Patientbiblioteket på Sankt Hans Hospital har i årtier været en oase med plads til udstillinger, kunst, musik og menneskeligt samvær langt væk fra afdelingerne. Men nu er det slut. Outsideren besøgte Sankt Hans før biblioteket lukkede sidste år.
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 72 / Af Niels Gjern Johansen
Bibliotekar Anne Maria Paulmann er vred og frustreret:
– Det er jo det sidste fristed på hospitalet, hvor alting ikke handler om sygdomme og medicin, og hvor folk kan være sig selv. Og så lukker de det, det er skidt gået!
Første juni 2010 var sidste åbningsdag for patientbiblioteket på Sankt Hans Hospital. Sidste år afgjorde Region Hovedstaden, at Københavns Kommune skulle betale for driften af patientbiblioteket, og stort set øjeblikkeligt valgte kommunen at nedlægge det. Af sparehensyn. Nu er Anne Maria Paulmann eneste tilbageværende ansatte på
det bibliotek, hvor hun har arbejdet i over 30 år.
Hun er en ældre kvinde med langt gråt hår, som taler livligt og engageret om sin arbejdsplads og de patienter, hun har mødt og betjent i årenes løb,
– Patienterne er både vrede og kede af det, for dether er jo et sted, der virkeligt bliver brugt, siger Anne Maria Paulmann.
– Udover at udlåne bøger, film og musik er det i høj grad også et værested, en slags oase. Mange kommer for at få fred fra deres larmende afdeling. Her er altid en rar atmosfære. Jeg stiller ikke andre krav til folk, end at de behandler hinanden pænt. Her kan folk mødes som ligeværdige. Patienter møder hinanden, og de møder personalet i en anden situation end på afdelingerne. På dette bibliotek kan man være et almindeligt menneske, og det personale, der dagligt har med patienterne at gøre, bliver helt overraskede. De er vant til at se dem som syge, men her opfører de sig som alle andre menmennesker. Det er synd, at patienterne nu mister dette sted.
Titusinder af udlån
Patientbiblioteket blev oprettet i 1948 og var i begyndelsen af 70’erne et forbillede for andre psykiatriske hospitaler. Derfor fik biblioteket besøg fra både ind- og udland. Biblioteket betjener de cirka 265 indlagte patienter på Psykiatrisk Center Sankt Hans, de 180 beboere på bostedet Lindegården plus hospitalets personale. Hvert år har biblioteket
omkring 29.000 udlån, og i øjeblikket er der registreret 816 aktive lånere.
– Nogle kommer her flere gange om ugen og låner en ordentlig stak bøger, cd’er med musik, film osv, siger Anne Maria Paulmann.
– Andre kommer måske kun en gang om måneden. Men en anden meget vigtig funktion er bibliotekets rolle som galleri for både patienter og kunstnere udefra. Biblioteket startede med at udstille i 1975, og siden har der været 387 større udstillinger. Patienterne har gennem tiden været meget kreative. Vi har både udstillet keramik, fotografi er, smykker,
tekstil og billedkunst af forskellig slags.
Da Anne Maria Paulmann var ung og skulle vælge studie, ville hun gerne have studeret psykologi, men valgte det fra,
da jobmulighederne var meget ringe. Det betød dog ikke, at hun ikke kom til at arbejde med sindslidende. Siden 1980 har hun været bibliotekar på Sankt Hans’ patientbibliotek, der naturligt nok er blevet hendes hjertebarn, og som både hun og ikke mindst hospitalets patienter vil komme til at savne.
– For mange kan det være ganske grænseoverskridende at udstille, da deres kunst jo ofte beskriver deres følelser og sygdom. Men jeg har ikke oplevet, at nogen har fortrudt. Det kan faktisk være meget udviklende og åbne op for ting, det har været svært for vedkommende at tale om. Ellers er der også af og til patienter, der spiller musik, og gerne vil lave en lille koncert.
Ikke prestige nok
Tidligere var Sankt Hans et sted med store ergoterapier og værksteder for keramik og træsløjd, så de indlagte kunne have en meningsfuld hverdag. Der var idrætsfaciliteter og et gartneri, hvor de langtidsindlagte havde jobs. Alt dette er forsvundet i løbet af de sidste 10 år. Og nu er det altså også slut med biblioteket. To gange tidligere, i 2000 og 2002, har biblioteket været tæt på lukning, men begge gange blev det forhindret efter protester fra såvel patienter som medarbejderne på biblioteket. Også denne gang har der været modstand, men den blev fejet af bordet af
Københavns biblioteker.
– Hvilke muligheder har patienterne for at låne bøger fremover? På plejehjem har man jo opsøgende bibliotekarer, der kommer med jævne mellemrum, så beboerne kan bestille bøger? – Der er faktisk kun det almindelige bibliotek ind i Roskilde tilbage. Men mange af de, som er indlagt her, magter ikke engang så simpel en ting som at vove sig ud blandt fremmede mennesker ved at tage bussen ind til byen. Samtidig har den opsøgende indsats længe været underprioriteret inden for biblioteksvæsenet, så der kommer nok ikke nogen herud med bøger. Af en eller anden grund er der ikke prestige i det for bibliotekarer.
– Desuden er bibliotekerne kommunernes område, og da langt de fl este, som er indlagt her, ikke er borgere i Roskilde Kommune, har Roskilde ingen forpligtigelser overfor disse patienter. Og det er nok for langt væk for bibliotekerne i København. Dog bliver biblioteket ikke som sådan nedlagt, det bliver bare lukket og aflåst. Reolerne og alle bøgerne bliver. Vi har jo også et kunstcenter her på hospitalet, som overlever på fondsmidler, siger Anne Matria Paulsen og tilføjer, ikke uden et stænk af resignation:
– Og jeg håber jo, man på lignende vis kan skaffe penge til at genåbne biblioteket på
Gravøl
Biblioteket på Skt Hans holdt gravøls-party onsdag den 26. maj fra klokken 14- 18 i Kurhuset. Bibliotekaren Anne Maria
ønskede ikke gaver og blomster i denne sammenhæng, men opfordrede til, at folk i stedet gav et beløb til tidsskriftet
Outsideren. Det er vi selvfølgelig taknemmelige for, og siger mange tak for de mange gaver.
Red.