ladt alene i hvert sit kælderrum, mens LSD-rusen stod på.
Historien fra 60’erne har uhyggelige elementer af konspiration i sig, men det er desværre ikke ren teori. CIA havde virkelig travlt under den kolde krig. I Danmark hyrede de prominente psykiatere til at lave deres usle arbejde i forsøget på at udvikle et stof, som kunne bruges til at kontrollere folks bevidsthed.
For det amerikanske efterretningsvæsen CIA var LSD et våben i et forsøg på finde frem til et sandhedsserum, der kunne få politiske modstandere til at tale over sig.
I Danmark brugte overlæge Einar Geert-Jørgensen LSD fuldstændig ukritisk til hvad som helst. Diagnose og indikation. Alt blev behandlet med LSD: stammere, folk med stivkrampe, kvinder med fødselsdepressioner, seksuelle afvigere, skizofrene, neurotikere, indbildt forfulgte, kz-ofre, mennesker i sorg eller familiær krise og folk med mere ubestemmelige etiketter på deres problemer.
CIA betalte via hemmelige fonde tusinde af psykiatere og adfærdsforskere over hele verden for at afprøve LSD på intetanende ofre i fængsler og hospitaler. Nogle læger vidste besked om CIA. Andre læger overskred af egen drift de etiske grænser for deres virke.
Dette foregik absolut på forsøgsstadiet, da man ikke kendte stoffets effekt til bunds, og således manglede videnskabelige retningslinier, der understøttede dets brug. Kontrollen med de danske forsøg var den mest lemfældige i verden.
Følgerne var katastrofale for patienterne og medførte i mange tilfælde selvmord eller invaliditet. Sagen blev bragt til offentlighedens kendskab, ikke af repræsentanter for lægestanden, men af denne bogs forfatter, journalist fra dagbladet Information, Alex Frank Larsen.
En anden, der kæmpede for at få sagen frem, er et af ofrene, den jyske gårdejer Gunnar Sandvei. Han led af OCD, en tvangsneurotisk lidelse, men endte med at få en stofudløst psykose. Han måtte resten af sit liv leve med følgerne. Kampen med det danske retssystem kostede ham til sidst den fædrene gård, men han fik gennemtrumfet erstatninger til ofrene. Dog kæmpede han ene mand og måtte lide den tort at få påklistret diagnosen ’kværulantforrykt’. Et menneske, der i håb om helbredelse søgte samme lægers hjælp og siden fik sindet sprængt af medicinsk dynamit.
Opgøret med nazi-lægerne under Nürbergprocesserne indsnævrede de etiske rammer for brug af mennesker i medicinsk forskning. En meget vigtig ting er frivilligt samtykke, og at patienten kan stoppe, hvis og når han ønsker det. Dette fik Gunnar Sandvei ikke lov til. Han blev tvunget til det sjette og skæbnesvangre LSD-trip, der læderede hans hjerne uopretteligt.
Alex Frank Larsen konkluderer i sin bog, at over 500 danske patienter måtte lægge krop til lægernes indsamling af erfaringer. Det skete uden frivilligt samtykke, selv om det i dansk lov er lægens pligt at bevise, at der er givet information og samtykke. Sker det ikke, er der ikke forskel på den praksis, som en civiliseret verden vendte sig imod under medicinerprocessen i Nürnberg. ”Forsøgspersonernes frivillige samtykke er en absolut nødvendig betingelse,” siger den første linje i Nürnberg-erklæringens ti punkter.
Dette er et eksempel på, hvordan de ansvarlige myndigheder kan vælge at se den anden vej. Retslægerådet svarede nej, da Sundhedsstyrelsen spurgte, om der var lagt utilbørligt pres på Gunnar Sandvei. Dernæst vendte Østre Landsret tingene på hovedet og overlod det til Gunnar Sandvei at bevise, at han ikke var tilstrækkeligt orienteret om LSD, og at han ikke ønskede den sidste og skæbnesvangre session.
Bogen beskriver et sørgeligt kapitel i den danske psykiatris historie. Lad os håbe, at historien ikke gentager sig.
”De sprængte sind” er hentet op af glemmekassen af Laila Dokkedal
”De sprængte sind”
Informations Forlag, 1985.
Udgivet på Informations Forlag, kan kun fås antikvarisk.
www.antikvarnet.dk