Jeg har en aftale med min fantastiske veninde B. Vi har efterhånden kendt hinanden et par år, og i dag skal vi mødes til en kop kaffe og en cigaret. Vi har fundet en af de sidste oaser, hvor rygere ikke er jaget vildt. Kaffen kommer, her er rart, og hurtigt bevæger samtalen sig hen til det, jeg har haft lyst til at spørge hende om i et stykke tid…

Just “B” and me

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 76 / Af Katrine Fokdal

Udenfor er det gråt og koldt. Januar er den mest deprimerende måned, synes jeg. Julen er slut og kontoen er tom og foråret er langt ude af sigte. Der er ikke andet at gøre end at være sammen med dejlige mennesker og sætte lidt kærlighed ind på kontoen…

– Hvordan er det egentlig at være veninde med mig, når jeg har en psykiatrisk diagnose?

– Som at være ven med alle andre. Det er ikke unormalt at være psykisk syg. Og det gør det faktisk lettere at snakke dybt om de lidt svære emner, svarer B.

– Hvordan har du det så med psykiske lidelser i det hele taget?

– Fint. Det er jo lige som et brække ben. Bare inde i hovedet i stedet for, siger B og drikker lidt af sin kaffe, imens hun kigger ud af vinduet og bliver tavs; – Sorry, jeg var vist lige væk et øjeblik.

Illustration: Maiken Bang

Det er som om hun er langt væk i tankerne. Hun kigger tilbage på mig og udbryder, – Jeg fik lige øje på et treøjet monster!

Jeg kikker underligt på hende og spørger hende, hvad hun mener. Hun griner og jeg er forvirret. B peger på muren på den anden side af gaden. På den er en stor graffiti med et treøjet monster.

Vi griner og pjatter med at det plejer at være mig, der ser underlige ting på grund af psykoserne i min sygdom. Det er befriende at grine af det sammen med hende. Jeg føler, det bliver mindre alvorlig at være syg. Det er rart, at man kan grine af det. Vigtigt, synes jeg.

Respons på åbenhed

Jeg valgte meget hurtigt i mit psykiatriske sygdomsforløb at være helt åben. Inden jeg blev rigtig syg, havde jeg selv en del fordomme omkring svært psykiske sygdomme, især de tungere lidelser med skizofreni og psykoser. Jeg kendte ingen psykisk syge på det tidspunkt, så min information kom fra TV og film. I dag kan jeg se, hvordan oplysninger tit bruges på en helt skæv måde i offentligheden, for eksempel som forklaring på hvor farlige folk med lidelser er (for ikke så længe siden googlede jeg for sjovt ordene ”farlig psykisk syg” og fik næsten 41.000 henvisninger..).

Selv er jeg vokset op et sted, hvor psykisk sårbarhed ikke var noget man talte om.  Derfor var jeg meget forbeholden, da jeg fik min egen diagnose, og utrolig bange for hvordan min verden ville reagere. Hvad nu hvis de havde den samme opfattelse som mig – at det var farligt og noget man bare ikke talte om?  Men sådan var det heldigvis ikke og jeg ved nu, at åbenhed hjælper, i hvert fald for mig. Når folk kan få lov at stille deres spørgsmål til mig, så bliver alt mindre farligt og forståelsen derfor bedre. Jeg er jo ikke så meget anderledes end de fleste. Jeg er en 27-årig kvinde med den særlige udfordring i livet, at jeg har en psykotisk lidelse. Hvis folk ikke kan forholde sig til det, også selv om jeg er åben omkring det, så er det ikke mit problem. Jeg forsøger med min åbenhed at gøre fordommene mindre.

Som nu i dag, hvor jeg har inviteret B på kaffe. Er det OK?

– Ja, jeg synes, det er rigtig rart, at du fortæller mig om det. Det gør, at der kommer en anden og dybere forståelse af, hvad der foregår inden i dig, siger B.

– Synes du det fylder meget i vores venskab? Og svar endelig ærligt!

– Nej! Og Ja! Altså ikke som noget dårligt. Jeg føler, jeg får en bedre føling af dig. Jeg forstår bedre symptomer og mekanismerne. Fordi du er åben, har jeg – som ”ikke-syg” – en chance for at få et godt indblik i hvad det er for noget.

– Men forstår du så, hvad jeg fejler?

– Jeg forstår de ting, du siger, og nogle af de ting, du gennemlever. Men jeg har jo aldrig selv prøvet det, så det er lidt svært at leve sig ind i. Det er svært at forestille sig, hvordan det er at se ting, der ikke er der. Jeg ved jo, at når jeg ser noget, så er det der også i virkeligheden.

– Og hvad så med at jeg tager psykiatrisk medicin?

– Det er fint. Jeg tager jo selv medicin, det er bare mod allergi, og dit er for noget, der foregår oppe i hovedet.

Vi snakker lidt om bivirkningerne ved den medicin, jeg tager: Et meget stort søvnbehov, ekstra kilo på sidebenene og at jeg af og til sveder en del. Min veninde B siger med et smil på læben: – Du får det lidt varmt af og til, så tager du lidt tøj af. Og så har du det koldt, så tager du lidt tøj på igen. Det er vel det samme som at være i overgangsalderen! Vi griner igen. Det er lige mig. Mig, der kommer ind af døren og smider kludene og sveder som på en varm dag, hvorefter jeg 10 minutter senere pakker mig ind og ryster af kulde. For en time efter at gentage hele seancen. Den er lige på kornet.

Hemmeligt er værre

Men stadigt. Ofte er det meget tabubelagt at være psykisk syg og det er jeg rigtig ked af. Sådan er det ikke med brækkede knogler eller kræft. Der er de fleste mennesker meget forstående. Jeg spørger tit mig selv, hvad det er med denne “usynlige” lidelse, der skræmmer folk.

Al den tid jeg har været syg, har jeg forsøgt at svare ærligt og forklarende på folks spørgsmål. Jeg har det skidt med, hvis ting bliver for hemmelige. Så bliver alting større og farligere end de egentligt er. Det er ikke sikkert, at folk kan sætte sig ind i, hvordan det er at være mig. Men at jeg har fået en sygdom – det skal ikke af den grund forblive en hemmelighed.

Jeg var 24 år, da jeg fik min diagnose. Det var ikke alle mine venskaber, der holdt gennem min sygdomsperiode, men der er også kommet nye til. Og dem, jeg har omkring mig i dag, har et meget afslappet forhold til sygdommen. Det er B et storstilet eksempel på. Jeg fik en diagnose, men jeg føler ikke det har ændret mig inderst inde. Omstændighederne er anderledes end før, men jeg er det samme menneske, den samme ven og den samme kæreste.  Så hvorfor fortie, hvad sygdommen går ud på? Hvorfor ikke være åbne og dele ud af erfaringerne og gøre det lidt mindre tabubelagt.

Katrine Fokdal er medlem af Outsiderens redaktion som skribent og – især – illustrator. Et udvalg af hendes værker kan ses på gallerifokdal. dk

Denne og andre artikler om tabu, fordomme og stigma er hente fra Outsideren nr. 76, der er et temanummer om netop dette.

En kommentar

  1. Boye Haure

    Fremragende historie som giver indsigt i en livlig fantasi. Jeg har allerede anmeldt og anbefalet den som absolut læseværdig. Se andetsteds på bloggen.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.